Mødedato: 08.02.2006, kl. 15:00

Budget 2007 - proces og tidsplan

Budget 2007 - proces og tidsplan

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. februar 2006

 

 

13.      Budget 2007 - proces og tidsplan

  J.nr. 292625

 

 

INDSTILLING

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at     udvalget tager orienteringen om den foreløbige budgetramme for 2007 til efterretning

 

at     udvalget godkender forslag til tidsplan for bidrag til budget 2007

 

 

 

RESUME

Økonomiudvalget har den 24.  og 31. januar 2006 behandlet indstilling om økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag og budgetoverslag 2008-2010. Sagen blev udsat på Økonomiudvalgets møde den 31. januar 2006.

 

Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag forventes udarbejdet inden for en samlet budgetramme på 7.255,338 mio. kr. på områderne rammebelagt drift, efterspørgselsstyret service og anlæg. Beløbet er inklusiv bidrag til prioriteringsrum og pris- og lønfremskrivning.

 

Kommunalreformen og den relaterede reform af kommunernes tilskuds- og udligningssystem medfører en betydelig usikkerhed om rammerne for budget 2007.

 

Børne- og Ungdomsudvalgets budgetbidrag skal omfatte en række særlige fokusområder, herunder udvalgets integrationsindsats, grønne budgetmål samt en redegørelse om styringen af institutionernes økonomi.

 


SAGSBESKRIVELSE

Økonomiudvalget har den 24.  og 31. januar 2006 behandlet indstilling om økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag og budgetoverslag 2008-2010. Sagen blev udsat på Økonomiudvalgets møde den 31. januar 2006. Der må derfor i denne indstilling tages forbehold for Økonomiudvalgets vedtagelser på mødet den 7. februar 2006.

 

Budgetrammen

Budgettet for 2007 tager udgangspunkt i det vedtagne budget for 2006 korrigeret for flerårseffekter af Borgerrepræsentationens vedtagelser, tillægsbevillinger, prioriteringsrum, demografi og pris- og lønfremskrivninger. Desuden medfører kommunalreformen ændringer i kommunens udgifter og indtægter, der er indarbejdet i budgettet for 2007.

 

Børne- og Ungdomsudvalgets foreløbige budgetramme for 2007 er:

 

Vedtaget budget 2006, 1.000 kr.

7.526.164

Korrektioner

202.371

Pris- og lønfremskrivning

215.974

Prioriteringsrum

-92.021

Kommunalreform

-597.151

Ramme 2007 pr. 24. januar 2006

7.255.337

 

Ovenstående budgetramme for 2007 er i nedenstående opdelt på rammebelagt drift, efterspørgselsstyret service samt anlæg:

 

Drift, rammebelagt, 1.000 kr.

 

Korrektion

P/L

I alt

Budget 2006

1.120.595

0

1.120.595

Indkaldelsescirkulæret

88.207

34.989

123.196

Indkaldelsescirkulæret

(kommunalreform)

-597.151

-17.915

-615.065

Indkaldelsescirkulæret 2007, i alt

611.651

17.074

628.726

 

Efterspørgselsstyret service, 1.000 kr.

 

Korrektion

P/L

I alt

Budget 2006

6.016.012

0

6.016.012

Indkaldelsescirkulæret

143.938

190.444

334.381

Indkaldelsescirkulæret 2007, i alt

6.159.950

190.444

6.350.393

 

 

Anlæg, 1.000 kr.

Korrektion

P/L

I alt

Budget 2006

389.557

0

389.557

Indkaldelsescirkulæret

-29.774

8.456

-21.318

Indkaldelsescirkulæret 2007, i alt

359.783

8.456

368.239

 

Kommunalreformen

Budget 2007 er især påvirket af kommunalreformen og overflytningen af opgaver fra kommunen til staten. Økonomiforvaltningen har indarbejdet konsekvenserne af kommunalreformen med hensyn til de ændrede kommunale udgifter og indtægter. Der udestår imidlertid en kvalitetssikring af de økonomiske konsekvensberegninger, og Økonomiforvaltningen vil i samarbejde med fagforvaltningerne gennemføre denne opgave i løbet af foråret.

