Kvalitet på skoleområdet

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Blågård Skole, Oehlenschlægersgades Skole, Korsager Skole, Lundehusskolen, Skolen på Amagerbro og Tingbjerg Skole fortsætter deres faglige handlingsplan.
2. at Bellahøj Skole påbegynder faglig handlingsplan fra august 2022.

    

   Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

    

3. at udvalget tager udviklingen i den faglige kvalitet på skoleområdet til efterretning og udpeger eventuelle temaer, som skal inddrages i udvalgets kommende strategi og målsætninger.

Problemstilling

Kommunen skal efter folkeskoleloven beslutte, om der er skoler, som på baggrund af en samlet vurdering af deres faglige resultater i kvalitetsrapporten, skal på faglig handlingsplan. Efter loven skal det ske hvert andet år, men Borgerrepræsentationen har besluttet, at det sker årligt i København.

Borgerrepræsentationen har endvidere besluttet, at der ikke skal udarbejdes en kvalitetsrapport i 2022, og Børne- og Ungdomsudvalget har i stedet bedt om at få præsenteret bydækkende data om karakterer, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse i en temadrøftelse. Disse data kan endvidere danne baggrund for udvalgets drøftelse af temaer, som udvalget ønsker at fokusere på i en ny strategi.

Udvalget gøres opmærksom på, at elevernes faglige resultater - grundet Covid-19 – baserer sig helt eller delvist på elevernes afsluttende standpunktskarakterer, og i følge Børne- og Undervisningsministeriet er der tale om en så væsentlig ændring i datagrundlaget, at prøve- og testresultaterne fra 2020 og 2021 bør læses med forsigtighed.

Løsning

Helt overordnet har den københavnske folkeskole de senere år gennemgået en positiv udvikling med forbedrede faglige resultater.

Arbejdet og tilsynet med kvaliteten i den københavnske folkeskole sker både lokalt og centralt. De enkelte skoler bruger egne data om fx fravær, karakterer, trivsel mm. i deres analyser af skolen og i det daglige arbejde. Skolebestyrelsen fører efter lovgivningen tilsyn med skolerne og er i dialog med skoleledelsen som de konkrete forhold og udviklingen på skolen. Derudover er flere gange årligt kvalitetssamtaler mellem områdecheferne og de enkelte skolers ledelse. Børne- og Ungdomsudvalget får endvidere hvert år en opfølgning på de bydækkende data for skolernes kvalitet samtidig med, at udvalget indstiller skoler til faglig handlingsplan.

Skoler på faglig handleplan

Kvaliteten af de københavnske folkeskoler er et fælles ansvar mellem skole, forvaltning og politikere, og hvis en skole har særlige udfordringer, iværksættes en faglig handlingsplan. Udvælgelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af en række centrale kvalitetsindikatorer, herunder karakterer, elevernes trivsel, andel i ungdomsuddannelse, søgning til skolen, personaletrivsel og fravær, sammenholdt med øvrig viden om den pågældende skole fra fx områdechefens og skoleledelsens kvalitetssamtaler.

Skoler på faglig handlingsplan udarbejder med støtte fra forvaltningen og i dialog med områdechefen en forandringsmodel med mål og indsatser og fokus på skolens centrale udfordringer. Områdechefen følger jævnligt op på udviklingen sammen med skolens ledelse, og udvalget kan årligt tage en skole af eller på faglig handleplan.

Forvaltningen anbefaler, dels grundet de særlige forhold i forbindelse med Covid19, dels grundet usikkerhed om udmøntning af national aftale om et nyt test- og evalueringssystem, hvor op til 10% af landets skoler fremover forventes omfattet af faglige handlingsplaner, at de nuværende skoler fortsætter på faglig handleplan, og at Bellahøj Skole også omfattes af faglig handlingsplan, jf. bilag 7.

