B-sag: Overførselsanmodninger 22-23
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),
- at udvalget godkender overførselsanmodningerne på i alt 110,5 mio. kr. fra regnskab 2022 til budget 2023.
Problemstilling
BUF foreslår med denne indstilling, at BUU anmoder om at få overført i alt 110,5 mio. kr. i henhold til de principper for overførsler, som Økonomiudvalget (ØU) har vedtaget (ØU 13.12.22). Principperne indebærer, at udvalgenes mindreforbrug på serviceområdet kan overføres i det omfang, at der er ledigt servicemåltal på tre følgende kategorier:
- decentrale institutioners opsparing
- eksternt finansierede projekter
- lov- eller kontraktmæssigt bundne midler
Udover de tre kategorier kan udvalgene også komme med øvrige overførselsanmodninger.
BUU’s overførselsadgang er 69,4 mio. kr. Når BUU kan anmode om mere end dette, skyldes det, at den del af forvaltningernes merforbrug, som vedrører ekstraordinære prisstigninger i 2022 (energi, mad mv.), kan blive finansieret i forbindelse med overførselssagen, hvis der er politisk opbakning hertil. Derved forøges overførselsadgangen med 41,1 mio. kr.
Overførselsanmodningerne gennemgås i indstillingen og er nærmere beskrevet i bilag 1.
Løsning
Overførselsanmodningerne på 110,5 mio. kr. fordeler sig med 71,8 mio. kr. til decentral opsparing, 32,3 mio. kr. til eksternt finansierede projekter, 1,0 mio. kr. til lov- eller kontraktmæssigt bundne midler og 5,5 mio. kr. i øvrige overførsler jf. tabel 1. Tabellen er opdelt på de seks bevillingsområder og det fremgår at opsparingen på dagtilbud udgør størstedelen af overførslerne. Derudover anmodes der primært om overførsler vedr. eksternt finansierede projekter på undervisningsområdet.
Tabel 1: Overførselsanmodninger på service 2022-2023 (mio. kr.)
|
Decentral opsparing |
Eksternt Finansierede projekter |
Lov- og kontraktmæssigt bundne midler |
Øvrige overførsler |
I alt |
Dagtilbud |
73,9 |
3,0 |
|
2,6 |
79,5 |
Dagtilbud special |
-1,3 |
|
|
|
-1,3 |
Undervisning |
-2,9 |
23,6 |
0,5 |
|
21,1 |
Specialundervisning |
1,3 |
1,7 |
|
0,6 |
3,6 |
Administration |
0,0 |
3,8 |
0,5 |
2,3 |
6,6 |
Sundhed |
0,8 |
0,2 |
|
|
1,0 |
I alt |
71,8* |
32,3 |
1,0 |
5,5 |
110,5 |
Note: Et positivt tal angiver et mindreforbrug, mens et negativt tal angiver et merforbrug. *Inkluderer 13,6 mio. kr. som foreslås overført som anlæg.
BUU’s overførselsadgang er 69,4 mio. kr. Det svarer til BUU’s mindreforbrug i forbindelse med regnskabsresultatet på 64,0 mio. kr., dertil kommer en forventet kompensation på 5,0 mio. kr. for merudgifter som følge af Ukrainske flygtninge samt øvrige korrektioner på 0,4 mio. kr. En uddybende forklaring af mindreforbruget på 64,0 fremgår af regnskabssagen, som behandles på samme BUU-møde som denne indstilling.
Økonomiforvaltningen (ØKF) udarbejder et fælles budgetnotat til overførselssagen vedrørende merudgifter som følge af prisstigningerne i 2022. BUF har samlet set haft merudgifter relateret til prisstigninger på 89,6 mio. kr. I budgetnotatet søger BUF kun om at få dækket merudgifter på 60,2 mio. kr. jf. tabel 2. De 60,2 mio. kr. indebærer 41,1 mio. kr. svarende til merforbruget på ordinær drift, som vedrører centrale merudgifter til forsyning. Det vil betyde, at der ikke overføres et merforbrug til 2023, som BUU efterfølgende skal håndtere ved fx kompenserende besparelser i 2023. Samtidigt søges der med notatet om 19,1 mio. kr. vedrørende prisstigninger på fødevarer, som er decentrale merudgifter.
Merforbruget på ordinær drift, som fremgår af regnskabet, på 46,6 mio. kr. er sammensat af merudgifter til energi, Ukraineudgifter samt øvrige korrektioner, jf. tabel 2.
