1. behandling af budgetforslag 2024
Børne- og Ungdomsudvalget skal med denne sag drøfte udvalgets budgetforslag 2024, som skal indeholde nye effektiviseringer for 60,3 mio. kr. i 2024. Forvaltningen har udarbejdet investerings- og effektiviseringsforslag, som kan indgå i budgetforslaget. Derudover skal udvalget drøfte udløb af bevillinger for 62,2 mio. kr. i 2024. Budgetforslaget skal endelig godkendes med 2. behandling på udvalgsmøde den 26. april 2023.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),
- at udvalget drøfter forslag til opfyldelse af kravet om nye effektiviseringer på 60,8 mio. kr. i 2024,
- at udvalget drøfter, hvilke bevillingsudløb, der er relevante at videreføre samt finansieringen heraf,
- at udvalget annullerer investeringscasen Bæredygtige udflyttere.
Problemstilling
Økonomiudvalget (ØU) besluttede den 25. januar 2023 med indkaldelsescirkulæret for budget 2024, at Københavns Kommunens samlede effektiviseringsbehov i 2024 er 225,0 mio. kr. Behovet er fordelt som måltal mellem udvalg på baggrund af deres andel af kommunens samlede serviceudgifter. De enkelte udvalg har herefter til opgave at finde effektiviseringer, som opfylder måltallet. BUU’s andel af kommunens serviceudgifter er 42%, og BUU skal derfor levere et budgetforslag med effektiviseringer for 92,8 mio. kr. til ØU.
Udover effektiviseringskravet fra ØU skal udvalget finde finansiering til afdrag på internt lån på 0,7 mio. kr. i 2024 samt den manglende effektivisering på 2,3 mio. kr. ved annulleringen af investeringscasen Bæredygtige udflyttere, som blev vedtaget med budget 2022. Til at indfri det samlede effektiviseringsmåltal på 95,8 mio. kr. er der 35,0 mio. kr. i stigende profiler fra effektiviseringer, som er vedtaget i tidligere budgetter. Der skal derfor findes nye effektiviseringer for 60,8 mio. kr. i udvalgets budgetforslag 2024.
Med udgangen af 2023 udløber der bevillinger for 62,2 mio. kr. Det betyder, at de tilhørende aktiviteter ophører, hvis der ikke findes finansiering til en fortsættelse. Udvalgets skal i budgetforslaget tage stilling til hvilke udløb, der bør videreføres, og hvorvidt udløbene skal finansieres af udvalget selv eller i budget 2024.
Løsning
Der er tre typer af effektiviseringer, som kan bidrage med de nye effektiviseringer: BUF’s investerings- og effektiviseringsforslag samt tværgående investeringsforslag. Tabel 1 herunder opsummerer effektiviseringskravet og bidraget fra de forskellige forslag til effektiviseringer, som forvaltningen har udarbejdet. I en del af forslagene er der flere scenarier, og derfor er effektiviseringerne angivet i intervaller.
Tabel 1: Opfyldelse af (mio. kr. i p/l 2024)
|
2024 |
Varigt |
Måltal fra ØU |
92,8 |
- |
Finansiering til afdrag på internt lån |
0,7 |
- |
Finansiering til aflyst investeringscase |
2,3 |
- |
Effektiviseringskrav i alt |
95,8 |
- |
Stigende profiler (inkl. indkøb) |
-35,0 |
- |
Behov for nye effektiviseringer |
60,8 |
- |
BUF investeringsforslag |
-17,5* |
-64,0* |
Tværgående investeringsforslag |
-1,4 |
-2,6 |
Restbehov for nye effektiviseringer |
41,9 |
- |
Effektiviseringsforslag |
-41,8/-126,6 |
-55,9/163,7 |
Status |
0,1/-84,7 |
- |
*: Der er 2 udgaver af investeringsforslaget om kørsel i dagtilbud. Forslag I(a), hvor afvikling udflytteren til Spanager ikke indgår, indgår i tabellen.
Som det fremgår af tabellen, er der forslag for op til 84,7 mio. kr. mere end effektiviseringskravet. I de følgende afsnit behandles de enkelte bidrag.
