Mødedato: 08.02.2006, kl. 15:00

Anlægsbevilling til udvidelse af pladser på dagobservation/flerfamilieskolen

Anlægsbevilling til udvidelse af pladser på dagobservation/flerfamilieskolen

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 8. februar 2006

 

 

10.      Anlægsbevilling til udvidelse af pladser på dagobservation/flerfamilieskolen

  J.nr. 291622

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, 

 

at      der gives anlægsbevilling på 2,8 mio. kr. til udvidelse af  dagobservationstilbuddet/flerfamilieskolen på Gl. Kalkbrænderivej 7, samt til forureningsoprensning. Der anvises dækning for udgiften på konto 3.07.2. rådighedsbeløb til specialskoler på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsbudget for 2006

 

at     indstillingen efter procedurerne for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægsbevillingssagerne pr. 1. januar 2006 sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget inden behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

 

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 8. februar 2006

Forvaltningen trak indstillingen i sagen.

 

 

RESUME

I 2004 blev der oprettet et dagsobservationstilbud i tilknytning til Randersgades Skole på Gl. Kalkbrænderivej 7, idet der manglede et tilbud, hvor eleverne dels er hjemmeboende, dels er i tilbuddet i kortere tid. Dette tilbud søges nu udvidet fra 10/14 pladser.

 

Bygningen på Gl. Kalkbrænderivej som organisatorisk hører under Randersgades Skole fik i 2004 ombygget stueetagen (etape 1). Der søges nu anlægsbevilling til igangsætning af etape 2, hvor 1. salen ombygges, således at bygningen kan rumme 14 elever med forældre i familieskolen.

 

Der søges om en samlet anlægsbevilling på 2,8 mio. kr. dels til en ombygning som udgør  2,1 mio. kr., dels til oprensning af forurenet jord, som udgør  0,7 mio. kr. 

 

Der er i perspektivplanen for den vidtgående specialundervisning afsat 2,1 mio. kr. til ombygningen. Udgiften til oprensning på 0,7 mio. kr. foreslås dækket via et tilsvarende mindreforbrug på etablering af afhjælpende foranstaltninger for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder.

 

Arbejdet udføres i 2006 med henblik på ibrugtagning ved skolestart i august 2006.


 

Til top