Mødedato: 08.12.2010, kl. 14:00
Den sociale kompensationsordning til daginstitutioner - udmøntning af budget 2011
Se alle bilag
Til top
Den sociale kompensationsordning til daginstitutioner - udmøntning af budget 2011
4. Den sociale kompensationsordning til daginstitutioner - udmøntning af budget 2011 (2010-85030)
Udvalget skal tage stilling til udmøntningen af den sociale kompensationsordning til daginstitutioner i budget 2011 og fremtidig proces for justering af tildelingskriterierne.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at den sociale kompensationspulje på 9,8 mio. kr. i 2011 udmøntes til institutionerne ved brug af de nuværende tildelingskriterier og den nuværende tildelingsmodel
at forvaltningen i løbet af 2011 fremlægger indstilling til udvalget om justering i tildelingskriterier og -model til anvendelse i budgetudmeldingen 2012
Problemstilling
Den sociale kompensationspulje har siden 2004 medvirket til at understøtte institutioner, der i særlig høj grad har en sammensætning af børn, som er socialt belastede. Hovedformålet er at bryde den sociale arv ved at foretage en tidlig indsats overfor socialt udsatte børn.
Puljen er med vedtagelsen af den nye budgetmodel for dagområdet 0-13 år i BUU den 10.11.2010 forøget med 5 mio. kr., hvilket medfører, at den samlede pulje til social kompensation udgør 9,8 mio. kr. i 2011. Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til udmøntningen af puljen i 2011.
Løsning
Forvaltningen anbefaler, at hele puljen til social kompensation udmeldes til institutionerne efter de nuværende tildelingskriterier og efter den nuværende tildelingsmodel i budget 2011. Forvaltningen vil primo 2011, efter evaluering og analyse af de nuværende kriterier sammenholdt med kriterierne på skoleområdet, fremlægge en sag om mulige ændringer af tildelingskriterierne med ikrafttræden fra 2012.
Dette skyldes for det første, at udarbejdelse af nye kriterier og ?tildelingsmodel vil medføre en senere budgetudmelding til institutionerne samt budgetusikkerhed for de institutioner, der med de nuværende kriterier får tildelt midler. En senere udmelding af midlerne er ikke i overensstemmelse med de generelle principper for budgetmodeller i Børne- og Ungdomsforvaltningen, hvor budgetudmeldingen skal ske så tidligt som muligt for at skabe størst mulig budgetsikkerhed på institutionerne.
For det andet er det forvaltningens opfattelse, at den nuværende model lever op til formålet om at understøtte de institutioner, der i særlig høj grad har en sammensætning af børn, som er socialt belastede. Således har der i de år, hvor puljen har eksisteret, været et meget stort sammenfald med institutionernes og forvaltningens identifikation af områder med specielle udfordringer, og de institutioner, som er kommet frem ved statistiske træk på de objektive kriterier (se nedenfor).
Forvaltningen anbefaler ikke, at man opdeler den sociale kompensationspulje i nuværende og nye midler og udmelder de nuværende 4,8 mio. kr. efter de nuværende principper og de ?nye? 5 mio. kr. efter nye principper, da dette ville medføre sammenfald af institutioner, der således ville få midler to gange.
I den nuværende model fordeles de sociale kompensationsmidler på i alt 4,8 mio. kr. i 2010 til de 20 institutioner, der scorer højest på følgende indikatorer:
Andelen af børn med mindst en forælder på kontanthjælp
Andelen af børn med socialpædagogisk- eller foranstaltningsfriplads
Andelen af børn med økonomisk friplads
Karakteristika ved de institutioner der modtager midler i 2010 er følgende:
2010
Antal institutioner
19 (grundet institutionssammenlægning)
Antal børn i alt
1.242 børn
Antal børnepoint i gennemsnit
84 børnepoint
Antal selvejende/kommunale inst
11 selvejende / 8 kommunale
Fordeling på områder
10 på Nørrebro, 5 i Brønshøj/Husum, 3 på Bispebjerg og 1 på Amager
En fordobling af puljen til 9,8 mio. kr. vil medføre, at ca. 40 institutioner med ca. 2.500 børn vil modtage sociale kompensationsmidler i 2011. Disse institutioner har følgende karakteristika:
2011
Antal institutioner
40
Antal børn i alt
2.545 børn
Antal børnepoint i gennemsnit
96 børnepoint
Antal selvejende/kommunale inst
24 selvejende / 16 kommunale
Fordeling på områder
16 på Nørrebro, 9 på Bispebjerg, 8 i Brønshøj/Husum, 4 på Amager, 2 i Valby og 1 på Vesterbro/Kgs. Enghave.
Forvaltningen vil i starten af 2011 evaluere de nuværende indikatorer og tildelingsmodellen. Bl.a. vil erfaringerne fra skoleområdet blive inddraget i vurderingen af behovet for justering af tildelingskriterier og ?model på dagområdet. På skoleområdet anvendes følgende tildelingskriterier, som beregnes for hver enkelt skole.
Antal forældre som er førtidspensionister
Antal forældre på forsørgelsesydelse
Antal forældre som er kontanthjælpsmodtagere
I 2010 udgør budgetudmeldingen efter sociale kriterier 91,6 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig sats pr. elev i 1.-9. normalklasserne på 3.514 kr. Satsen pr. elev svinger i 2010 fra 550 kr. på Heibergskolen til 11.577 kr. på Hillerødgades Heldagsskole. Midlerne på skoleområdet udgør ca.12,5% af de den samlede budgetudmelding til lærerressourcer i 1.-9. normalklasserne.
Som det fremgår, fordeles der langt flere midler efter sociale kriterier på skoleområdet, end der gør på dagområdet. Derudover tildeles der på et andet niveau i skolemodellen end på dagtilbudsmodellen. På dagområdet er det kun et fåtal af institutionerne, der får andel i midlerne til social kompensation, mens det på skoleområdet er samtlige skoler, som får andel i midlerne.
Det vurderes, at det giver bedst mening at fordele midlerne i det givne omfang til nogle få institutioner med særlige udfordringer i stedet for til samtlige institutioner til enkelte børn, da institutionerne dels i givet fald vil få en uanseelig merbevilling, dels ikke vil kunne gennemføre en kontinuerlig indsats over for børnegruppen, fordi børnesammensætningen i institutioner skifter fra dag til dag modsat skolerne, hvor det primære skift sker en gang årligt.
Økonomi
Midlerne til social kompensation på i alt 9,8 mio. kr. i 2011 forventes udmeldt til ca. 40 institutioner med i alt ca. 2.500 indmeldte børn. Det giver en gennemsnitlig bevilling pr. institution på ca. 245.000 kr. og 3.920 kr. pr. barn.
Videre proces
De sociale kompensationsmidler udmeldes i institutionernes 2011-budgetter i december 2010 eller hurtigst muligt derefter.
Forvaltningen fremlægger i løbet af 2011 indstilling til udvalget om justering i tildelingskriterier og -model til anvendelse i budgetudmeldingen 2012.
Else Sommer
/Sti Andreas Garde
bilag