Stigende profiler
I 2024 er der stigende profiler for 35,0 mio. kr. Heraf 16,6 mio. kr. i forventede indkøbseffektiviseringer. De stigende profiler er vedtagne effektiviseringer fra tidligere budgetter, som er implementeret eller i gang med at blive implementeret, og som bidrager til håndtering af effektiviseringsmåltallet i 2024. Af bilag 20 fremgår en oversigt over de stigende profiler.
BUF’s investeringsforslag
Forvaltningen har udarbejdet 13 investeringsforslag med en samlet effektivisering på 17,5 mio. kr. i 2024 og 64,0 mio. kr. varigt. Udvalget behandler forslagene med indstillingen ”Investerings- og innovationsforslag til OFS 22-23” på samme BUU-møde som denne indstilling. To af forslagene er udarbejdet sammen med Socialforvaltningen, og Socialudvalget har godkendt dem på mødet den 1. marts. Mht. forslaget om U-start har SUD besluttet at ændre casen, så implementeringen af U-start ændres ved at den koncentreres og fokuseres på udvalgte skoler i et enkelt område. Hvis udvalget vedtager alle de fremlagte investeringsforslag, og de efterfølgende vedtages i Overførselssagen vil de indgå i udvalgets budgetforslag.
Tværgående forslag
Hvert år udarbejder forvaltningerne tværgående investerings- og effektiviseringsforslag, som kan indgå i de enkelte udvalgs budgetforslag. Til budget 2024 er der udarbejdet fire tværgående forslag for i alt 1,4 mio. kr. i 2024 og 2,6 mio. kr. varigt. BUU orienteres om forslagene i 1. behandling af investeringsforslag til OFS.
BUF’s effektiviseringsforslag
Udover effektiviseringer fra investeringsforslagene, så skal der findes effektiviseringer for 42,0 mio. kr. i 2024. Forvaltningen har udarbejdet 17 effektiviseringsforslag. Nogle forslag er nye, mens andre er gengangere fra budgetforslag 2023, som er blevet opdateret. I syv af forslagene er der flere scenarier at vælge imellem, og derfor er effektiviseringen i de forslag angivet i et interval i tabellen herunder. Alle forslag fremgår af tabel 2 og 3 nedenfor og er med som bilag 1-17.
Tabel 2: Effektiviseringsforslag
Bilag |
Mio. kr. 2024 p/l |
2024 |
Varig |
Nye effektiviseringsforslag: |
|||
1 |
Lokal prioritering af effektiviseringer |
-10,0/-50,0 |
-10,0/-50,0 |
2 |
Bortfald af tilskud til skoletjenesten |
- |
-3,4 |
3 |
Ekstra effektivisering på implementering af grønnere og billigere buspark |
-2,9 |
-2,9 |
4 |
Opsigelse af Lundtoftegade 21 & 23 |
-1,4 |
-1,4 |
5 |
Opsigelse af lokaler på Baldersgade i fritidscenter ydre Nørrebro |
-0,4 |
-0,4 |
6 |
Sænkning af tilskud til privat pasning |
-0,3 |
-0,3 |
I alt |
-15,0/-55,0 |
-18,4/-58,4 |
|
Tidligere fremsatte effektiviseringsforslag: |
|||
7 |
Afskaffelse af særbevillinger til Nørre fælled skole og Tingbjerg skole samt deres fritidstilbud |
-1,3/-3,3 |
-3,2/-7,9 |
8 |
HK-ansatte til IT-understøttelse i PLC fremfor lærere |
-1,5 |
-2,9 |
9 |
Indførelse af brugerbetaling på fritidstilbud ved Tingbjerg skole |
-2,6 |
-2,6 |
10 |
Afskaffelse af særbevilling til integrationsløft |
-0,5/-1,0 |
-2,5 |
11 |
Flere pædagoger til understøttende undervisning |
-0,7/-1,4 |
-1,7/-3,3 |
12 |
Effektiviseringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning |
-1,1/-1,2 |
-1,1/-1,2 |
13 |
Effektiviseringer i EAT-skolemad |
-0,7/-19,8 |
-0,7/-39,7 |
14 |
Nedjustering af kapacitet i Ungdomsskolens almenundervisning |
-0,5 |
-0,5 |
I alt |
-8,9/-31,3 |
-15,2/-60,6 |
|
Hovedtotal |
-23,9/-86,3 |
-33,6/-119,0 |
I forhold til effektiviseringsbehovet på 41,9 mio. kr. i 2024 mangler der effektiviseringer for 18,0 mio. kr. i minimumsscenarier, mens der er forslag for 44,4 mio. kr. over behovet i de maksimale scenarier.
