Status på Folkeskolereformen

Udvalget skal tage stilling til en foreløbig status på folkeskolereformen. 

Børne- og Ungdomsforvaltningens indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 

1. at udvalget tager status på skolernes realisering af folkeskolereformen til efterretning (bilag 1), herunder opfølgning og status på folkeskolereformen fremadrettet (bilag 2)

Den 26. februar 2014 vedtog BUU udmøntningen af de faglige rammer for implementeringen af folkeskolereformen, som trådte i kraft i august 2014. Den 28. maj 2014 vedtog BUU en plan for styring og opfølgning på realiseringen af reformen på skolerne, hvori forvaltningen lovede at forelægge en status på folkeskolereformen i foråret 2015. Skolerne har siden været i gang med at realisere intentionerne i folkeskolereformen med særlig fokus på de tre nationale mål og de fire hovedfokuspunkter i arbejdet med den fremtidige folkeskole i København: 

• Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunktet i en ny længere skoledag
• Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejderne (herunder de pædagoger, der knyttes til skolen) med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt
• Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring
• Forældrenes ressourcer skal udnyttes, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole

De fire fokuspunkter danner grundstenene i realiseringen af folkeskolereformen, og hovedparten af indsatser og support til skolerne tager ligeledes udgangspunkt i de fire fokuspunkter. 

Realisering af folkeskolereformen lokalt
Skolerne er godt i gang med at gøre reformens tanker til hverdag. I bilag 1 gives en status på realiseringen af folkeskolereformen. Status er udarbejdet på baggrund af følgende data:  

• Selvevaluering: De enkelte skoler har i efteråret 2014 gennemført en evaluering af, hvor langt de er med at realisere reformen med udgangspunkt i de fire faglige fokuspunkter. Selvevaluering har i år været frivillig, men skolerne er blevet opfordret til at besvare den som en del af forberedelsen af kvalitets- og supportsamtalerne. 64 ud af 67 skoler har gennemført selvevalueringen. 
• Kvalitets- og supportsamtalerne: Forvaltningen har i december 2014-januar 2015 gennemført en databaseret ledelsesdialog om den faglige kvalitet samt aftalt den konkrete support med henblik på at udvikle den faglige kvalitet.
• Viden og erfaring fra det faglige implementeringsteam og de faglige fyrtårne, der løbende gennemfører målrettede aktiviteter på skolerne. 
• Faglige resultater fra de kriteriebaserede nationale tests. Resultaterne er fortrolige og præsenteres mundtligt for udvalget på BUU-mødet den 8. april 2015.    

Resultaterne fra skolernes selvevalueringer giver et billede af, hvor langt skolerne er med at realisere fokuspunkterne. Skolerne har således selv angivet, hvilket trin de befinder sig på i forhold til centrale faglige indsatser under fokuspunkterne. Trin 1 viser fx, at man "er igang med planlægningen" af den pågældende indsats, og trin 4 viser fx, at man "har integreret indsatsen i praksis". 

Selvevalueringen  viser, at skolerne generelt er godt i gang med realiseringen, men at der stadig er et stykke arbejde, før intentionerne i folkeskolereformen er fuldt realiseret. Dette er et genkendeligt billede fra andre lande, der har gennemført lignende store reformer og forandringsprocesser på skoleområdet, herunder Ontario Canada, hvor man vurderer, at det først er muligt at se tydelige resultater efter minimum 3-5 år. Der er derfor behov for en vis tålmodighed med fokus på en opfølgning på, at der sker en konstant stabil progression.

Skolernes selvevaluering og opfølgningen på folkeskolereformens faglige temaer vil blive gentaget en gang årligt, så det er muligt at følge skolernes udvikling i arbejdet med de fire fokuspunkter. Derudover følges skolernes udvikling både på de faglige resultater og hovedfokuspunkterne i reformen tæt i den løbende ledelsdialog. Der er opsat følgende mål for skolernes progression i arbejdet med fokuspunkterne: 

• I statussagen til BUU februar 2016 er ingen skoler på trin 1 - i gang med planlægningen
• Der vil hvert år være en positiv udvikling i trin 4 - integreret i praksis
• I statussagen til BUU i 2018 vil de fleste skoler på størstedelen af parametrene være på trin 4, mens enkelte stadig på enkelte af parametrene kan være på trin 3.

Viden og erfaringer fra de skoler der er på trin 4 bruges allerede idag aktivt i forhold til at videndele og inspirere de øvrige skoler, og forvaltningen vil igennem bl.a. arbejdet med den nye skoleledelsesprofil og aktiviteter på tværs af skolerne styrke den gensidige inspiration og vidensdeling yderligere.

