Professions- og kompetenceudvikling

Udvalget skal drøfte den fremtidige styring af strategisk kompetenceudvikling og kompetenceudviklingsmidler og tage stilling til forslag til omprioritering af midlerne.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget drøfter den fremtidige styring af strategisk kompetenceudvikling og kompetenceudviklingsmidler i Børne- og ungdomsforvaltningen
2. at udvalget godkender, at midlerne til kompetenceudvikling omprioriteres, så 1,5 mio. kr. til kompetenceudvikling flyttes fra skoleområdet til dagtilbudsområdet (0-18 år) i 2016 og derefter 3,0 mio. kr. i 2017 og 2018
3. at udvalget godkender, at midlerne til kompetenceudvikling til tosprogsområdet (varige midler 3,7 mio. kr.) fremover kan anvendes på både dagtilbudsområdet og skoleområdet

Problemstilling

Alle dele af den offentlige sektor er i gang med større forandringsprocesser mod fremtidens velfærdssamfund. Det gælder i høj grad også for børne- og ungeområdet i København. Det betyder, at praksis skal ændres, og det stiller nye krav og forventninger til både ledere og medarbejderes kompetencer. Strategisk kompetenceudvikling er et vigtigt redskab i Børne- og Ungdomsforvaltningen i forhold til at nå i mål med disse forandringer.

De samlede økonomiske resurser til kompetenceudvikling i Børne- og Ungdomsforvaltningen er faldende, og der er en markant skævhed i tildelingen af midler til hhv. dagtilbuds- og skoletilbudsområdet. De seneste år har forvaltningen fremlagt en del budgetønsker om strategiske kompetenceudviklingsindsatser, der skal understøtte den faglige udvikling og forandringerne i sektoren, som ikke er blevet fremmet ved budgetforhandlinger. Samtidig er finansieringen til Sommeruniversitet udløbet, og det er nu op til skolerne selv at iværksætte kompetenceudvikling som erstatning herfor.

Det giver anledning til en drøftelse af, om der er behov for at justere og gentænke den nuværende styring af kompetenceudvikling og kompetenceudviklingsmidler. Samtidig er der behov for at genoverveje, hvordan de eksisterende midler til kompetenceudvikling fordeles og anvendes mellem hhv. skole og dagtilbud.

Hvis vi skal nå i mål med effektiviseringen i de kommende år, skal vi investere i nye og smartere løsninger, som er med til at udvikle Børne- og Ungdomsforvaltningen hen imod nye måder at tilrettelægge og udføre kerneopgaven på. Investering i kompetenceudvikling er et vigtigt redskab i denne proces og en forudsætning for realiseringen af de nødvendige effektiviseringer i vores sektor. Derfor vil kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere blive en central del i de investeringscases, som forvaltningen fremlægger til Børne- og Ungdomsudvalget i foråret 2016.

Løsning

For at sikre, at der er fælles retning på styring af den strategiske kompetenceudvikling i Børne- og Ungdomsforvaltningen anbefaler forvaltningen, at udvalget drøfter, om den nuværende styring og prioritering på området skal videreføres.

1. Den nuværende styring af strategisk kompetenceudvikling i BUF

Forvaltningen har i de senere år haft fokus på at arbejde mere strategisk og bydækkende med kompetenceudvikling for at opnå større effekt. Alle centrale midler øremærket til kompetenceudvikling bliver prioriteret samlet og anvendes strategisk i forhold til at styrke kvaliteten i kerneopgaven og understøtte de forandringer, som sektoren arbejder med. De strategiske og organisationsudviklende indsatser giver Børne- og Ungdomsforvaltningen et fælles afsæt, sprog og ambitionsniveau i forhold til de forandringer og de effekter, vi gerne vil opnå for børn og unges læring og trivsel. Der er forskningsmæssigt belæg for, at vi kan få væsentligt mere effekt ud af midlerne til kompetenceudvikling, hvis kompetenceudvikling tænkes ind i strategiske forløb med en klar retning baseret på effektive metoder.

Den strategiske kompetenceudvikling tager afsæt i de vedtagne pejlemærker og faglige fokusområder for både dagtilbuds- og skoleområdet (bilag 1). Og kompetenceudviklingen er baseret på følgende metodiske principper (uddybes i bilag 2):

• intern kapacitetsopbygning, dvs. kompetenceudvikling af interne resursepersoner, der kan understøtte og lære videre ud i organisationen

• kompetenceudvikling for team i højere grad frem for individer, hvilket giver bedre vidensdeling og bedre implementering

• praksisnær kompetenceudvikling med fokus på effekt, så indsatser foregår lokalt og tilpasses lokale udfordringer.