 

Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme for 2007 er reguleret svarende til den økonomiske effekt af kommunalreformen. Det betyder konkret, at når Københavns Kommunes bloktilskud fra staten reduceres med f.eks. 10 mio. kr. på et område under Børne- og Ungdomsudvalget, er det pågældende område i Børne- og Ungdomsudvalget ligeledes reduceret med 10 mio. kr. I udvalgets budgetbidrag skal indgå en redegørelse til Økonomiudvalget om eventuelle forhold som følge af indarbejdelsen af kommunalreformen med henblik på, at konsekvenserne af den indarbejdede kommunalreform kan drøftes politisk.

 

Som nævnt er kommunalreformens økonomiske konsekvenser ikke kvalitetssikret, og der er ligeledes ikke en afklaring af finansieringsreformen og det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Der er derfor en betydelig usikkerhed om kommunens økonomi i 2007 og de efterfølgende år.

 

 

Prioriteringsrummet

Økonomiforvaltningen har udarbejdet et forslag til en ny model for, hvordan bidragene til tværgående prioritering skal fordeles mellem udvalgene i de næste fire år. Økonomiforvaltningens forslag indebærer, at der med henblik på at sikre muligheden for at iværksætte nye politiske initiativer, hvert år i udmeldingen af udvalgenes rammer indarbejdes et bidrag til prioriteringsrummet, svarende til i alt 200 mio. kr.

Prioriteringsrummet er sammensat af to bidrag:

 

1)     Et bidrag, som udgør i alt 100 mio. kr. Heraf fordeles 25 mio. kr. ligeligt mellem udvalgene, og de resterende 75 mio. kr. fordeles mellem udvalgene efter nettodriftsudgifter. 

 

2)      Et bidrag, som beregnes på baggrund af forskellen på enhedsprisen på de københavnske ydelser og de øvrige 6-byers ydelser, korrigeret for sociale forskelle. Bidraget udgør i alt 100 mio. kr.

 

På baggrund af Økonomiforvaltningens fordelingsnøgle skal Børne- og Ungdomsudvalget bidrage med 92,025 mio. kr. til prioriteringsrummet.

 

Rammer for udvalgets budgetbidrag

Budgetbidraget skal udarbejdes efter retningslinjerne for kommunens budgetmodel, som opererer med følgende overordnede styringsområder:

 

·        Efterspørgselsstyrede serviceområder

·        Efterspørgselsstyrede overførsler

·        Rammebelagt drift

·        Anlæg

 

Efterspørgselsstyrede serviceområder

De efterspørgselsstyrede serviceområder omfatter ydelser, hvor udgifterne i høj grad afhænger af befolkningsudviklingen i kommunen. Flere indbyggere i den relevante aldersgruppe medfører højere udgifter, mens færre indbyggere medfører lavere udgifter.

 

For Børne- og Ungdomsudvalget omfatter de efterspørgselsstyrede serviceområder følgende overordnede ydelser:

 

1.      Børne- og Ungdomstandplejen

2.      Privat børnepasning

3.      Køb og salg af pladser i dagtilbud

4.      Dagtilbud (puljeinstitutioner, dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner)

5.      Sundhedsplejen

6.      Særlige dagtilbud og særlige klubber til handicappede børn

7.      Folkeskolen

8.      Vidtgående specialundervisning

9.      Fritidshjem og klubber

 

Der kan ske en regulering af budgetrammen for 2007 på ovenstående efterspørgselsstyrede områder. Økonomiforvaltningen fremlægger indstilling for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om reguleringen, når Københavns Kommunes nye befolkningsprognose udsendes i marts eller april 2006. Desuden kan befolkningsprognosen medføre en efterregulering af udvalgenes budgetrammer i 2006.

 

Efterspørgselsstyrede overførsler

Ingen af Børne- og Ungdomsudvalgets ydelser er placeret som efterspørgselsstyrede overførsler.