Faglighed, chancelighed, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse

Skolen skal styrke alle elevers faglige og trivselsmæssige udvikling og mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Nedenfor uddybes data og indsatser inden for:

• Faglige resultater ved afgangsprøver og nationale test
• Elevernes trivsel og inddragelse i egen læring
• Overgang til ungdomsuddannelse

1. Karaktergennemsnittet stiger – men der er et gab mellem elever med dansk og udenlandsk herkomst og drenge og piger

Fra 2020 til 2021 er karaktergennemsnittet øget fra 7,5 til 7,8, og København ligger dermed over landsgennemsnittet. Resultaterne i de nationale test har også vist fremgang for eleverne i kategorien "gode resultater" i lighed med de landsdækkende resultater.

Samtidig er der vedvarende et karaktergab mellem elever med dansk og udenlandsk herkomst og mellem piger og drenge. Forældrenes uddannelsesbaggrund spiller en afgørende rolle for elevernes karakterer. Karaktergennemsnittet for elever, hvis forældres højeste uddannelse er grundskolen, er 6,1, mens det for elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, er 8,4. Karaktergabet på 2,3 er dog mindre end gabet nationalt, som er på 2,6 (Bilag 1, tabel 1 - 7 og bilag 2).

BUU har de seneste år har haft fokus på at øge fagligheden generelt med bl.a. Løft af Udskolingen og særligt for tosprogede elever med intensive forløb (jf. bilag 6).

2. De fleste trives i skolen, men eleverne ønsker mere inddragelse, præstationspresset stiger, og vi kender ikke langtidseffekterne efter Covid-19

Den nationale trivselsmåling viser, at mange børn har det godt og trives. Men den viser også tilbagegang i trivslen for de ældste elever. Selvom det afspejler resten af landet, ligger København under landsgennemsnittet i flere spørgsmål end sidste år (bilag 1, tabel 9-12).

I den nye Børnesundhedsprofil, hvor elever på 3. 6. 9. klassetrin svarer på spørgsmål om sundhed, fremgår bl.a., at cirka 2/3 af børnene på de tre klassetrin svarer, at de har det rigtig godt eller godt i skolen. De fleste øvrige svarer, at de har det nogenlunde, mens 2-6 pct. pr. årgang svarer, at de ikke har det godt. I Børnesundhedsprofilen angiver 95 pct. af de københavnske børn i 9. klasse det som vigtigt, at de klarer sig godt i skolen. Særligt pigerne bemærker, at de for det meste eller altid føler sig presset af test, eksaminer og karakterer (60 pct.), (bilag 3).

Eleverne efterlyser også at blive inddraget mere i undervisningen. Det fremgår af den rapport ”Elevernes Stemme, Kvalitet i undervisningen”, som forvaltningen præsenterede for BUU den 10. marts 2021 (bilag 4).

BUU har bl.a. på baggrund af anbefalinger fra Ungeråd KBH og elevorganisationerne besluttet, at alle skoler skal arbejde systematisk med resultaterne i den nationale trivselsmåling, styrke elevinddragelsen via elevråd, elevrådskontaktlæreren og i den almindelige undervisning og have mere fokus på feedback og mindre på karakterer.

BUU får med denne sag et idekatalog om elevinddragelse baseret på interviews med elevrådskontaktlærere, pædagoger, skoleledere mm. ”Kan man lære noget af en 12-årige?”, der sammen med samarbejdet med Københavns Fælles Elevråd og Ungeråd KBH udbredes til skolerne på ledermøder og platformen Bedst Sammen for at øge elevinddragelsen og dermed også elevernes trivsel og engagement i skolen. (bilag 5).

3. Generelt kommer flere i ungdomsuddannelse, men tallet er dog ikke så højt som sidste år

Set over en længere årrække har der været en positiv udvikling i andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse både 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det seneste år er der dog et fald - både inden for erhvervs- og gymnasiale uddannelser -set i forhold til det foregående år. Det skal nævnes, at der ses en markant stigning i andelen af elever, der tager på efterskole efter afslutningen af 9. klasse (bilag 1, tabel 13 – 15).

BUU har den 11. august 2021 besluttet en ny rammemodel for overgang til ungdomsuddannelse, ikke mindst for at øge andelen af elever, der får en erhvervsuddannelse.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Indstillingens 1. og 2. at-punkt skal behandles i Borgerrepræsentationen.

Tobias Børner Stax/                                                Mette Seneca Kløve