Frigørelse af midler fra bufferpuljen til lønadministrative medarbejdere i distrikterne
Frigørelse af midler fra bufferpuljen til lønadministrative medarbejdere i distrikterne
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 8. marts 2006
8. Frigørelse af midler fra bufferpuljen til lønadministrative medarbejdere i distrikterne
J.nr. 297103
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at der frigøres 1,4 mio. kr. fra bufferpuljen til dækning af merudgifterne ved ansættelse af 8 ekstra lønadministrative medarbejdere
RESUME
I forbindelsen med etablering af Børne- og Ungdomsforvaltningen pr. 1. januar 2006 blev der overført administrative medarbejdere, herunder lønadministrative medarbejdere fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til de 8 decentrale distrikter og centralforvaltningen.
Erfaringerne fra de 2 første måneder af 2006 viser, at der ikke er tilstrækkelige medarbejdere med lønadministrative kompetencer i distrikterne.
Forvaltningen foreslår derfor, at der frigøres i alt 1,4 mio. kr. fra bufferpuljen til at ansætte yderligere 8 lønadministrative medarbejdere i forvaltningen.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelsen med etablering af Børne- og Ungdomsforvaltningen pr. 1. januar 2006 blev der overført administrative medarbejdere, herunder lønadministrative medarbejdere fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, til forvaltningens 8 distrikter og centralforvaltningen.
Erfaringerne fra de 2 første måneder af 2006 viser, at der ikke er tilstrækkelige medarbejdere med lønadministrative kompetencer hverken i distrikterne eller i forvaltningen.
Der er primært følgende årsager hertil:
· decentraliseringen har medført, at stordriftsfordelene ved lønadministrationen for skoler og institutioner er forsvundet
· oprydningsarbejdet vedrørende Accenture belaster såvel distrikterne som centralforvaltningen
· skift af lønsystem har medført en større arbejdsbyrde bl.a. som følge af begynderfejl ved overgangen.
Forvaltningen foreslår derfor, at der frigøres i alt 1,4 mio. kr. fra bufferpuljen til at ansætte yderligere 8 lønadministrative medarbejdere i forvaltningen. Forvaltningen vil overveje den organisatoriske placering af medarbejderne i forhold til den aktuelle situation på det lønadministrative område.
Økonomi
Forvaltningen foreslår, at der frigøres i alt 1,4 mio. kr. fra bufferpuljen til at ansætte yderligere 8 medarbejdere i forvaltningen.
Bufferpuljen på 17 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets område blev etableret ved en beslutning i det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalg på mødet den 9. november 2005 i forbindelse med opfølgning og udmøntning af budget 2006 (J.nr. 281119).
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Ingen bemmærkninger
BILAG VEDLAGT
·
Oversigt over finansiering og forbrug af bufferpuljen
for 2006
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen