Mødedato: 09.05.2012, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

1. regnskabsprognose 2012

Se alle bilag
Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til 1. regnskabsprognose 2012 pr. april.

Indstilling og beslutning

Børne og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender  Børne- og Ungdomsudvalgets 1. regnskabsprognose 2012 pr. april

Problemstilling

Med henvisning til cirkulæret for budgetopfølgning 2012, som blev behandlet af ØU den 22. 11. 2011, fremlægges Børne- og Ungdomsudvalgets 1. regnskabsprognose 2012 pr. april.

Løsning

Samlet set forventer Børne- og Ungdomsudvalgets driftsramme at udvise et samlet budget på 9.062,2 mio. kr., mens det forventede forbrug er på 8.992,8 mio. kr. Dermed forventes et mindreforbrug på samlet set 69,3 mio. kr. i 2012. De øvrige bevillingsområder som Efterspørgselsstyrede overførsler, Anlæg og finansposter forventes at balancere.

Det skal nævnes, at det relativt høje forventede mindreforbrug i 2012 i udgangspunktet kan relateres til den samlede overførsel af dencentral opsparing fra 2011 og at 2012 således starter op med et mindreforbrug. Der er samlet set overført ca. 72,4 mio. kr. fra 2011 til 2012, hvilket også er forventningen fra 2012 til 2013. Hvis der ses bort fra dette, forventes der et merforbrug på marginalt ca. 3,1 mio. kr. 

Der er forsat en vis usikkerhed  knyttet  til prognosen, som først og fremmest vedrører det forventede aktivitetsniveau, forbruget på de decentrale enheder, køb og salg samt puljer og budgetposter. Forventningerne er således under en forudsætning af, at det p.t. forventede aktivitetsniveau ikke ændrer sig, at de decentrale enheders egne forventninger til regnskabsresultatet 2012 viser sig at holde, og at der realiseres et mindreforbrug på puljer og budgetposter. Der skal kun mindre ændringer til i forudsætningerne for, at det forventede resultat kan ændres i både positiv eller negativ retning, hvilket forvaltningen er meget opmærksom på.

Det forventede driftsregnskab 2012. 

Det forventede budget og forbrug på bevillingsniveau fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Det forventede budget og forbrug.

 

Bevillingsområde (t.kr.)

Forventet korrigeret budget

Forventet forbrug

Afvigelse

Dagtilbud til børn og Unge

4.263.718

4.285.600

-21.882

Dagtilbud til børn og Unge - spec.

293.225

270.093

23.132

Undervisning

2.982.311

2.919.866

62.445

Specialundervisning

914.890

912.872

2.018

Sundhed

259.830

254.741

5.089

Administration

348.184

349.670

-1.486

I alt

9.062.158

8.992.843

69.316

 


Forventningen om et samlet mindreforbrug på 69,3 mio. kr. kan opdeles i 6 hovedforklaringer hvor det forventede resultat skifter mellem både mer- og mindreforbrug.

 

  1. Decentrale enheder - mindreforbrug på 72,4 mio. kr.
  2. Køb og salg - balance
  3. Øvrige poster - merforbrug på 17,0 mio. kr.
  4. Puljer og budgetposter - mindreforbrug på 13,9 mio. kr.
  5. Aktivitet - balance
  6. Budgetomflytning – balance

 

De forventede afvigelser er beskrevet mere detaljeret i bilag 1. Derudover er de obligatoriske bilag til Økonomiforvaltningen vedlagt som bilag 2. Pga. fælles formkrav i kommunen vil der være  tekstafsnit i skabelon 1, som også optræder i bilag1.

Økonomi

-

Videre proces

Den udvalgsgodkendte prognose 2012 indgår i den samlede prognose for Københavns Kommune, der behandles af Økonomiudvalget den 22. maj 2012.


                     Else Sommer                              /Sti Andreas Garde

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top