Kvalitetsrapport for dagtilbud 2021
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget tager kvalitetsrapport for dagtilbud 2021 - jf. bilag 1 - til efterretning.
Problemstilling
Af Børne- og Ungdomsudvalgets strategi "Vores børn – fælles ansvar" fremgår det, at indsatsen for de mindste børn skal styrkes, så alle børn sikres en god start på livet, og at alle børn har ret til at gå i et højkvalitetsdagtilbud.
Hvert andet år udarbejder Børne- og Ungdomsforvaltningen en kvalitetsrapport for dagtilbud 0-6 år. Kvalitetsrapporten viser status for målene i BUU’s strategi og status på arbejdet med den pædagogiske kvalitet, som det blandt andet fremgår af resultaterne af det løbende pædagogiske tilsyn. De år der ikke udarbejdes en kvalitetsrapport, er der en faglighedsdrøftelse for dagtilbudsområdet i BUU.
Resultaterne fra kvalitetsrapporten bruges af lederne til at styrke arbejdet med kvalitet i dagligdagen i institutionen og til at følge med i den faglige kvalitet. Ligeledes giver kvalitetsrapporten politikere, forældre og andre relevante interessenter et samlet overblik over resultater og udvikling i kvaliteten i Københavns dagtilbud.
I efteråret 2021 gennemfører Danmarks Statistik - som en del af "Aftalen om ledelse og kompetencer" indgået mellem Regeringen, Danske Regioner og KL fra 2019 - en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i dagtilbud, herunder også forældre i Københavns Kommune. Undersøgelsen vil således supplere kvalitetsrapporten med et forældreblik på området.
Denne sag skal ses i sammenhæng med sagen om styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed som også behandles på dette udvalgsmøde.
Løsning
Kvalitetsrapporten for dagtilbud 2021 viser et billede af et område i god udvikling, hvor der overordnet er fremdrift på flere centrale parametre:
Flere børn fra udsatte boligområder er indmeldt i dagtilbud
Der er fra 2018 til 2020 sket et fald fra 24 % til 15 % i andelen af 1-2-årige børn bosat i udsatte boligområder, der ikke er tilmeldt et dagtilbud. Siden 2017 har der været en målrettet opsøgende indsats i København, så flere forældre indmelder deres børn i dagtilbud. Stigningen skal desuden ses i sammenhæng med, at det siden juli 2019 har været et lovkrav, at alle børn i udsatte boligområder, der ikke er indskrevet i et dagtilbud, når de fylder et år, skal indmeldes i et obligatorisk læringstilbud.
Stort fald i antallet af institutioner som får to eller flere pejlemærker i ’Ny indsats’
Der er sket et stort fald i antallet af dagtilbud, der vurderes med to eller flere pejlemærker i ’ny indsats’ fra 41 i tilsynsåret 2018 til 12 i tilsynsåret 2021. Samtidig er næsten alle de institutioner, der fik to eller flere pejlemærker i ’ny indsats’ i 2019, lykkedes med at skabe så hurtige og markante forandringer, at det kan ses i tilsynet i 2020.
I de seneste år er der lagt et stort arbejde i at løfte kvaliteten i institutioner med lav kvalitet. Det er bl.a. sket gennem faglige handlingsplaner, styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed med inddragelse af forældrene.
Dagtilbuddene har klaret sig godt igennem Corona-krisen
Dagtilbuddene har i 2020 selvsagt været påvirket af Corona-pandemien og har det meste af året været underlagt restriktioner. Restriktionerne har særligt handlet om at mindske smittekæder, hvilket har stillet krav til det pædagogiske personale om at have fokus på hygiejne, at arbejde med mindre børnegrupper og at minimere forældrenes gang i institutionen. Det har krævet mange omstillinger for institutionerne og har trukket store veksler på personale og ledelse. Flere institutioner har dog brugt de nye arbejdsgange og strukturer, som restriktionerne har medført, til at skabe positive forbedringer. Trivselsundersøgelsen for 2020 viser samtidig, at pædagogernes besvarelser ligger, på linje med øvrige faggrupper i BUF, og med en positiv udvikling siden 2019.
Kvalitetsrapporten peger dog også på en række udfordringer:
Stigning i andelen af børn, der har sproglige udfordringer ved skolestart.
Andelen af børn i 0. klasse der scorer under 15 (når man scorer under 15 betyder det, at man er sprogligt udfordret og har behov for en særlig og en fokuseret indsats) er steget fra 2019 til 2020. Når man ser på tilsynsresultaterne indenfor pejlemærket sprog, viser de en fin udvikling. Forvaltningen vil drøfte forholdet mellem tilsynsresultaterne og børnenes sprog med ledere og pædagogiske konsulenter mhp. at kunne pege på, hvor sprogarbejdet skal løftes.
