B-sag: KKR Hovedstadens Rammeaftale 2021-2022 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde (FÆLLESINDSTILLING SOF, BUF og ØKF)

Indstilling

Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Rammeaftale 2021-2022 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, jf. bilag 2, godkendes,
2. at afrapporteringerne på de Centrale Udmeldinger, jf. bilag 3, 4 og 5, godkendes.

Problemstilling

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder udarbejdelsen af en rammeaftale for det specialiserede social- og specialundervisningsområde, samt for at afrapportere på Centrale Udmeldinger fra Socialstyrelsen. KKR Hovedstaden varetager opgaven på vegne af kommunerne. Rammeaftale 2021-2022 gælder for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022, og omfatter en udviklingsstrategi og en styringsaftale, jf. bilag 2.

En stor del af indholdet i Rammeaftale 2021-2022 går igen fra Rammeaftale 2019-2020. Væsentlige ændringer til rammeaftale 2021-2022 inkluderer bl.a.

• ’Følg og forklar’-modellen, hvormed kommunerne skal indberette uregelmæssige takststigninger, der differentierer fra reguleringen ift. pris- og lønudviklingen
• Ny økonomimodel, der skal være med til at sikre, at der fremover udvikles nye tilbud og pladser til de målgrupper, hvor kommunerne oplever et behov.
• Ny monitoreringsmodel for det specialiserede socialområde

I henhold til bekendtgørelsen om rammeaftaler skal kommunerne godkende rammeaftalen inden den 1. december 2020.

Løsning

Rammeaftalen

Rammeaftalen 2021-2022 indeholder en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udviklingsstrategiens fokus i Rammeaftale 2021-2022 er kvalitet, og dette konkretiseres med to tematiske fokusområder:

1. Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte
2. Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser

Styringsaftalen er med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen på de sociale tilbud. I styringsaftalen 2021-2022 er det bl.a. bestemt, at taksterne blot skal reguleres i forhold til pris- og lønudviklingen. Aftalen indeholder desuden bl.a. en ny økonomimodel og en ny monitoreringsmodel. Økonomimodelen skal være med til at sikre, at der udvikles nye tilbud og pladser til de målgrupper, hvor kommunerne oplever et behov. Økonomimodellen vil blive forelagt til godkendelse separat i KKR Hovedstaden. Jf. bilag 1 for en uddybet beskrivelse af rammeaftalen.  

Centrale Udmeldinger

Socialstyrelsen har i vinteren 2019/2020 udsendt tre Centrale Udmeldinger. Kommunalbestyrelserne har ansvaret for at afrapportere på de Centrale Udmeldinger og KKR Hovedstaden varetager opgaven på vegne af kommunerne.

De tre Centrale Udmeldinger omhandler henholdsvis Udsatte gravide kvinder med skadeligt rusmiddelbrug (med behov for døgnbehandling), Borgere med udviklingshæmning og dom til anbringelse i sikret afdeling, samt Borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsen skal med udgangspunkt i afrapporteringerne foretage en samlet vurdering af tilbudsstrukturen på de tre målgrupper på landsplan.

KKR Hovedstaden har på møde d. 7. september anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender de kommunale afrapporteringer på de Centrale Udmeldinger.  

Socialforvaltningens bemærkninger

Den nuværende analyse af de kommunale taksters årlige udvikling afløses af en ’følg og forklar’-model, der er mindre administrativ tung end den nuværende analysemodel. Udgiftsstyringen af det specialiserede socialområde handler i høj grad om sammenhængen mellem kvalitet og faglighed på tilbud og institutioner samt kommunens samlede strategi for hele socialområdet. Socialforvaltningen arbejder blandt andet med strategiske faglige omstillinger, som en målrettet indsats for mere brug af forebyggelse, rehabilitering og støtte i egen bolig frem for brug af døgninstitutioner og botilbud.  De børn og voksne, der fortsat har behov for ophold på døgninstitution eller i et botilbud, vil være dem med det største støtte- og behandlingsbehov, og dermed forventes takster og enhedspriser på sigt at kunne stige for de tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen, selv om omstillingen samlet set indebærer en effektivisering. Dette kan betyde udfordringer med at overholde aftalen ift. at følge pris og lønreguleringen for de takstbelagte tilbud.

Den nye økonomimodel handler blandt andet om, hvordan kommunerne i Region Hovedstaden forpligter hinanden økonomisk til udvikling af tilbudsviften, herunder til at oprette nye tilbud og udvide med pladser på eksisterende kommunale- og regionale tilbud. I første omgang skal der skabes erfaring ved pladsudvidelse med få pladser i tilknytning til et eller flere eksisterende tilbud, hvormed den økonomiske og faglige risiko begrænses i opstartsperioden. Målgruppen er voksne med autismespektrumforstyrrelser kombineret med selvskadende adfærd mv., der er bestemt gennem en afdækning af kommunernes forventede efterspørgsel for køb af pladser efter 2021. Siden kommunalreformen i 2007 er der stort set ikke oprettet nye specialiserede kommunale- eller regionale pladser, i stedet er pladserne etableret af private aktører, hvor enhedsprisen for sammenlignelige pladser er en del højere. For kommunerne i Region Hovedstaden er der derfor et økonomisk incitament til at støtte en økonomimodel med en fælles økonomisk forpligtigelse i opstartsperioden, som på sigt betyder lavere enhedspriser. Socialforvaltningen vil, selv med etablering af egne nye pladser, fortsat have behov for at købe et antal pladser til nævnte målgruppe. Socialforvaltningen vurderer derfor, at den samlede økonomiske risiko ved en fælles økonomimodel, er lav. 

Børne- og Ungdomsforvaltningens bemærkninger

I Børne- og Ungdomsforvaltningen regnes alle takster vedr. salg af pladser på specialinstitution, -skole og -fritidsområdet samt STU efter styringsaftalen.

Takstaftalen for 2021-22 lyder ”At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede specialundervisningsområde til og med 2022 maksimalt må stige med pris og lønfremskrivningen ift. pris- og lønniveauet i 2019”. Dette er indarbejdet i takstberegningerne for Børne- og Ungdomsforvaltningen. Forvaltningen finder den nye ”Følg og Forklar” model, hvor kommunerne skal forklare uhensigtsmæssige stigninger i taksterne overfor KKR, fornuftig. Det betyder dog, at eventuelle politiske beslutninger, der træffes af Børne- og Ungdomsudvalget, og som kan medføre takststigninger på specialområdet, skal forklares overfor KKR.  

Som noget nyt indeholder Rammeaftale 2021-2022 et arbejde med en ny økonomimodel, der skal træde i kraft fra 2022. Formålet med den nye økonomimodel er at skabe en større gennemsigtighed i takststrukturen, og den nye model forventes at bestå af en basis- og en ydelsestakst. Børne- og Ungdomsforvaltningen kender endnu ikke de konkrete planer, men et evt. fald i taksterne, som følge af en ny model, forudsætter et fald i tilbuddenes budgetter, der er vedtaget politisk via en budgetmodel i Børne- og Ungdomsudvalget. Forvaltningen tager derfor på forhånd forbehold for at kunne garantere evt. takstændringer pba. den nye økonomimodel.

Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i Rammeaftalen 2021-2022 er kvalitet. Børne- og Ungdomsforvaltningen bemærker, at udfordringen med en relevant og aktuel tilbudsvifte med højtspecialiserede tilbud, ikke er en udfordring, der påvirker Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, da forvaltningen er relativt selvforsynende på specialområdet. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.

Videre proces