Mødedato: 08.02.2006, kl. 15:00

Madudbuddet i KØSS

Madudbuddet i KØSS

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 8. februar 2006

 

 

2.      Madudbuddet i KØSS

  J.nr. 291611

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at     redegørelsen om Københavns Økologiske Sunde Skolemad (KØSS) tages til efterretning

 

at     forvaltningen på baggrund af notat om bestillingssystemer fremlægger forslag til et bestillings-, abonnements- og betalingssystem for KØSS på kommende møde        

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 8. februar 2006

 

Udvalget vedtog, at forvaltningen udarbejder forslag til en brugerundersøgelse blandt alle børn om tilfredsheden med maden og de ønsker, de har samt finansiering af undersøgelsen.

 

Der udarbejdes en plan, som skal sikre, at flere børn ønsker at købe maden. Planen skal sikre størst mulig grad af frit valg samt indeholde en rullende ordning for madsortimentet, hvori indgår både svinekød, fisk og vegetarmad. Økonomien vurderes i forhold til den eksisterende ordning. Planen udarbejdes med inddragelse af elever samt kreative folk fra erhvervslivet. 

 

Udvalget vedtog desuden, at det skal fremgå af madinformationen, hvilket kød der er halalslagtet samt graden af økologi.

 

Majbritt Mamsen (C) ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Majbritt Mamsen tager forbehold over for halalslagtet kød, da jeg ikke synes, det er en etisk korrekt slagtemetode. Og fordi halalkød er forkyndet og ofret til Allah med følgende bøn foretaget af en muslim: "I Guds navn Allah er den største" Vi lever i et kristent land, vi accepterer alle trosretninger, men ikke forkyndelsen af nogen trosretning. Vi mener ikke, at halalslagtning er dansk madkultur. Derfor tager Majbritt Mamsen forbehold.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RESUME

På udvalgsmødet den 14. december 2005 blev Børne- og Ungdomsforvaltningen bedt om at udarbejde en redegørelse om KØSS herunder om økonomi, madudbud og bestillingsformer. På den baggrund har Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet en redegørelse.

 

Redegørelsen beskriver KØSS-projektet, herunder menuer, produktionskøkken, indretning og organisering af skoleboder, skoleboden som en pædagogisk dimen sion, oversigt over økonomien i KØSS samt beskrivelse af mulighederne for et bestillingssystem.

 

Forvaltningen vil i givet fald på et kommende møde fremlægge forslag til indførelse af et bestillings-, abonnements- og betalingssystem for KØSS.         

 

 


 

Til top