Medlemsforslag om integration og inklusion af flygtningebørn i almenområdet
Indstilling
Det foreslås, at Børne- og Ungdomsudvalget pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at udarbejde et forslag til politisk behandling om,
1. at Børne- og Ungdomsforvaltningen integrerer og inkluderer nyankomne flygtningebørn direkte i almenområdet således, at modtagelsesklasser erstattes med inklusion i folkeskoleklasserne, herunder med sideløbende undervisning på modtagelseshold, hvis dette er nødvendigt.
2. at Børne- og Ungdomsforvaltningen sikrer, at de danske og internationale erfaringer på området bringes i spil og implementeres, således at den rigtige fagdidaktik anvendes optimalt.
3. at de ekstra midler, der normalt går til børn i modtagelsesklasser, skal følge børnene over i almenområdet med det fulde beløb.
4. at såfremt der er brug for ekstra midler, henvises disse til budgetforhandlingerne for budget 17
(Stillet af Radikale Venstre)
Motivation
Flygtningebørn, som i sagens natur ikke taler dansk og dermed ikke kan deltage i den almindelige undervisning i folkeskolen, skal ifølge loven tilbydes såkaldt basisundervisning. I Københavns Kommune er denne indsats pt. organiseret således, at de nyankomne børn som udgangspunkt placeres i særlige modtageklasser på forskellige folkeskoler i hovedstaden. Børnene går som udgangspunkt i modtagelsesklasser i to år, før de sluses ud i de almindelige klasser. Der er aktuelt ca. 35 modtagelsesklasser på 18 folkeskoler i København med pladser til i alt 420 børn. Dette dækker alle klassetrin.
Lovgivningen giver mulighed for, at der i stedet for egentlige modtagelsesklasser oprettes særlige hold for nyankomne - såkaldte modtagelseshold med maksimalt syv elever. Eleverne bliver her indskrevet i en almindelig klasse, men læser en del af deres timer på modtagelsesholdet. Undervisningen på modtagelsesholdet har til formål at træne eleverne i at forstå og bruge det danske sprog, så de bliver i stand til at følge den øvrige undervisning hurtigere end ellers.
Et litteraturstudie fra Rambøll Management fra oktober 2015 peger på, at det kan have positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen, at modtagelsestilbuddet er fysisk placeret samme sted, som de almindelige klasser, som børnene senere skal udsluses til. Litteraturstudiet peger desuden på, at det kan have positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen, hvis der er et tæt samarbejde mellem modtagelsestilbuddet og almentilbuddet.
Hørsholm Kommune har netop besluttet at udfase deres modtagelsesklasser og i stedet lade børnene starte i almindelige klasser. Det sker bl.a. på baggrund af gode erfaringer fra et pilotprojekt på Usserød Skole samt gode erfaringer fra England.
Rambølls litteraturstudie, der samler danske og internationale forskningsresultater på området, peger entydigt på, at organiseringsformer ud fra en mainstreaming tilgang (dvs. placering i almindelige klasser uden ekstra støtte) er decideret uhensigtsmæssig for nyankomne elever. Det er derfor afgørende, at Børne- og Ungdomsforvaltningen sikrer, at pengene følger børnene, og at børnene gives den rette understøttende undervisning sideløbende med deres indskrivning i de almindelige klasser. Såfremt dette koster mere, end der er afsat, ønsker forslagsstillerne at henvise denne udgift til budgetforhandlinger om budget 17.
Beslutning
Socialdemokraterne og Venstre stillede følgende forslag til erstatning for medlemsforslaget:
”At forvaltningen udarbejder forslag til en fleksibel modtagermodel for børn i skole og dagtilbud, hvor der er fokus på det enkelte barns faglige og sociale mål og progression. Modellen skal samlet set sikre:
1. Differentierede tilbud, der modsvarer børnenes behov, herunder særlige forløb for børn, som ikke har haft et almindeligt skoleforløb.
2. En styrket faglig visitation ifm. modtagerforløb som skal sikre, at eleverne får det rette tilbud
3. Styrket og hurtigere udslusning til almenområdet
4. En budgetmodel, der understøtter en mere fleksibel model med hurtigere udslusning
5. Et kompetenceløft som sikrer at medarbejderne i modtagelsesklasser og ledere af modtagelsesklasser har den nødvendige og opdaterede viden om dansk som andetsprog
6. At såfremt en mere fleksibel model viser sig billigere, skal midlerne forblive på området, og såfremt en ny model overstiger de nuværende udgifter, kan dette dækkes ved budgetforhandlinger eller holdes inden for egen ramme.”
Forslaget blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 10 medlemmer: A, B, C, F, V og Ø.
Imod stemte 1 medlem: O.
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Enhedslisten stillede forslag om tilføjelse af følgende supplerende at-punkt til forslaget fra Socialdemokraterne og Venstre:
"At der både i modtagelsesklasser og i miljøet omkring de klasser, hvor eleverne har deres almindelige skolegang, arbejdes på at rekruttere pædagogisk personale som også behersker elevernes modersmål”.
Forslaget blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 10 medlemmer: A, B, C, F, V og Ø.
Imod stemte 1 medlem: O.
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Forslaget fra Socialdemokraterne og Venstre blev med tilføjelsen fra Enhedslisten således vedtaget, hvorfor medlemsforslaget fra Det Radikale Venstre bortfaldt.
Dansk Folkeparti ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen: "Den københavnske folkeskole har ikke brug for nye udfordringer og opgaver, og det er Dansk Folkepartis klare opfattelse, at Københavns Kommune skal fortsætte som en såkaldt nul-kommune".