Budget 2007 - proces og tidsplan
Budget 2007 - proces og tidsplan
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 8. februar 2006
13. Budget 2007 - proces og tidsplan
J.nr. 292625
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at udvalget tager orienteringen om den foreløbige budgetramme for 2007 til efterretning
at udvalget godkender forslag til tidsplan for bidrag til budget 2007
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 8. februar 2006
Revideret tidsplan for budgetarbejdet og endelig fordeling af bidrag fra udvalgene til prioriteringsrummet på baggrund af Økonomiudvalgets møde den 7. februar 2006 blev omdelt.
Udvalget tog den foreløbige budgetramme til efterretning. Den reviderede tidsplan blev godkendt. Udvalgsmødet den 10. maj 2006 afholdes derfor som et heldagsmøde for udvalget.
RESUME
Økonomiudvalget har den 24. og 31. januar 2006 behandlet indstilling om økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag og budgetoverslag 2008-2010. Sagen blev udsat på Økonomiudvalgets møde den 31. januar 2006.
Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag forventes udarbejdet inden for en samlet budgetramme på 7.255,338 mio. kr. på områderne rammebelagt drift, efterspørgselsstyret service og anlæg. Beløbet er inklusiv bidrag til prioriteringsrum og pris- og lønfremskrivning.
Kommunalreformen og den relaterede reform af kommunernes tilskuds- og udligningssystem medfører en betydelig usikkerhed om rammerne for budget 2007.
Børne- og Ungdomsudvalgets budgetbidrag skal omfatte en række særlige fokusområder, herunder udvalgets integrationsindsats, grønne budgetmål samt en redegørelse om styringen af institutionernes økonomi.