Revision af budgetmodel for specialskoler og specialklasserækker

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

Som led i specialreform version 2.0 foreslås en revision af den eksisterende budgetmodel for specialskoler og specialklasserækker. Budgetmodellen giver - ligesom for almene skoler - hver skole en fast bevilling og en række elevtalsafhængige bevillinger udmålt efter fælles satser pr. elevtype. Den vigtigste forskel i forhold til modellen for almene skoler er, at specialskoler tildeles budget efter et normeret antal elever.

Revisionen af modellen vedrører både en harmonisering af de elevsatser, som modellen tildeler budget på baggrund af, og en justering af normeringsprincippet.

Med hensyn til satserne, så er der i dag ikke en entydig sammenhæng mellem forskellene i elevsatserne og tyngden af de vanskeligheder, som børnene har i de forskellige tilbud. Samtidig er der i dag et stort antal elevsatser, der både kan forstyrre gennemskueligheden i modellen og komplicere visitationen og den følgende vurderingen af, hvorvidt et barn er i den ene eller anden kategori.

Med hensyn til normeringen, så kan der, til en vis grad, forekomme både over- og underbelægning i forhold til skolernes faktiske elevtal. Skolernes bevilling korrigeres som udgangspunkt ikke for denne forskel. Det giver en økonomisk udfordring, når en skole søger om kompensation for overbelægning, og der ikke samtidig findes en mekanisme, der flytter budget fra skoler med underbelægning til skoler med overbelægning.

Elevsatser

På baggrund af ovenstående foreslås det som del af Specialreform version 2.0, at der indføres en ny satsstruktur for specialskoler og specialklasserækker, hvilket skal sikre en større gennemsigtighed og retfærdighed i budgettildelingen samt en harmonisering af elevsatserne. Formået er således:

1. at skabe en mere entydig sammenhæng mellem barnets behov og den støtte, som barnet møder i sin skole
2. at ressourcefordelingen mellem de forskellige typer specialtilbud er hensigtsmæssigt indrettet
3. at øge gennemskueligheden og ensartetheden i budgetmodellerne

Harmoniseringen af satserne sker med udgangspunkt i en ny kategorisering, hvor eleverne fremover inddeles i 5 kategorier, der tager udgangspunkt i en faglig vurdering af børnegruppens funktionsniveau og dermed behov for støtte. Hver kategori tildeles én fælles sats, således at kategoriseringen er et udtryk for et gennemsnitligt ressourcebehov, der beror på en faglig vurdering. Hvilke skoler der indgår i de nye kategorier fremgår af bilag 1 og 2.

Som anbefalet i Specialreform version 2.0 suppleres harmoniseringen af satserne desuden af en omfordeling af ressourcer fra nogle af de hidtidige tilbud på niveau 3 til de hidtidige specialtilbud på niveau 2. Samtidig foreslås det, at ca. 30 pct. af puljen til praktisk medhjælp lægges ud til skolernes egen selvforvaltning. Den resterende del bibeholdes i visitationen. Endelig foreslås der en harmonisering af satserne til overhead (administration, ledelse osv.), der hidtil har varieret alt afhængig af tilbud.

Normering

For at kunne sikre en effektiv og fleksibel anvendelse af ressourcerne til specialtilbud, er det nødvendigt at indføre en fast model for budgettilpasning til aktivitetsniveau i specialtilbud (afregning). Modellen skal sikre, at der ikke gives budget til pladser, der ikke udnyttes, og at der frigøres midler til skoler med overbelægning og samtidig sikre, at specialskolerne har gode muligheder for at tilpasse sig ændringer i aktivitetsniveauet.

Det anbefales, at budgettilpasningen sker ved, at der, efter visitationen til det kommende skoleår er afsluttet omkring 1. marts, udmeldes budget til specialskoler, som afspejler forventet aktivitet i det kommende skoleår (antal visiterede børn). Så er grundlaget for planlægning af næste skoleår på plads, og der kan tages højde for personaletilpasning som følge af ændret aktivitetsniveau via lærerforflyttelsesrunden.

Herefter anbefales det, at det faktiske elevtal opgøres pr. 5. september, og at skolerne afregnes for udsving på mere end +/- 5 pct. i forhold til normeringen (opgjort i antal). Udsving på mindre end +/- 5 pct. skal skolerne således håndtere inden for eget budget, og det er kun den del, der overstiger grænsen på +/- 5 pct., som skolerne afregnes for. For små klasserækker med færre end 20 elever foreslås det dog, at båndet fastsættes til +/- 1 elev. Den 5. september er valgt ud fra, at dette harmonerer med de almene skoler, hvor elevtallet ligeledes opgøres pr. 5. september, og samtidigt at de fleste af klagesagerne normalt er afsluttet på dette tidspunkt, hvorfor skolerne normalt har et relativt stabilt elevtal fra skoleårets start og frem. 