Trivsel og arbejdsmiljø
Den netop gennemførte Trivselsundersøgelse i Københavns Kommune peger på, at særligt lærerne oplever en faldende trivsel og tilfredshed i forhold til særligt tre parametre; adgangen til faglig sparring og støtte, tilfredshed med arbejdspres og kvaliteten af eget arbejde. Disse forhold har naturligvis også betydning for udviklingen af den faglige kvalitet. Forvaltningen er derfor meget opmærksom på, at en fortsat faglig udvikling og realisering af folkeskolereformen skal ses i sammenhæng med arbejdsmiljøet på skolerne, og at indsatserne for at styrke henholdsvis den faglige udvikling og et velfungerende arbejdsmiljø hænger tæt sammen. På baggrund af bl.a. selvevalueringen, Trivselsmålingens resultater, de generelle faglige resultater og kvalitets- og supportsamtalerne vil forvaltningen derfor fortsat målrettet supportere den enkelte skole i forhold til de lokale udfordringer. Status viser, at det er forskelligt, hvad skolerne har valgt at prioritere højest her i reformens første år, ligesom der er lokale forskelle på, hvilke udfordringer skolerne oplever i forhold til realiseringen af reformens intentioner. Alle skoler skal fortsat have et klart og tydeligt fokus på de fire faglige fokuspunkter. Status viser, at der er særligt behov for at have fokus på at understøtte skolerne i følgende:

• Videreudvikling af en systematisk lærings- og feedbackkultur med fokus på individuelle læringsmål og alle elevers progression
• Understøtte teamsamarbejdet om planlægning, gennemførelse og evaluering af elevernes læring, herunder det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger
• Udvikling af den faglige ledelse på skolerne, så skoleledelserne kommer tættere på lærernes arbejde med elevernes læring – på ledelse af læringsrummet.
• Kvalificering af forældre- og elevinddragelse, så forældre og elever kommer tættere på udviklingen af mål for elevernes læring.

Det faglige implementeringsteam og de faglige fyrtårne understøtter skolerne med at virkeliggøre dette. Indsatsen på alle skolernes mellemtrin med fokus på øget inklusion og læring, som Københavns Kommune har fået midler til sammen med Frederiksberg Kommune understøtter ligeledes indsatsen. Desuden er temaet for SommerUni for alle lærere, pædagoger og ledere til august læringsmålstyret undervisning og teamsamarbejde.

It-redskaber og varieret undervisning
En central del af at realisere folkeskolereformen er udvikling og kvalificering af brug af understøttende redskaber og digitale løsninger til arbejdet med elevernes læring. Herunder den kommende digitale læringsplatform med elevplans- og planlægningsredskaber. Der vil fremadrettet være fokus på at at få etableret kvalificerede løsninger til skolerne, som lever op til det nationale brugerportalsinitiativ. Der vil endvidere være fokus på, at skolerne i endnu højere grad benytter digitale læringsformer til at skabe mere varierede og differentierede undervinsingsformer for derigennema at styrke motivation og læring hos alle elever.

For at eleverne kan få det maksimale læringsudbytte ud af den længere skoledag, er det ligeledes vigtigt med et fortsat fokus på vigtigheden af at variere undervisningen med praksisorienteret læring, faglig fordybelse, bevægelse og åben skole aktiviteter. 

Forvaltningen arbejder på baggrund af status på folkeskolereformen videre med en række forslag til budgetønsker til Budget 2016.

BUU vil fremover få forelagt resultater og fremdrift på realiseringen af folkeskolereformen samt kvalitetsrapporten og trivselsmålingen to gange årligt. I november hvor de faglige resultater præsenteres og i marts, hvor kvalitetsrapport og status på FSR præsenteres. Derudover vil udvalget få forelagt resultater fra trivselsmåling og resultatløn hvert andet år, se bilag 2. Fremadrettet vil selvevalueringen være obligatorisk for skolerne at udarbejde som forberedelse til kvalitets- og supportsamtalerne.

BUU vil før sommerferien få forelagt en orientering om den kommunale proces frem mod det nationale brugerportalsinitiativ - en fælles it-arkitektur med en samlet adgang til de it-systemer, som anvendes af lærere, elever, forældre og ledere.

Forvaltningen gennemfører de næste måneder en dialogproces om resultaterne i Trivselsmålingen, hvorefter BUU vil få fremlagt resultater og analyse fra trivselsmålingen på mødet den 29.4.2015. 


        Else Sommer     /Camilla Niebuhr 

Indstillingen blev taget til efterretning, idet udvalget ønsker løbende drøftelser af udvalgte fokuspunkter i tilknytning til folkeskolereformen - næste gang på det kommende udvalgsmøde.