B-sag: Midtvejsstatus vedr. BUU's mål i Integrationspolitikken 2019-2022

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget tager midtvejsstatus for arbejdet med integrationspolitikken til efterretning.

Problemstilling

Københavns Kommunes integrationspolitik er visionen for, hvordan vi skaber en by, hvor alle københavnere i lige omfang deltager i samfundet, uddanner sig og bliver en del af det københavnske arbejdsfællesskab, uanset hvilken baggrund man har.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandler den 14. juni 2021 en samlet midtvejsstatus for Københavns Kommunes Integrationspolitik 2019-2022, og der er i den anledning en midtvejsstatus på arbejdet med at indfri integrationspolitikkens mål i de enkelte fagudvalg.

Børne- og Ungdomsudvalget har ansvar for 3 af de 13 mål i integrationspolitikken.

På grund af tekniske udfordringer med data, har det i år ikke været muligt at måle på alle de indikatorer, som indgår i integrationspolitikken. Herudover har skoleåret 2019/20 været præget af Covid-19 og data for året er derfor ikke direkte sammenlignelige med tidligere år - fx fordi årets eksamensresultater baserer sig på elevernes standpunktskarakterer.

Forvaltningen anbefaler derfor, at årets resultater alene tages til efterretning, men ikke danner baggrund for en vurdering af udviklingen af de faglige resultater eller som grundlag for at justere forvaltningens indsatser.

Løsning

Datamæssige udfordringer

Der er pt. udfordringer i Koncernservice med den variabel, der benyttes til at opgøre ikke-vestlig baggrund. Det betyder, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt for BUF at opgøre egne data for børn og elever med henholdsvis dansk og ikke-vestlig baggrund. Det er derfor ikke muligt at anvende direkte sammenlignelige data i denne midtvejsstatus. Koncernservice arbejder på at rette fejlen i variablen, så denne igen kan benyttes til at opgøre de datapunkter, der benyttes til at monitorere udviklingen i integrationspolitikken. Status skal derfor ses i lyset af de datamæssige udfordringer.

BUU's mål

BUU’s tre mål handler om sprog, faglighed og ungdomsuddannelse. De skal tilsammen bidrage til, at flere københavnere med minoritetsbaggrund klarer sig godt i folkeskolen og dermed bliver bedre rustet til og gennemfører en ungdomsuddannelse (pejlemærke 2 i integrationspolitikken):

Mål nr. 4: Færre børn med minoritetsbaggrund skal have sprogvanskeligheder ved skolestart

Sprogscreeningen i 2020 i 0. klasse viser, at andelen af børn med sproglige udfordringer er stigende. BUF ved fra tidligere opgørelser, at en stor del af børnene med ikke-vestlig baggrund har sproglige udfordringer. BUF antager derfor, at udviklingen på denne indikator ikke vil være positiv.

BUF har i 2020 på baggrund af "investeringscasen sprog" igangsat flere indsatser for at styrke systematikken i sprogarbejdet og forventer, at dette vil påvirke de sproglige resultater i en positiv retning. BUF monitorerer udviklingen på sprogområdet tæt for at se, om der på baggrund af data for 2021 vil være behov for yderligere justeringer af den nuværende indsats. Børne- og Ungdomsudvalget følger udviklingen i forbindelse med de årlige kvalitetsrapporter og faglighedsdrøftelser for skole- og dagtilbud.

Mål nr. 5: Flere unge med minoritetsbaggrund skal gennemføre folkeskolen med et fagligt godt resultat

83 pct. af eleverne med ikke-vestlig baggrund opnåede mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved 9.klasses afgangsprøven i 2018 (opgjort for almenelever). I 2020 var tallet steget til 95 pct. I skoleåret 2019/20 blev der grundet Covid-19 ikke afholdt almene afgangsprøver. I stedet blev elevernes standpunktskarakterer ophøjet til eksamensresultat. Det har betydning for afgangsresultatet, hvorfor fremgangen skal ses med et forbehold.

BUU har i 2019 vedtaget en strategi for chancelighed, som bl.a. skal sikre tosprogede børn og unge et fagligt løft, ligesom en særlig indsats i udskolingen de seneste år (2018-2021) har givet mulighed for en række intensive læringsforløb for bl.a. at løfte de fagligt svageste elever. I denne gruppe er der en overvægt af børn og unge med anden sproglig baggrund end dansk og en overvægt af børn og unge fra udsatte byområder, som også typisk har en højere andel af beboere med minoritetsbaggrund.

Mål nr. 6: Flere unge med en minoritetsbaggrund skal gennemføre en ungdomsuddannelse

83,2 pct. af eleverne med ikke-vestlig baggrund var fastholdt i en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt folkeskole i 2017 (85,2 pct. for elever med dansk baggrund), mens dette var faldet til 82,5% i 2018/19 (85,5% for elever med dansk baggrund).

BUU har besluttet at, der skal udarbejdes en ny model for overgang til ungdomsuddannelse for at sikre, at flere unge kommer i ungdomsuddannelse, herunder særligt at flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Planen, som gælder alle unge, forventes behandlet i BUU i august 2021.

Derudover leverer BUF data fra sundhedsplejen vedr. overvægt til mål nr. 9 som primært er SUF’s mål om, at flere københavnere med ikke-vestlig baggrund skal opleve en bedre sundhedstilstand. Der ses en lille stigning i det samlede antal børn i 5. klasse med overvægt, mens det i år ikke har muligt at se data for andelen af børn med ikke-vestlig baggrund, ligesom coronanedlukning mm. har betydet, at sundhedsplejen har set færre børn end de tidligere år.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Inden forvaltningen næste gang skal levere data til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets årlige status på integrationspolitikken (2022), forelægges BUU en status og får dermed mulighed for at drøfte, om de finder anledning til at sætte særligt ind ift. udvalgte mål eller temaer, inden den samlede politik behandles i BIU.