Det er væsentligt, at den nye afregningsmodel ikke medfører usikkerhed omkring skolernes budgetter, og at modellen fortsat skaber forudsigelighed og sikkerhed i økonomistyringen.

En ren afregningsmodel, med en grænse på mindre end +/- 5 pct., vil medføre, at de fleste skoler vil få korrigeret deres budget pr. 5. september, hvorimod en grænse på 5 pct. vil medføre, at skolerne i vid udstrækning vil kunne regne med det budget de får udmeldt i starten af året. Derfor vurderes en grænse på +/- 5 pct. som den bedste løsning i forhold til både at skabe budgetsikkerhed samt at indfri hensigterne omkring bedre udnyttelse af tomme pladser, afregning til skoler med stor overbelægning mv.

Revisionen af modellen uddybes i bilag 1. Da ændringerne vil have økonomisk betydning for de enkelte skoler, anbefales det, at de foreslåede ændringer sendes i høring.

Bilag 2 giver et overblik over de økonomiske konsekvenser for de enkelte specialskoler og skoler med specialklasserækker.

Den nye kategorisering og medfølgende harmonisering af satserne er samlet set provenuneutral. Besparelsen som følge af den nye arbejdstidsaftale betyder dog en samlet nedskrivning af skolernes budgetter.

I forbindelse med harmoniseringen flyttes der finansiering fra specialklasserækker på niveau 3 (kategori 2) til elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder (kategori 1). Det skyldes, at skoler, der modtager elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder generelt har været underfinansierede sammenlignet med andre tilbud, og at en af hensigterne med harmoniseringen af elevsatserne er at løfte disse tilbud. Projekt Enhedspriser fra juni 2010 viste desuden, at enhedspriserne på disse skoler er lavere i København sammenlignet med resten af Region Hovedstaden.

De samlede bevillinger til skolerne i kategori 3, 4 og 5 er uændrede, som følge af den nye kategorisering. Inden for kategorierne sker der dog en omfordeling, således at serviceniveauet ensrettes for de skoler, der fagligt set vurderes at tilhøre samme kategori. Særligt inden for kategori 3 omfordeles der ressourcer fra de øvrige skoler til Skolen Ved Sundet (Friluftsskolen), der således profiterer af den nye kategorisering. Skolen har i en årrække været underbudgetteret, og det er harmoniseringen således med til at rette op på.

Derudover er det særligt Den Selvstændige Skole Grupperne, der profiterer af den nye kategorisering og harmonisering. Hidtil er Grupperne blevet håndteret særskilt, men kommer med den nye harmonisering ind under samme system for både visitation og budgetmodel som specialskolerne.

Der foreslås ikke, at der etableres en indfasningsordning. Årsagen til dette er, at budgetmodellen træder i kraft pr. 1. august 2012. Skolerne har dermed fra vedtagelsen ni til ti måneder til at gennemføre tilpasningen. En stor grad af denne tilpasning forventes at kunne ske i forbindelse med lærerforflyttelsesrunden, hvor skoler, der mister budget kan afgive lærer til skoler med stigende budget. Som følge af dette bør skolerne kunne tilpasse til deres ændrede budget uden at få meromkostninger.

Der er den 26. maj, den 1. juni og den 28. juni 2011 holdt dialogmøder med alle specialskoler og almene skoler med specialklasserækker.

Københavns Kommune driver et regionalt tilbud for hørehæmmede i regi af specialafdelingen på Langelinieskolen (tidligere Skolen på Kastelsvej). Tilbuddet kan i stor udstrækning sidestilles med de specialskoler, som er placeret i kategori 4. Fastsættelse af elevsatserne til Langelinieskolens specialafdeling vil blive håndteret i en særskilt indstilling og indpasses i budgetmodellen, når fusionen er tilendebragt.

Hvis udvalget godkender indstillingen sendes forslaget i 6 ugers høring hos de faglige organisationer, Handicaprådet, specialskoler og almene skoler med specialklasserækker og Det fællespædagogiske Råd.

Det endelige forslag til revision af budgetmodel for specialskoler og -klasserækker vil herefter indstilles til BUU- mødet den 23. november 2011.

Hvis den endelige model godkendes i BUU udmeldes det reviderede budget til skolerne med virkning fra skoleåret 2012/2013.

         Else Sommer

                                                                  / Sti Andreas Garde