Forvaltningen har fokus på sprogarbejdet, og der er gennem de sidste to år sat gang i flere store initiativer, som skal styrke sprogarbejdet. I 2019 blev investeringscasen på sprogområdet igangsat med fokus på at løfte børnenes sprog gennem opbygning af stærke lokale kompetencer
Ved faglighedsdrøftelsen for dagtilbud i juni 2022, vil der være fokus på, hvordan disse indsatser har virket, og det forventes at man her vil kunne se et fald i antallet af børn, der scorer under 15 i 0. klasses screeningen.
Børn fra udsatte boligområder har oftere sproglige udfordringer og lavere trivsel
Data fra sprogscreeningen i 0. klasse og fra dagtilbuddenes trivselsvurderinger (TOPI) viser, at børn fra udsatte boligområder oftere har sproglige udfordringer ved skolestarter og vurderes i dårligere trivsel end børn fra ikke-udsatte boligområder. Ofte ses der hos det samme barn både trivselsmæssige og sproglige udfordringer.
Der bliver arbejdet fokuseret med at styrke læringsmiljøerne i dagtilbuddene i de udsatte boligområder. Med Budget 2020 blev der afsat midler til ekstra ledelseskraft, samt kompetenceløft og løft af de fysiske rammer til daginstitutionerne i Tingbjerg. Med Budget 2021 blev der afsat midler til kvalitetsløft i seks dagtilbud i og tæt ved udsatte boligområder. Det forventes til budget 2022, at der som led i at styrke indsatsen i de udsatte boligområder foreslås en udvidelse af indsatsen med yderligere to institutioner.
Fortsat rekrutteringsudfordring udfordrer opfyldelsen af målet om minimumsnormeringer og en høj andel af uddannet personale
Andelen af uddannede pædagoger faldende (i perioden fra 2017 til 2019), hvilket betyder, at det endnu ikke er lykkedes at nå målsætningen i Børne- og Ungdomsudvalgets strategi om 66 % uddannede pædagoger.
Der er igangsat en række tiltag for at styrke rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale, jf. orienteringen til udvalget herom på BUU-mødet den 19. maj 2021 ifm. behandling af 1. regnskabsprognose 2021. Der er sat initiativer i gang som skal styrke rekruttering og modtagelsen, praktikken for studerende har fået et kvalitetsløft, der er åbnet for flere muligheder for efteruddannelse af uuddannede, og bliver arbejdet med at få flere pædagoger ansat på fuldtid.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
BUU vil blive orienteret om forældretilfredsundersøgelsen, når den foreligger i efteråret 2021. De faglige organisationer samt Københavns Forældreorganisation er orienteret om kvalitetsrapportens resultater, og forvaltningen vil gå i dialog med dem om opfølgningen på rapporten og eventuelle yderligere analyser. Næste gang BUU vil få en samlet status på kvalitetsarbejdet i dagtilbud er ved faglighedsdrøftelsen i juni 2022.
Tobias Børner Stax Mette Seneca Kløve
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 9. juni 2021:
Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen stillede ændringsforslag om tilføjelse af følgende supplerende at-punkt:
”At forvaltningen vender tilbage til udvalget med en status på, hvordan det går med sprogarbejdet i kommunes daginstitutioner i efteråret 2021. Både med fokus på, hvilke initiativer der er sat i gang, og en opsamling på om dialogen med ledere og pædagogiske konsulenter giver anledning til at sprogarbejdet skal løftes yderligere”.
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Indstillingens 1. at-punkt blev herefter taget til efterretning.
Klaus Mygind (F) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "SF opfordrer til, at kvalitetsrapporten suppleres med relevante data om kvaliteten af institutionernes samarbejde med forældrene i København. Forældresamarbejdet er et helt afgørende parameter for institutionernes kvalitet. Vi har de sidste år set flere konflikter på det felt. Børne- og Ungdomsforvaltningen har haft svært ved at håndtere situationerne. Det er blevet sat spørgsmålstegn ved f.eks. informationsniveauet og forældreinddragelsen. Det har været tydeligt at forventninger til dialog og inddragelse af forældre ikke er afstemt godt nok. SF opfordrer til, at forvaltningen går i dialog med Københavns Forældreorganisationen (KFO), paraplyorganisationerne på det selvejende område, BUPL og LFS om, hvad der er vigtigt at vide om samarbejdet mellem institutioner og forældre. Som første initiativ har Børne- og Ungdomsudvalget igangsat en systematisk systematisk opsamling af klager og deres håndtering. Den begynder i 4. kvartal 2021. Data om forældresamarbejdet skal supplere den nationale forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres efteråret 2021, så vi får beskrevet forældresamarbejdet hele vejen rundt”.