Mødedato: 07.12.2011, kl. 12:45
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Anlægsbevilling til en flerbørnsdagpleje på Lauravej 14, st. i Valby

Se alle bilag

Udvalget skal tage stilling til etablering af en ny flerbørnsdagpleje med 8 vuggestuepladser i et eksisterende kommunalt lejemål. 

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.      at der gives anlægsbevilling på 2.186.000 kr. til etablering af en flerbørnsdagpleje med 8 vuggestuepladser på Lauravej 14, st. Der anvises dækning for anlægsbevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets (BUUs) anlægsramme i 2012 fordelt med 386.000 kr. på BUUs bevilling, Anlæg funktion 5.25.14.3 og med 1.800.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets (KFUs) bevilling, Anlæg funktion 5.25.14.3

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 
2.      at flerbørnsdagplejen på Lauravej 14, st. etableres uden separat udeareal.

 

Problemstilling

Ifølge den seneste behovsprognose fra juni 2011 (BUU 22.06.11) på 0-5 års området er der et udbygningsbehov (2011-2015) i Valby på 6 vuggestue- og 5 børnhavegrupper. Børnehaven Frihedslysts opsamlingssted er flyttet til Isbjørnen og lokalerne på Lauravej i Valby er dermed blevet ledige. Lokalerne foreslås derfor indrettet til en flerbørnsdagpleje med 8 vuggestuepladser. Etableringen vil reducere behovet tilsvarende. Det resterende udbygningsbehov er finansieret i budget 2012.     

Prognosen viste et stigende behov for vuggestue/dagpleje- og børnehavepladser i Valby. Behovsprognosen viste, at der er både et kortsigtet og et langsigtet behov, og at der i Valby er et kortsigtet behov (2011-2012) for 5 vuggestuegrupper og et langsigtet behov for 11 ekstra børnegrupper i Valby. 

I forbindelse med Budget 2012 blev der afsat anlægsmidler til udbygning til 100 % af spidsbelastningen, men planlagt udbygning til 90 % af spidsbelastningen på 0-5 års området. I forbindelse med Budget 2012 blev der nedsat en pulje under Økonomiudvalget, der kunne håndtere en udbygning til 100 % af spidsbelastningen. Udbygning til de resterende 10 % planlægges, såfremt det besluttes at etablere pladser til at dække det fulde behov, eller såfremt det viser sig, at der sker ændringer i befolkningen.
Etablering af pladserne i flerbørnsdagplejen på Laurasvej er kapacitet, som sikrer opfyldelsen af en del af behovet for ekstra kapacitet i Valby. Flerbørnsdagplejens 8 pladser er dermed medvirkende til at sikre, at det kortsigtede behov for 0-2 års pladser opfyldes. Hvis flerbørnsdagplejen ikke etableres, så mangler Børne- og Ungdomsforvaltningen at etablere 8 pladser i Valby for at kunne opfylde pladsbehovet.

Løsning

Kommunen har siden 1995 lejet erhvervslokaler på Lauravej til brug for Frihedslysts opsamlingssted. Lejemålet er på 127 m2 og den årlige husleje er på 156.730 kr. eks. varme. Huslejen ligger således på 1.234 kr./m2 og vurderes rimelig i forhold til den almindelige markedsleje for et erhvervslejemål i det centrale Valby, som ligger mellem 1.000 -1.250 kr./m2. Da der er tale om et eksisterende lejemål, skal der ikke anvises dækning på anlægsbudgettet for deponeringsudgiften.  
Det vurderes derfor rimeligt at genanvende lejemålet, som er velegnet til indretning af en flerbørnsdagpleje.  


Projektbeskirvelse
Der er i samarbejde med KEjd og Tegnestuen Rytter AS udarbejdet et forslag til ombygning af Lauravej, hvor der bl.a. indrettes køkken/allrum, puslerum, handicap-toilet samt etableres 2 franske altandøre med glas for at forbedre dagslysforholdene. 


