Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller,

1. at Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget beslutter de i indstillingen beskrevne tiltag til at reducere merforbruget, og at forvaltningerne vender tilbage med en opfølgning på de konkrete initiativer ultimo 2016. 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,

2. at Børne- og Ungdomsudvalget beslutter, at Børne- og Ungdomsforvaltningen i oktoberprognosen peger på finansiering af forvaltningens andel af merforbruget i 2016

Socialforvaltningen indstiller,

3. at Socialforvaltningens merforbrug bliver finansieret inden for rammen og ved udgiftsreduktionen, der forventes opnået i forbindelse med budgetanalyse på handicapområdet   

Problemstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen samarbejder kontinuerligt for at sikre, at alle udsatte børn i København får et så godt skoletilbud som overhovedet muligt. Samarbejdet dækker bl.a. dagbehandling og fleksible tilbud, hvor udgifterne afholdes fra en fælles budgetpulje. Den fælles budgetpulje blev implementeret i budget 2015 på baggrund af en fælles udvalgsbeslutning af 8. oktober 2014.

Aprilprognosen for den fælles budgetpulje viste et forventet samlet merforbrug på 31,5 mio. kr. I den seneste prognose fra de to forvaltninger er merforbruget reduceret med 9,0 mio. kr. til i alt 22,5 mio. kr. Se tabel 1.  

 Tabel 1. Den seneste prognose fra de to forvaltninger

Løsning

Forvaltningerne har allerede i 2015 taget initiativer til at nedbringe merforbruget. En del af disse initiativer er begyndt at vise resultat i 2016, hvilket bl.a. forklarer reduktionen af det forventede medforbrug med 9 mio. kr. Der er endvidere udarbejdet en analyse, som skal danne grundlag for de to forvaltningers videre arbejde med at finde gode løsninger til gavn for børnene/de unge og deres familier. I forlængelse af analysen skal der blandt andet grundigere undersøges, om man har de rette tilbud til børnene/de unge. Udover de af dagbehandlingsanalysens anbefalinger, der forventes at have effekt på den lidt længere bane, er de to forvaltninger blevet enige om tre konkrete initiativer til hurtigst muligt at nedbringe merforbruget (se bilaget for uddybning af initiativerne). Initiativerne skal implementeres i et fagligt forsvarligt tempo, der sikrer hensynet til børnene og de unges hverdag og skolegang. Initiativerne vil derfor kun få begrænset effekt i 2016, hvor der fortsat vil være et merforbrug. Forvaltningerne foreslår at vende tilbage til udvalgene ifm. oktoberprognosen med anvisning af, hvor på rammen merforbruget skal finansieres. 

Effekten af initiativerne forventes at slå igennem i 2017 og 2018. De nedenfor beskrevne effekter er overslag, som afspejler forvaltningernes ambitioner og tiltro til potentialerne i initiativerne. Forvaltningerne vil ultimo 2016 følge op med et mere kvalificeret bud på effekten af initiativerne og med en status på implementering af initiativerne.

1. Udbredelse af bedste praksis

BUF og SOF har fem områder, hvor der arbejdes sammen om dagbehandlingsbørnene. I et af områderne – Område Brønshøj/Husum/Vanløse – ses der på nuværende tidspunkt i 2016 (dvs. efter aprilprognosens færdiggørelse) et fald på 15 % i forhold til aprilprognosen. Faldet skyldes, at man lokalt har arbejdet målrette med at finde alternative løsninger til dagbehandling. Løsninger, der i høj grad matcher dagbehandlingsanalysens anbefalinger, er:

• Revisitation til almenområdet af elever, der ikke længere har et dagbehandlingsbehov

• Øget brug af Skoleflex frem for dagbehandling

• Tæt opfølgning på udvikling i aktiviteten

Der er også et eksempel på ”bedste praksis” i Område Vesterbro/Valby, hvor man har inddraget områdecheferne fra begge forvaltninger og den tværfaglige chef i visitationen, for at sikre ledelsesforankring og helhed i arbejdet med dagbehandlingsbørnene.

Initiativ 1 ” Udbredelse af bedste praksis” går ud på at udbrede de gode initiativer fra Område Brønshøj/Husum/Vanløse og Område Vesterbro/Valby til resten af byen. Det vil tage tid at implementere initiativerne fuldt i alle områder, fordi der skal opbygges lokale muligheder, sættes en fælles retning for arbejdet, og arbejdes med en tæt ledelsesmæssig opbakning (se bilag for uddybning). Endvidere skal det passe ind i skoleårets forløb, så der bliver skabt den bedst mulige overgang for barnet/den unge til det nye tilbud.