 

Rammebelagt drift

Det rammebelagte område er ydelser, hvor der er politisk mulighed for at fastlægge både serviceniveau og aktivitet, og budgetterne reguleres derfor ikke i forhold til den demografiske udvikling.

 

I Børne- og Ungdomsudvalget omfatter den rammebelagte drift følgende områder:

 

1.      Andre faste ejendomme (nødinstitutioner og kolonier)

2.      Bemandede legepladser

3.      Støttepædagoger

4.      Ungdoms- og voksenuddannelserne

5.      Danskundervisning for voksen udlændinge

6.      Administration

 

Anlæg

Anlægsudgifter er kendetegnet ved, at styringsopgaven er en tværgående prioritering af kommunens anlægsbehov.

 

 

Særligt fokusområde - Integrationspolitik

Borgerrepræsentationen har besluttet, at et nyt forslag til integrationspolitik for Københavns Kommune skal kunne behandles inden den 1. juni 2006 (BR 325/05). Ligeledes har Integrationsudvalget tiltrådt, at arbejdet med den nye integrationspolitik skal have et særskilt fokus på arbejdet med at opstille mål og resultatkrav (IU25/05). Processen med at udarbejde en ny integrationspolitik overgik den 1. januar 2006 til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

For at tilvejebringe et grundlag for at prioritere integrationsindsatsen i forhandlingerne om budget 2007 skal udvalgene påbegynde arbejdet med at formulere resultatkrav og aktivitetsmål for udvalgets integrationsindsats i et særskilt afsnit i budgetbidraget.

 

Derudover skal udvalgene aflevere et særskilt bilag til budgetbidraget som redegør for ressourceanvendelsen på integration i udvalget i budget 2006 og budgetbidrag 2007.

 

Særligt fokusområde – grønne budgetmål

Økonomiforvaltningen har indarbejdet en anmodning om, at udvalgene skal indarbejde grønne budgetmål i budgetforslaget, som fremsendes til Økonomiudvalget den 1. maj 2006. Anmodningen sker med forbehold for den politiske behandling af indstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget om rammerne for de grønne budgetmål.

 

Særligt fokusområde – beskrivelse af kvalitetsstandarder

Økonomiforvaltningen vil i forlængelse af den nye budgetmodel igangsætte et 4-årigt projekt om Performance Management, med henblik på indarbejdelse af kvalitetsstandarder i budgettet for 2008.

 

Fagudvalgene skal i forbindelse med afleveringen af budgetbidrag for 2007 aflevere en redegørelse til Økonomiudvalget om, hvordan styringen af institutionernes økonomi forudsættes tilrettelagt i forlængelse af indførelsen af den nye budgetmodel. I redegørelsen skal indgå en belysning af mulighederne for at gennemføre systematiske brugerundersøgelser, produktivitetsanalyser, kvalitets- og outcomemålinger på de enkelte serviceområder/institutioner, som kan indgå i fagudvalgenes budgetlægning (BR 429/04). Børne- og Ungdomsudvalgets budgetbidrag for 2007 skal afleveres til Økonomiudvalget senest den 1. maj 2006.

 

Task-force for udmøntning af forslag til forbedringer på skole-, integrations- og vedligeholdelsesområdet

Forvaltningen udarbejder en plan for den københavnske folkeskole som oplæg til budgetforhandlingerne i marts 2006. Planen vil have fo kus på følgende områder:

-         Kvalitetsløft til folkeskolen

-         Idræt, motion og økologisk kost i folkeskolen

-         Skole-hjemsamarbejdet

-         Folkeskolens integrationsindsats

-         Forsøg med heldagsskole

-         Renovering og udbygning af de københavnske folkeskoler – Børneplan 2

-         Flagskibe – dvs. skoler med særlige profiler eller kompetencer

 

Analyse af folkeskoleområdet

Til brug for budgetprocessen gennemgår et eksternt konsulentfirma nøgletal på folkeskoleområdet for at kunne sammenligne serviceniveauet i København med andre store bykommuner, og få en nærmere afklaring af forskellene på kommunernes rammer for folkeskolerne.

