Evaluering af Systematisk tværfaglig klassegennemgang i 4. klasse - FÆLLESINDSTILLING SOF, BUF

Evaluering af projektet Systematisk tværfaglig klassegennemgang i 4. klasse. På baggrund af evalueringen skal udvalgene tage stilling til forslag til ændringer af skolernes opgaver i forhold til rettidig identifikation af børn i risikozonen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget,

1. at udvalgene tager evalueringen af projektet: Systematisk tværfaglige klassegennemgange i 4. klasse til efterretning (bilag 2)
2. at det afprøvede redskab i en revideret version stilles til rådighed for de københavnske skoler via "mit buf", BUF’s opgaveportal og ”www.bekymret.kk.dk"

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

3. at alle skoler i forbindelse med implementeringen af ressourcecentre anvender en systematisk metode til tidlig identifikation af elever i risikozonen – herunder at skolerne via kvalitetsrapporten dokumenterer, at der laves et socialt tjek på alle elever mindst én gang inden 5. klasse
4. at alle skoler sikrer en systematisk vidensoverdragelse i forbindelse med klasselærerskift, blandt andet via de individuelle elevplaner
5. at alle skoler har en systematik for, hvordan lærere i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner skal inddrage skolens ressourcecenter, herunder skolesocialrådgiveren, hvis der er bekymring for et eller flere børn i klassen
6. at alle skoler har en systematik for, hvordan ressourcecenteret, herunder skolesocialrådgiveren, inddrages i opfølgning på de mest marginaliserede elever i de årlige elevtrivselsmålinger (Københavnerbarometeret)

Forskning viser, at mistrivsel i skolen i markant grad øger børns risiko for at få massive sociale problemer senere i livet. Dette understreger vigtigheden i Børne- og Ungdomsforvaltningens og Socialforvaltningens fælles mål om at identificere og hjælpe børn i risikozonen så tidligt som muligt. Målet er bærende i både Børne- og Ungdomsforvaltningens og Socialforvaltningens strategier for arbejdet med disse børn hhv. Specialreformen og Københavns Kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og familier. I sidstnævnte, som Borgerrepræsentationen vedtog den 28. januar 2010, indgår et projekt, hvis formål er at udvikle et evidensbaseret redskab til tidlig identifikation af børn og unge i risikozonen. Denne indstilling omhandler dette redskab.

 

Selve redskabet bygger på forskningsbaseret viden om hvilke risikofaktorer, der øger børns risiko for at havne i kriminalitet, selvskadende adfærd eller misbrug og er derfor relevant i forhold til både de stille og indadvendte børn samt børn med udadreagerende adfærd. Endvidere bygger redskabet på principper om tværfagligt samarbejde, systemisk dialog, opfølgning og forældreinddragelse. Redskabet er udviklet til 4. klassetrin og bruges konkret ved, at klasselæreren, skolesocialrådgiveren og evt. andre relevante ressourcepersoner ved en klassegennemgang drøfter alle elever i klassen med henblik på at identificere elever i risikozonen. Anvendelsen er således i tråd med Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalgets beslutning den 10. februar 2010 om, at skolesocialrådgivere skal deltage fast i klassegennemgange. Redskabet er afprøvet på 4. klassetrin på tre københavnske folkeskoler i efteråret 2011. Redskabet som blev afprøvet er vedlagt som bilag 1.

 

Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget skal nu beslutte, hvordan det videre arbejde med tidlig identifikation, herunder anvendelse af redskabet skal foregå.

Socialforvaltningen har foretaget en intern evaluering af projektet. Evalueringen findes i bilag 2. Evalueringen viser følgende hovedresultater:

Der er forskellige erfaringer med værktøjet på de tre skoler såvel som mellem medarbejdere og ledelse. Generelt har de medarbejdere, der har brugt redskabet haft en positiv oplevelse (bl.a. klasselærere og skolesocialrådgivere), mens skoleledelserne generelt har været mindre begejstrede for redskabet. Skolelederne oplever fx, at dele af redskabet forringer den systemiske tænkning. Måden, hvorpå skolerne har organiseret det tværfaglige samarbejde på, samt om skolen har klasselærerskift mellem 3. og 4. klasse, vurderes at have medført store forskelle i det umiddelbare resultat af klassegennemgangene. Således identificerede én skole, et relativt stort antal nye bekymringsbørn, mens man på en anden skole ikke identificerede børn, som man ikke allerede havde fokus på.

