Mødedato: 08.02.2006, kl. 15:00

Status på beredskab i kommunen

Se alle bilag

Status på beredskab i kommunen

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. februar 2006

 

 

15.      Status på beredskab i kommunen

  J.nr. 292907

 

 

INDSTILLING

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at   udvalget godkender status for beredskabsplan  

 

RESUME

Økonomiudvalget besluttede i mødet den 10. januar 2006, at anmode samtlige fagudvalg om en status og redegørelse for det civile beredskab inden for de respektive udvalgsområder.

 

Forvaltningen har udarbejdet en status på det civile beredskab.


SAGSBESKRIVELSE

Økonomiudvalget besluttede i mødet den 10. januar 2006 at anmode samtlige fagudvalg om en status og redegørelse for det civile beredskab inden for de respektive udvalgsområder.

 

Beredskabsplanen skal medvirke til, at der kan foregå en koordineret indsats med andre forvaltninger og myndigheder, når det er påkrævet.

 

Kommunens overordnede beredskabsplan består i princippet af tre dele:

 

·        Den generelle del, som angiver den overordnede struktur (vedtages af Borgerrepræsentationen)

·        Den specielle del, som omfatter de specifikke sektorvise oversigtsplaner (opdateres administrativt periodisk)

·        De konkrete dele inkl. instrukser mv. udarbejdet af de enkelte forvaltningsenheder for egen anvendelse.

 

Det er nødvendigt a t skelne mellem hændelser, der kræver det politiske niveaus deltagelse, hændelser der kræver, at den administrative stab indkaldes og så hændelser, hvor kommunens medarbejdere løser hændelser/uregelmæssigheder rutinemæssigt.

 

Borgerrepræsentationen har det overordnede ansvar for ledelsen af kommune, hvilket også gælder ved kriser, store ulykker, katastrofer  og krig. Er det ikke muligt at indkalde Borgerrepræsentationen, så træder en kriseledelse i funktion. Kriseledelsen består som hovedregel af Overborgmesteren og borgmestrene for Teknik- og Miljøforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Den administrative stab varetager kriseledelsens opgaver ved større planlagte aktiviteter og ved større ulykker, som ikke kræver aktivering af den kommunale kriseledelse.  

 

Forvaltningens kriseberedskab bistår de enkelte institutioner under katastrofer og andre kriselignende situationer. I forvaltningen er ansvaret for, at forvaltningens beredskabsplaner til enhver tid er opdateret, placeret i Arbejdsmiljøafdelingen i Kontoret for Sundhed og Miljø. Arbejdsmiljøchefen er forvaltningens repræsentant i Den administrative Krisestab.

 

Arbejdsmiljøchefen har døgnberedskab på forvaltningens vegne og varetager samordningen af forvaltningens kriseberedskab.

 

Det forudsættes, at den enkelte institution har udarbejdet to alarmerings- og evakueringsplaner henholdsvis til brug ved brand (ud af bygningen) og til brug ved fx kemikalieudslip (ind i bygningen).

 

Skoler og institutioner forudsættes at afholde to årlige brandevakueringsøvelser, en varslet og en uvarslet.

 

Pjecen " Beredskab – hvis det værste sker" ajourføres i 2006 og vil herefter  blive sendt til udvalget til orientering.

 

Økonomi

 

Ingen bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Status og redegørelse for beredskabsplan i Børne- og Ungdomsforvaltningen

 

 

 

Peter Rasmussen

                                            Søren Stahl Nielsen                     


 

Til top