Mødedato: 08.11.2017, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44
Medlemsforslag om børneattester
Sagsfremstilling
Det foreslås,
1. at forvaltningen gennemgår og præciserer retningslinjerne for ansættelse af medarbejdere i daginstitutionerne, så det sikres, at der ikke er tvivl om, hvordan eventuelle anmærkninger i børneattester håndteres og hvor det ledelsesmæssige ansvar for en eventuel ansættelse af en person med anmærkninger er placeret.
2. at forvaltningen orienterer Børne- og Ungdomsudvalget om retningslinjerne på førstkommende møde.
(Stillet af Socialistisk Folkeparti).
Motivering
Forslaget er stillet på baggrund af diskussionen på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 11. oktober 2017 (punkt 5: "medlemsforslag om retningslinjer vedrørende ansættelser og udmøntning af tillidsdagsordenen").
Beslutning
Medlemsforslaget blev godkendt, idet tilbagemelding til udvalget vil ske samlet og i forlængelse af udvalgets beslutning den 11. oktober 2017 (punkt 5).