 

I alt blev 105 børn gennemgået. Heraf valgte man at iværksætte før-forebyggende indsatser for 14 børn – herunder indkalde forældrene til forældremøde. Ud af de 14 børn var der 10 ”nye” børn, som man tidligere enten ikke havde været bekymret for eller hvor bekymringen var en mavefornemmelse hos klasselæreren. Det skal dog bemærkes, at klasselæreren til de fleste "nye" børn havde overtaget klassen få måneder forinden klassegennemgangen og dermed ikke kendte eleverne særligt godt.

 

Pilottesten viser, at redskabet kan styrke det tværfaglige fokus på børnenes trivsel og udvikling og således give anledning til at der tidligere iværksættes før-forebyggende tiltag for børn i risikozonen. Pilottesten viser dog også, at der vil være skoler, hvor skolens metoder, kultur eller kompetencer medfører, at skolen vil opleve, at redskabet er uhensigtsmæssigt at anvende. Fx hvis man i forvejen bruger og har gode resultater med en anden tilsvarende metode.

 

På baggrund af evalueringen anbefaler forvaltningerne, at det afprøvede redskab efter revision indgår i de materialer, der stilles til rådighed for skolerne på hhv. mitbuf, BUF’s opgaveportal og www.bekymret.kk.dk. Et udkast til det reviderede redskab er vedlagt som bilag 3.

Præcisering af skolernes opgaver ift. tidlig identifikation

Forvaltningerne understreger, at der allerede eksisterer en lang række indsatser på skolerne for at sikre kortlægning og opfølgning på elevernes trivsel og udvikling. Indsatserne omfatter bl.a.:

·Alle skoler skal i kraft af BUU’s beslutning i den 7. marts 2012 etablere ressourcecentre bestående af særlige ressourcepersoner (AKT-vejledere, inklusionspædagoger, skolesocialrådgivere, PPR mm.)

·Skolerne skal i denne forbindelse ”vælge én systematisk arbejdsmetode og samarbejdsform. Det kan, afhængig af den enkelte skoles behov, være LP-modellen, Signs of Safety, PALS eller andet.”. Systematiske tværfaglige klassegennemgange kan således være et blandt flere mulige redskaber/metoder, som den enkelte skole vælger at anvende til tidlig identifikation.

·Der findes en række hjælperedskaber og vejledninger til lærere ift. at understøtte inklusion, tidlig identifikation og indsats. Fx på www.bekymret.kk.dk

·Der gennemføres hvert år trivselsundersøgelser blandt samtlige elever i 4.-9. klasse. Resultaterne opdelt på klassetrin tilgår skolens leder. Undersøgelsen identificerer de klasser, hvor de mest marginaliserede børn går.

·Der udarbejdes individuelle elevplaner, hvor både elevens sociale og faglige situation indgår.

 

Pilotafprøvningen viser, at skolernes tidlige identifikation styrkes af en systematisk vidensoverdragelse om sociale bekymringer (fx ved klasselærerskift) samt ved rutinemæssig og systematisk inddragelse af skolesocialrådgiver og andre ressourcepersoner ved begyndende sociale bekymringer. Derfor ønsker forvaltningerne at præcisere, at alle skoler også skal anvende deres systematiske metode og samarbejdsform til tidlig identifikation af elever i risikozonen. Som minimum skal alle skoler have en systematik for:

·vidensoverdragelse i forbindelse med alle klasselærerskift, primært via de individuelle elevplaner

·inddragelse af skolens ressourcecenter, herunder skolesocialrådgiveren, hvis der i forbindelse med udarbejdelsen af elevplanerne og skole-hjemsamtalerne opstår bekymring for et barn

·hvordan ressourcecenteret, herunder skolesocialrådgiveren, inddrages i opfølgning på de mest marginaliserede elever i de årlige trivselsmålinger.

Sammenlagt bør dette som minimum medføre, at alle elevers adfærd, trivsel og udvikling drøftes i et tværfagligt regi (et socialt tjek) mindst én gang inden 5. klasse, hvilket den enkelte skole skal kunne dokumentere i skolens kvalitetsrapport. Løsningen skal ses som et kompromis mellem Socialforvaltningens behov for en systematisk gennemgang af alle børn i forhold til en tidligere identifikation og Børne- og Ungdomsforvaltningens behov for en løsning, der balancerer udgifter med den yderligere indhentede viden og sikrer, at den enkelte skole fortsat kan vælge de metoder, der passer bedst til skolens praksis og

Indsatsen kan prioriteres indenfor skolernes eksisterende rammer.

Forslagene vil blive implementeret i skoleåret 2012/2013 i forbindelse med implementeringen af ressourcecentrene.

  

                                              Anette Laigaard                        Else Sommer 
                       

Indstillingen blev godkendt, idet udvalget understregede behovet for at klubbernes kompetencer søges inddraget i tilknytning til udsatte unge samt unge med særlige behov.