 

Forsøg med nye behandlingsformer for handicappede børn (ABA – DOMAN)

Forsøget med nye behandlingsformer for handicappede børn udløber den 31. december 2006. I forbindelse med budgetdrøftelserne skal der derfor tages stilling til, hvorvidt der skal afsættes midler i budget 2007 til videreførelse af tilbuddet. I 2006 har der været afsat knap 16 mio. kr. til projektet. Børne- og Ungdomsforvaltningen vil fremlægge et oplæg om denne problemstilling i forbindelse med budgetdrøftelserne.

 

Områder med uundgåelige merudgifter

På en række områder må der forventes merudgifter eller faldende indtægter, der kun kan dækkes via kompenserende besparelser.

 

 Det gælder bl.a. følgende problemstillinger:

 

-         Integrationsindtægterne, der reduceres med 2,5 mio. kr. uden tilsvarende udgiftsfald.

-         Rammebesparelse vedrørende nem-konto på 5,4 mio. kr. Børne- og Ungdomsudvalget har ikke besparelser på grund af bortfald af kontantkasser, og det er derfor umiddelbart vanskeligt at realisere besparelsen.

-         Bidrag til Økonomiforvaltningen til administration af indkøbsordninger på 1,1 mio. kr., hvor der skal træffes beslutning om kompenserende besparelser.

-         Der er indregnet en besparelse på Børneplanen på 34 mio. kr. i budget 2006, hvor det er usikkert, om forudsætningerne for besparelsen holder fuldt ud.

-         Som en del af budgetaftalen for 2006 indgår, at der skal findes 10 mio. kr. til undervisningsmidler ved interne opprioriteringer indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets ramme.

-         Projektet om mangfoldighed i daginstitutionerne (fordeling af minoritets- og majoritetsbørn) er fuldt ud finansieret i 2006. I 2007 forventes med den aktuelle plan en udgift på 4,8 mio. kr., der ikke er finansieret.

 

 

Tidsplan for budgetarbejdet

Aktuelt er der følgende væsentlige tidspunkter i budgetprocessen for Børne- og Ungdomsudvalget:

 

24./25. marts

Budgetseminar i Børne- og Ungdomsudvalget

26. a pril

Børne- og Ungdomsudvalget behandler budgetforslag

1. maj

Frist for indsendelse af budgetbidrag til Økonomiudvalget

2. maj

Eventuel afsluttende behandling af budgetforslag i Børne- og Ungdomsudvalget

15. august

1. behandling af budgetforslag 2007 i ØU

24./28. august

1. behandling af budgetforslag 2007 i BR

11. september

Frist for ændringsforslag til kommunens budgetforslag

5. oktober

2. behandling af budgetforslag 2007 i BR (budgetvedtagelse)

 

Budgetseminar i marts

Børne- og Ungdomsudvalgets budgetseminar i marts har til formål at fastlægge Børne- og Ungdomsudvalgets prioriteringer af besparelsesforslag og ønsker, så det efter afholdelsen af budgetseminaret er muligt at færdiggøre udvalgets budgetforslag 2007.

 

Som oplæg til budgetseminaret vil forvaltningen indsamle ønsker og besparelsesforslag fra skoler, daginstitutioner og andre institutioner tilknyttet Børne- og Ungdomsudvalgets område.

 

Desuden vil forvaltningen i forbindelse med budgetseminaret redegøre nærmere for områder, hvor der vil være uundgåelige merudgifter i 2007 (jf.  områderne nævnt i ovenstående afsnit). Endelig vil forvaltningen vurdere konsekvenserne af udefrakommende forhold, der kan medføre problemstillinger i forhold til budgetgrundlaget.

 

 

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

Ingen

 

 

                      Peter Rasmussen

                                                                                      

                                                Kurt G. Jensen

 

 

 


 

Til top