Medlemsforslag om faget kristendomskundskab

Udvalget skal tage stilling til medlemsforslag om ændring af navn og indhold i faget kristendomskundskab.

Radikale Venstre har i mail af 27.4.2012 anmodet om, at følgende forslag behandles i Børne- og Ungdomsudvalget:

Det foreslås,

 

1. at det i den københavnske folkeskole gøres obligatorisk fra 1. klasse at undervise i andre livsanskuelser og religioner end kristendommen, samt

2. at Børne- og Ungdomsudvalget pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at rette henvendelse til Ministeriet for Børn og Undervisning for at få ændret fagets formål, herunder trinmål, så det rummer andre religioner og livsanskuelser end kristendommen

MOTIVERING

Hver tredje folkeskoleelev i København er af anden etnisk herkomst – og de fleste af dem har en anden religiøs baggrund end kristendommen. Derfor bør der i religionsfrihedens navn også undervises i andre religioner. Radikale Venstre foreslår derfor, at det gøres obligatorisk, at der fra 1. klasse undervises i andre livsanskuelser og religioner end kristendommen. Og tilsvarende at Børne- og Ungdomsudvalget pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at rette henvendelse til Ministeriet for Børn og Undervisning, så vi i København får tilladelse til, at ”Kristendomskundskab” ændrer navn til det mere tidssvarende ”Religion og medborgerskab”.

’Medborgerskab’ fordi det er vigtigt, at børn så tidligt som muligt finder ud af, hvad det vil sige at være medborger i et demokratisk retssamfund. Det virker måske ulogisk for mange, men for mange børn og unge er det ikke en selvfølge, hvordan et demokratisk samfund hænger sammen. Og slet ikke hvad det egentlig indebærer, at Danmark er et retssamfund. ’Religion’ fordi det i et mangfoldigt og interkulturelt samfund er vigtigt, at eleverne på et oplyst og fagligt grundlag lærer hinandens forskellige kulturer og historie at kende. Børn i dag er ofte areligiøse, de forstår ikke religionens betydning for det enkelte menneske og for samfundet, og de forstår ikke hinandens religion. Men efterhånden som børnene bliver ældre oplever de, at mange af de ting, som ikke betød noget før, nu er kilden til uro og konflikter. Derfor er det afgørende, at vi ruster vores børn og unge til at begå sig i et heterogent samfund, hvor alle ikke ligner hinanden, og hvor folks baggrund er vidt forskellig.

I dag er kristendomsfaget det tredje største fag i folkeskolens 1. klasse, kun overgået af dansk og matematik. De små elever møder altså op i skolen til massiv undervisning i den kristne tro. At vi samtidig af navn udelukker eleverne fra andre religioner og livsanskuelser indtil de fylder 13 år er ikke logisk.

Selvfølgelig har kristendommen en særlig betydning for Danmark og dansk kultur, og vil derfor have en naturlig og essentiel plads i religionsundervisningen. Ingen tvivl om det. Men for en Københavnsk skoleelev, bliver det en ligeså afgørende del af ens samtidshistorie at skulle leve i et samfund, hvor forskellige religioner lever side om side. Derfor vil faget ’Religion og Medborgerskab’ på endnu bedre vis end i dag kunne spille sammen med historiefaget og samfundsfaget.

Forslaget blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 7 medlemmer: A, B, F og Ø.

Imod stemte ét medlem: C.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Rasmus Jarlov (C) benyttede sig af standsningsretten. Sagen skal således behandles i Borgerrepræsentationen.

Rasmus Jarlov (C) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi er modstander af at forringe børns kendskab til dansk kulturs grundpiller og derfor af at forringe kristendommens plads i folkeskolen. Det vil hverken være godt for danske eller indvandrerbørn".