Tabel 2: Beregning af merudgifter vedr. prisstigninger på forsyning og fødevarer, som søges dækket via budgetnotat til OFS 22-23
Merudgifter vedr. forsyning og prisstigninger på fødevarer i 2022 |
Mio. kr. |
Merforbrug på ordinær drift i regnskab 2022 |
46,6 |
Ukraineudgifter |
-5,0 |
Øvrige mindre korrektioner |
-0,4 |
Merforbrug vedr. centrale udgifter til forsyning |
41,1 |
Merforbrug vedr. decentrale udgifter som følge af prisstigninger |
19,1 |
Udgifter, som søges dækket i budgetnotat til OFS 22-23 |
60,2 |
Udgifter, som ikke søges dækket i budgetnotat til OFS 22-23 (Resterende merforbrug vedr. centrale udgifter til forsyning) |
29,4 |
I alt |
89,6 |
Overførselsanmodningerne er gennemgået af Intern Revision (IR) med henblik på at vurdere, om de opfylder de opstillede krav, og den fornødne dokumentation er til stede. Intern Revision har konkluderet, at anmodningerne om overførsler er udarbejdet i overensstemmelse med de opstillede kriterier herfor.
Decentral opsparing
Den decentrale opsparing er skoler og institutioners samlede overskud og gæld. Den er ved udgangen af 2022 på 71,8 mio. kr. De decentrale enheder har mulighed for at overføre mindreforbrug (opsparing) på service på 4 pct. af årsbudgettet. Resterende mindreforbrug på service kan anmodes overført til anlæg på den enkelte enhed. Tanken bag den direkte overførselsadgang for decentrale enheder er at sikre, at en institution eller skole kan spare mindre beløb op til lidt større investeringer som fx nye legeredskaber eller andet til gavn for brugerne.
Der anmodes om overførsel af i alt 71,8 mio. kr. fordelt med 58,2 mio. kr. på service, og 13,6 mio. kr. på anlæg.
Tabel 3: Overførselsanmodninger 2022-23 - decentral opsparing
Decentral opsparing |
Overførselsanmodninger 2022-23 (mio. kr.) |
Service |
58,2 |
Anlæg |
13,6 |
I alt |
71,8 |
Samtlige overførselsønsker i forhold til den decentrale opsparing fremgår af bilag 1.
Eksternt finansierede projekter (tilskudsmidler)
De eksterne midler er kontraktbundne midler fra fonde og ministerier mv., der medfinansierer en række projekter. Midlerne vil i 2023 gå til en fortsættelse af de igangværende projekter. En annullering af projekterne vil betyde, at de eksterne tilskud helt eller delvist vil skulle tilbagebetales, herunder også midler som har været afholdt til aktiviteten. Der anmodes om overførsel på i alt 32,3 mio. kr.
De største overførselsanmodninger vedrører Skoletjenestens aktiviteter og Sankt Annæ Gymnasiums opsparing jf. bilag 1.
Lov- og kontraktmæssigt bundne midler
Der anmodes overført 1,0 mio. kr. i kontraktligt eller lovmæssigt bundne midler til budget 2023 til konkrete projekter/aktiviteter, som forvaltningen har forpligtet sig til at betale for. jf. bilag 1. Hvis midlerne ikke overføres, kan forvaltningen ikke overholde de kontraktlige forpligtelser.
Øvrige overførsler
Der anmodes om at få overført øvrige overførsler på 5,5 mio. kr. Det vedrører primært investeringsmidler til syv investeringsforslag, hvor der er behov for midlerne i 2023 for at sikre de forudsatte effektiviseringer.
Politisk handlerum
Udvalget kan i denne sag vælge at overføre et mindre beløb end de foreslåede 110,5 mio. kr. ligesom udvalget kan beslutte, at forvaltningen skal anmode om at overføre et andet beløb i budgetnotatet om merudgifter som følge af prisstigninger, hvilket vil øge den decentrale opsparing.
Økonomi
Alle overførsler sker ved en tillægsbevilling til budget 2023 efter konkret stillingtagen af Borgerrepræsentationen. Tillægsbevillingerne er budgetmæssige neutrale for kommunen, da de udgøres af en tilsvarende afvigelse i regnskabet.
Videre proces
Overførselsanmodningerne oversendes efter udvalgets godkendelse til Økonomiforvaltningen med henblik på at indgå i indstilling om kommunens samlede overførsler, som senere forventes behandlet af ØU og BR.
Tobias Børner Stax Sti Andreas Garde
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 8. marts 2023:
Indstillingen blev godkendt.