Sideløbende med den centrale styring af kompetenceudvikling prioriteres der på de enkelte enheder midler til og igangsættelse af kompetenceudviklingsindsatser ud fra specifikke lokale behov. Forvaltningen har begrænset kendskab til de lokale prioriteringer inden for de enkelte enheders budgetter. Der er således ikke en systematisk kobling mellem kompetenceudvikling på det centrale og det decentrale niveau.

Det er forvaltningens vurdering, at den nuværende styring, hvor størsteparten af de centrale midler prioriteres samlet til større, strategiske, bydækkende indsatser, mens der decentralt er mulighed for at iværksætte mindre indsatser efter lokalt behov, giver en fornuftig styringsmæssig balance. Tendensen til, at der bevilliges færre midler til strategiske kompetenceudvikling til fordel for midler, der lægges ud til lokal prioritering og anvendelse, forskubber balance mellem, hvad der skal løses hhv. fælles og lokalt. Hvis den udvikling fortsætter, vil forvaltningens rolle fremover i mindre grad handle om at tilrettelægge strategiske indsatser, der konkret understøtter forandringerne i sektoren. I stedet vil der blive større behov for at monitorere og følge op på aktiviteter og målopfyldelse på de enkelte enheder.   

2. Fordeling og prioritering af midlerne mellem dagtilbuds- og folkeskoleområdet

De centrale midler til kompetenceudvikling på folkeskoleområdet udgør 29,5 mio. kr. og på dagtilbudsområdet (0-18 år) 6,5 mio. kr. i 2016. Der er således væsentligt flere midler til kompetenceudvikling pr. leder og medarbejder på skoleområdet end på dagtilbudsområdet.

På Børne- og Ungeudvalgets temadrøftelse om tidlig indsats d. 13.1.2016 præsenterede forvaltningen, at tidlig indsats i et barns liv, giver langt mere afkast end senere indsats. Det kan betale sig at investere i tidlig indsats. Set i lyset af den skæve fordeling af midlerne til kompetenceudvikling mellem skole og dagtilbud foreslår forvaltningen derfor en omprioritering for at få størst mulig effekt for hele 0-18 årsområdet.

I første omgang foreslås en omprioritering af midlerne på 1,5 mio. kr. i 2016 og 3 mio. kr. varigt i henholdsvis 2017 og 2018 fra folkeskoleområdet til dagtilbudsområdet. Det sker for at investere i flere strategiske kompetenceudviklingsindsatser, der styrker kvaliteten i dagtilbud og indsatser på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet.

Endvidere foreslås, at midlerne øremærket til kompetenceudvikling på tosprogsområdet indenfor skoleområdet (varige midler 3,7 mio. kr.), fremover kan anvendes på både dagtilbudsområdet og på skoleområdet. Ved at investere i mere tidlig sprogindsats forventer forvaltningen på den lange bane, at denne målgruppe af børn bliver bedre hjulpet, og det vil samtidig være en mere effektiv udnyttelse af resurserne.

Økonomi

Midlerne til omprioriteringen foreslås taget fra budgetposten ”Videreuddannelse generelt, folkeskolereformen” (2016: 4.59 mio. kr.). Forvaltningen har med handleplaner for kompetenceudvikling for henholdsvis skole- og dagtilbudsområdet 2016 foreløbigt disponeret budget således, at der kan investeres i tidlig indsats på dagtilbudsområdet.

Videre proces

Såfremt forslaget om omprioritering af midler godkendes vil den fremgå af sag om bevillingsmæssige ændringer, som følger samtidig med regnskabsprognose 1 den 11. maj 2016.

Tobias Børner Stax              /Nina Hemmersam

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 9 medlemmer: A, B, C, F, O og V.

Imod stemte 2 medlemmer: Ø.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Enhedslisten ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen: "Vi ønsker at der tilføres flere midler til kompetenceudvikling på dagtilbudsområdet for at styrke tidlig indsats, men vi kan ikke stemme for et forslag, der flytter midler fra skoleområdet, hvor vi ønsker at fastholde den hurtigst mulige realisering af målet om linjefagsdækning."