For at der kan opnås byggetilladelse til en flerbørnsdagpleje uden separat udeareal, skal BUU ifølge beslutning truffet af Teknik- og Miljøudvalget i juni 2003 (tidligere Bygge- og Teknikudvalg) separat godkende, at flerbørnsdagplejen etableres uden udeareal. Flerbørnsdagplejen kan i stedet benytte de mange legepladser i de omkringliggende boligbyggerier, legepladsen på Toftegårds Plads og Søndermarken, som begge ligger i en afstand af ca. 1 km.  Der er i en flerbørnsdagpleje ansat 3 medarbejdere til at passe 8 børn, og det vurderes derfor, at det er pædagogisk forsvarligt at flerbørnsdagplejen etableres uden separat udeareal. 


Tidsplan

Under forudsætning af at sagen er godkendt i BR senest den 12. januar 2012, kan ombygningen igangsættes i februar 2012 og de nye pladser tages i brug i juli 2012.

 

Høring
Sagen har været i høring i KEjd, jf. vedlagte bilag. Høringssvaret giver ikke anledning til bemærkninger.

Økonomi

I Kbh. i Vækst aftalen (BR 26/5 2011) blev der bl.a. afsat 49 mio. kr. til etablering af 12 permanente daginstitutionsgrupper. Anlægsudgiften på 2.186.000 kr. til etablering af en flerbørnsdagpleje på Lauravej finansieres af denne ramme. 

BUFs nøgletal for etablering af en daginstitution er 4 mio. kr. pr. gruppe ekskl. grund. Det svarer til, at en vuggestueplads koster 333.333 kr. Anlægssummen for en flerbørnsdagpleje bør derfor gennemsnitligt beløbe sig til 2,7 mio., hvis der er tale om indretning af en flerbørnsdagpleje i eksisterende lejemål. Anlægsudgiften til Lauravej ligger under gennemsnittet.  

Fordelingen imellem BUU og KFU i 2012 fremgår nedenstående tabel:  

Projekt

(1.000 kr.)

Funktion

2012 (kr.)

 

BUU

KFU

I alt

 

Lauravej 14, st.

5.25.14.3

386

1.800

2.186

 








Og anlægsudgiften fordeler sig på følgende formål:

Oversigt over anlægsudgifter

(1.000 kr.)

Ombygningsudgift 

1.800

Montering m.m.

200

Husleje i byggeperioden

170

Administrationsbidrag BUF

16

Anlægsudgift i alt

 2.186


Som del af København i Vækst aftalen, der blev vedtaget i BR 26. maj 2011, er der forlods overført 7 mio. kr. i administrationsbidrag til KEjd. Derfor er der ikke medtaget administrationsbidrag til KEjd i denne indstilling.


Afledte driftsudgifter

De samlede årlige driftsudgifter for en flerbørnsdagplejen med 8 vuggestuepladser forventes at blive 1.125.656 kr., svarende til 140.707 kr. pr. plads. Hvis pladserne i stedet blev etableret på en institution, hvor driftsudgifterne svarer til gennemsnittet for alle institutioner, ville den årlige driftsudgift være 1.040.088 kr., svarende til 130.011 kr. pr. plads, jvf. ydelseskataloget 2011.Driftsudgiften til kost er ikke medregnet af hensyn til sammenligneligheden mellem institutioner og flerbørnsdagplejer og huslejeudgifterne er ikke medtaget af hensyn til sammenligneligheden mellem institutioner i kommunale ejendomme og 3. mands lejemål samt selvejende institutioner i egne ejendomme.

 

Der anvises dækning for driftsudgiften på Dagtilbud funktion 5.25.14.1.

Videre proces

Efter procedure for inddragelse af KFU i bevillinger vedr. anlægssager sendes indstillingen til udtalelse i KFU og herefter fremlægges sagen for ØU og BR.


                          Else Sommer                         /Knud Langberg 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top