Forvaltningerne igangsætter arbejdet allerede nu, men forventer af ovenfor nævnte grunde, alene en effekt på omkring 1 mio. kr. i 2016. Forvaltningernes ambition er i øvrigt at nå en effekt på 22,5 mio. kr., når initiativet er fuldt implementeret i 2019. Forudsætningen er, at erfaringer og gevinster fra Brønshøj/Husum/Vanløse kan indfases i et lige så stort omfang i de øvrige bydele, hvilket kræver en fokuseret faglig indsats (se nærmere herom i bilaget). I ambitionen for initiativet er det antaget, at man vil kunne indhente ca. 2/3 af den effekt, der er set i Brønshøj/Husum/Vanløse. Det afhænger af en grundigere undersøgelse af potentialerne, hvorfor de to forvaltninger har nedsat en hurtigt arbejdende gruppe, der skal se på mulighederne for en bydækkende udrulning.

2. Etablering af ”Tilbageslusningsflex”

Idéen med at etablere en ”Tilbageslusningsflex” i 8. og 9. klasse (og 10. klasse, hvis det er meningsfuldt) er at udvide elevernes muligheder for at vende tilbage til almenområdet gennem øget støtte til skolen i kombination med f.eks. støtte- og kontaktperson og familiebehandling. Den foreløbige tanke er at etablere tilbageslusningsflex på særligt udvalgte skoler med en stærk udskolingsafdeling, der understøttes med den nødvendige økonomiske og faglige support. Alternativt kan tilbuddet etableres i regi af Ungdomsskolen. Pladsprisen foreslås sat til 300.000 kr., og er fælles finansieret af BUF og SOF. Differencen mellem dagbehandling og tilbageslusningsflex er 160.000 kr. årligt, hvorved initiativet har potentiale til at mindske merforbruget med 6,4 mio. kr., når forslaget er fuldt implementeret i 2019. De to forvaltninger har nedsat en hurtigt arbejdende gruppe, der skal sikre, at tilbuddet bliver en god og relevant mulighed for at blive inkluderet på almenområdet for børnene/de unge og deres forældre.

3. Tilpasning af priserne på de kommunale dagbehandlingstilbud

De kommunale dagbehandlingspladser er dyrere end de købte private pladser. Et skøn over forskellen er en samlet difference på omtrent 15-20 mio. kr., hvilket også er adresseret af en politisk beslutning om at se på enhedspriserne. Socialudvalget har allerede vedtaget et effektiviseringsforslag (BU01) om at lukke et kommunalt dagbehandlingssted, og i stedet købe pladser hos private tilbud og derved indhente en besparelse på 3,5 mio. kr. Samtidig omlægges de resterende kommunale pladser til at kunne rumme de mest krævende behandlingsopgaver uden opskrivning af budgettet.  Ambitionen er herudover at nedbringe omkostningerne på de kommunale tilbud, over de kommende år, med 10 mio. kr.

Økonomi

Forvaltningerne har ambitioner om, at de tre initiativer samlet set nedbringer forbruget på puljen med følgende profil:

*Bemærk at 9 af de 10 mio. kr. er den effekt, der allerede er hentet i 2016

De i indstillingen oplistede handlinger vurderes således ikke at kunne nedbringe forbruget i 2016 med mere end 1 mio. kr. udover den allerede realiserede reduktion på 9,0 mio. kr. Der vil således udestå et forventet merforbrug på 21,5 mio. kr., hvilket vil svare til ca. 9,5 mio. kr. på SOFs ramme og 12,0 mio. kr. på BUFs ramme. Merforbrug skal udvalgene dække fra deres respektive rammer med en 50/50 fordeling.

Socialforvaltningens andel finansieres ved den udgiftsreduktion, der forventes opnået i forbindelse med budgetanalysen på handicapområdet.

Børne- og Ungeforvaltningen vender tilbage til Børne- og Ungdomsudvalget med forslag til finansiering i forbindelse med oktoberprognosen.

Videre proces

Forvaltningerne vil nedsætte fælles arbejdsgrupper, der udvikler og implementerer de af udvalgene besluttede initiativer med den ledelsesmæssige forankring, der er beskrevet i bilaget.

                      Tobias Børner Stax         Nina Eg Hansen