Der er mulighed for at indfase forslagene over en længere periode. Det vil typisk halvere effektiviseringen i 2024.
Udover forslagene i ovenstående tabel, så er der udarbejdet konkrete forslag på øget forældrebetaling for KKFO, Afskaffelse af den ikke-lovpligtige modersmålsundervisning samt afskaffelse af kutymefridage. De mulige effektiviseringer fremgår af tabel 3 herunder.
Bilag |
Mio. kr. 2024 p/l |
2024 |
Varig |
15 |
Forøget forældrebetaling for KKFO |
-11,2/-33,6 |
-11,2/-33,6 |
16 |
Afskaffelse af ikke-lovpligtig modersmålsundervisning, |
-3,1 |
-7,5 |
17 |
Afskaffelse af kutymefridage for alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen |
-3,5 |
-3,5 |
I alt |
-17,8/-40,2 |
-22,2/-44,6 |
Yderligere effektiviseringsmuligheder
Hvis BUU ønsker, at forvaltningen skal udarbejde yderligere effektiviseringsforslag frem mod 2. behandlingen af budgettet, så er der bl.a. mulighed for at udarbejde forslag vedr. de særlige københavnske tilbud. Af bilag 19 fremgår en oversigt over budgettet til særlige københavnske tilbud, herunder hvor det er muligt at øge brugerbetalingen. Effektiviseringerne ved at nedlægge nogle af de særlige tilbud eller de mulige øgede indtægter er ikke medregnet i budgetforslaget, men kan bidrage til at finansiere effektiviseringsmåltallet.
Derudover vil forvaltningen frem mod 2. behandlingen undersøge effektiviseringspotentialer ved kortere åbningstid i dagtilbud mv., reduktion i antallet af underværker/klubpladser i bydele med størst andel af pladser, tilskud til pædagogstuderende i lønnet praktik, betaling for kolonier samt reduktion af aktivitetspuljen for ungdomsklubber.
Annullering af Investeringsforslag
Med budget 2022 blev der vedtaget en investering i bæredygtige udflytterinstitutioner i Københavns Kommune. BUF foreslår at BUU annullerer investeringsforslaget, da den ikke kan realiseres indenfor de nuværende rammer. Det skyldes primært, at ingen udvidelser af udflyttersteder kunne realiseres med det ønskede effektiviseringspotentiale, den afsatte anlægsøkonomi eller indenfor funktionsprogrammets rammer. Yderligere beskrivelse af annullering af investeringscase fremgår af bilag 21.
Udløb af bevillinger
Økonomiudvalget besluttede med Indkaldelsescirkulæret den 25. januar 2023, at alle udvalg i budgetforslaget aktivt skal tage stilling til bevillingsudløb. Der udløber bevillinger vedtaget i tidligere budgetter for i alt 62,2 mio.kr. Heraf udgør 39,6 mio. kr. udløb som forvaltningen anbefaler at videreføre. 22,0 mio. kr. er udløb, hvor aktiviteter ophører og dermed medfører servicereduktion, og 0,6 mio. kr. er udløb, som er projektmidler, der ikke er oplagte at videreføre. Bevillingsudløb er beskrevet i bilag 18.
Politisk handlerum
BUU skal finde effektiviseringer i budgetforslaget, men udvalget kan i budgetforslaget vælge mellem forvaltningens forslag og scenarier eller finde effektiviseringer på anden vis, som fx at forvaltningen udarbejder nye forslag om udvalgte særlige københavnske tilbud. En beskrivelse af disse fremgår af bilag 19.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
På baggrund af udvalgets drøftelse arbejder forvaltningerne videre med effektiviseringsforslagene frem mod udvalgets 2. behandling af budgetforslag 2022, som forelægges BUU på udvalgsmødet den 26. april 2023.
Tobias Børner Stax Sti Andreas Garde
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 8. marts 2023:
Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.
Indstillingens 2. at-punkt blev drøftet.
Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.
Forvaltningen arbejder videre med forslaget - under hensyntagen til udvalgets ønsker, tilkendegivelser og bestillinger - frem mod udvalgets 2. behandling af budgetforslaget for 2024 den 26. april 2023.