Mødedato: 08.05.2013, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Bevillingsmæssige ændringer pr. april 2013

Se alle bilag
Udvalget skal tage stilling til forslag om bevillingsmæssige ændringer i budgettet for 2013 pr. april måned.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
  1. at udvalget godkender forslag til bevillingsmæssige ændringer pr. april 2013 med henblik på senere behandling i Borgerrepræsentationen

Problemstilling

I henhold til Økonomiforvaltningens cirkulære for budgetopfølgning 2013 fremlægges ønsker om bevillingsmæssige ændringer på Børne- og Ungdomsudvalgets område i 2013 pr. april måned. Bevillingsmæssige ændringer foretages fire gange årligt og vedrører budgetmæssige omplaceringer af teknisk karakter indenfor eller mellem udvalg. Populært kaldes bevillingsmæssige ændringer for fejebakkesager.

Samlet medfører de bevillingsmæssige ændringsønsker, at der sker en nedjustering af Børne- og Ungdomsudvalgets ramme med ca. -20,4 mio. kr., som kan opdeles i en nedskrivning af anlægsrammen med ca. -30,1 mio. kr. og en opskrivning af driftsrammen med ca. 10,5 mio. kr.

Løsning

Formålet med bevillingsmæssige ændringer er at sikre en løbende opfølgning på udviklingen i udvalgets økonomi således, at budget og regnskab matcher hinanden. Blandt andet omplaceres budget med grundlag i politiske beslutninger. Dette sikrer, at budgettet placeres på de korrekte bevillinger, hvor udgifterne til den pågældende aktivitet afholdes. Bevillingsmæssige ændringer er således af rent teknisk karakter og bidrager til at sikre optimering af økonomistyringen gennem budgetåret samt at regnskabet er retvisende.

De bevillingsmæssige ændringer i denne indstilling er indarbejdet i forventningerne til 2013 i den særskilte indstilling til udvalget om 1. regnskabsprognose 2013, som behandles på dette møde. Det betyder, at de bevillingsmæssige ændringer er neutrale i forhold til de forventninger, som vil fremgå af regnskabsprognosen og de vil således ikke medføre mer- eller mindreforbrug. Forventes der eksempelvis udgifter som følge af overflytning af en opgave fra et andet udvalg, påregnes der også budgetmidler overført svarende til udgiften.

De bevillingsmæssige omplaceringer kan opdeles i to hovedkategorier: Omplaceringer indenfor samme bevillingsområde og omplaceringer mellem bevillingsområder. Når der er tale om omplaceringer indenfor samme bevillingsområde, er det ikke et krav, at sagen behandles i Borgerrepræsentationen, mens dette er tilfældet, når der er tale om omplaceringer mellem to forskellige bevillingsområder. Dette skyldes, at et bevillingsområde repræsenterer et aktivitetsområde som eksempelvis Dagområdet eller Undervisningsområdet, og en omplacering af midler herimellem kræver en beslutning i Borgerrepræsentationen. En omplacering indenfor et bevillingsområde, eksempelvis på Dagtilbudsområdet fra Integrerede institutioner til Børnehaver, skal derimod udelukkede godkendes i udvalget, idet det sker indenfor samme bevillingsområde.

Økonomi

Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår med denne sag, at Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2013 nedjusteres med i alt ca. -20,4 mio. kr. Samtlige bevillingsmæssige omplaceringer uddybes i bilag 1. De eksakte beløb fremgår af bilag 3. Af bilag 2 fremgår en læsevejledning til bilag 3, der alene er af teknisk karakter og er en del af afleveringskravet fra Økonomiforvaltningen i forbindelse med bevillingsmæssige ændringer.

Der søges om en nedjustering på ca. -23,2 mio. kr. fra Københavns Ejendomme. Heraf er ca. 7,7 mio. kr. varige overførsler til basishusleje som følge af ændringer i lejemål samt en overførsel af ca. -31,0 mio. kr. til etårige anlægsoverførsler. Derudover søges om en overførsel på ca. 4,6 mio. kr. fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til ”Øget sundhed”, en overførsel til Økonomiudvalget på ca. 32 t.kr. til ”Effektivisering ved strømbesparelse som følge af nyt operativsystem”, samt en overførsel til Socialudvalget på ca. 1,8 mio. kr. vedrørende ”Aflastningstilbud på Wagnersvej”.

I denne sag indgår et eksternt finansieret forebyggelsesprojektet med tilskudsmidler fra Social- og Integrationsministeriet, hvor der søges om en tildeling på 108 t.kr. i 2013 som følge af ubrugte midler i 2012, og et fald i tildeling i 2014 på 17 t. kr.

Udover ovenstående omplaceringer mellem udvalgene foretages der en række interne omplaceringer indenfor Børne- og Ungdomsudvalget, som samlet set går i nul.

Samlet set sker der en bevillingsmæssig nedjustering af Børne- og Ungdomsudvalgets ramme i 2012 med ca. -31,0 mio. kr. Tabel 1 viser samtlige budgetmæssige omplaceringer på hvert af bevillingsområderne.

Tabel 1: Bevillingsmæssige omplaceringer fordelt på bevillingsområde
 

Bevilling

Beløb (t.kr.)

1301 - Dagtilbud - Demografireguleret

-3.181

1305 - Dagtilbud special - Demografireguleret

-2.929

1311 - Dagtilbud

2

1313 - Dagtilbud special

79

1315 - Undervisning - Demografireguleret

10.592

1317 - Specialundervisning - Demografireguleret

-5.826

1320 - Undervisning RS

7.007

1321 - Administration

2.636

1330 - Sundhed - Demografireguleret

2.153

Samlet driftsomplaceringer

10.533

3324 - Anlæg

-30.958

7337 - Efterspørgselsstyrede overførsler

4

Samlede omplaceringer

-20.421

Det skal pointeres, at den budgetmæssige omplacering af 2.636 t.kr. til bevillingsområdet Administration udelukkende skyldes tekniske forhold og ikke er ensbetydende med en opskrivning af aktiviteten på bevilling Administration.

Videre proces

Sagen skal delvist behandles i Borgerrepræsentationen den 6. juni 2013 for så vidt angår de bevillingsmæssige ændringer, der foretages mellem to forskellige bevillingsområder.                               


                                 Else Sommer                /Lasse Elsman 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top