Mødedato: 08.12.2010, kl. 14:00
Indkøbsbesparelse - udmøntning af budget 2011
Se alle bilag
Til top
Indkøbsbesparelse - udmøntning af budget 2011
6. Indkøbsbesparelse - udmøntning af budget 2011 (2010-167366)
Udvalget skal tage stilling til udeståendet vedr. indkøbsbesparelsen fra Udmøntning af budget 2011, behandlet på udvalgsmødet den 10. november 2010.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,
at Børne- og Ungdomsudvalget godkender forslag til håndtering af indkøbsbesparelsen på 2,8 mio. kr.
at Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at indkøbsbesparelsen udmøntes som en generel besparelse, som efterreguleres i forhold til iværksatte forbedringstiltag vedr. indkøb
Problemstilling
Udvalget godkendte den 10. november 2010 hele udmøntningen af budget 2011 bortset fra to udeståendet vedrørende indkøbsbesparelsen på 2,8 mio. kr. og flytning af rene opsamlingssteder på 1,5 mio. kr. Flytningen af rene opsamlingssteder fremlægges for udvalget i en særskilt sag.
Børne- og ungdomsforvaltningens andel af besparelsen Bedre Indkøbsaftaler er 9,2 mio. kr. Besparelsen er en del af de tværgående effektiviseringsforslag i budget 2011. Besparelsen fordeler sig på følgende områder:
2011
2012
2013
2014
Vikaraftaler på pæd. område
-622
-622
-622
0
Forbrugsartikler og rengøringsmidler
-3.193
-3.193
-3.193
-3.193
Kontorartikler
-1.610
-1.610
-1.610
-1.610
Flytning
-53
-53
-27
0
Beskæftigelsesmaterialer
-953
-953
-953
-953
forbedringstiltag
-2.805
-2.805
-2.805
-2.805
I alt
-9.236
-9.236
-9.209
-8.561
De første 5 besparelser i oversigten er konkretiseret og bliver udmøntet i forbindelse med budgetudmeldingen i december 2010, som udvalget godkendte den 10. november.
Der afventes på nuværende tidspunkt stadig endelige bud på, hvorledes den sidste del af besparelsen kan udmøntes konkret (forbedringstiltag), da Koncernservice ikke givet en nærmere specifikation af, hvorledes forbedringstiltagene på 2,8 mio. kr. kan/skal udmøntes. Udmøntningen skal afklares i indkøbschefskredsen så vidt muligt inden årets udgang, ligesom forvaltningen i samarbejde med KoncernService vil afsøge mulige emner for billigere indkøb.
Løsning
Som et led i de tværgående effektiviseringsforslag skal kommunens indkøb gøres billigere på en række områder. En del af denne effektivisering på 2,8 mio. kr. er beskrevet som forbedringstiltag på indkøbsområdet, men er endnu ikke konkretiseret. Det er derfor ikke muligt at foretage en udmøntning af de 2,8 mig. kr. medio december 2010 med mindre besparelsen udmøntes som en generel besparelse.
Forvaltningen foreslår derfor, at udmøntningen sker som en generel besparelse i forbindelse med udmeldingen af budget 2011 i december 2010. Når det efterfølgende er afklaret, hvilke konkrete forbedringstiltag, der er tale om, vil budgettet blive reguleret, så de afspejler det reelle besparelsesniveau for den enkelte enhed.
Udmøntningen af de 2,8 mio. kr. fremlægges således som sag nu af hensyn til, at budgetenhederne skal kende deres budget fra årets start.
Økonomi
Da besparelsen udmøntes som en generel besparelse i første omgang, vil alle budgetenheder blive berørt. Men set i lyset af størrelsen på besparelsen, er der for den enkelte enhed tale om en minimal besparelse.
Videre proces
Når der er truffet endelig beslutning om den konkrete udmøntning af indkøbsbesparelsen, vil budgetterne blive efterreguleret i forhold til disse beslutninger.
Else Sommer
/Sti Andreas Garde
bilag