Mødedato: 07.06.2006, kl. 08:15

Organisering af fritidsinstitution på Skolen på Islands Brygge

Organisering af fritidsinstitution på Skolen på Islands Brygge

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 7. juni 2006

 

 

2.      Organisering af fritidsinstitution på Skolen på Islands Brygge

  J.nr. 297195

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

 

at       fritidstilbuddet på Skolen på  Islands Brygge organiseres som KKFO

 

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2006

Indstillingen blev godkendt. F tog forbehold.

 

 

 

RESUME

På sit møde den 26. maj 2004 vedtog det tidligere Udannelses- og Ungdomsudvalg udgifterne til 1. etape i udbygningen af Skolen på Islands Brygge (U88/04). I forbindelse med udbygningen skal der tilknyttes i alt 7 fritidshjemsgrupper (154 pladser) til skolen herunder de eksisterende 3 grupper på den selvejende institution Thorshave.

 

I samme forbindelse blev det besluttet, at Thorshave forbliver selvstændigt fritidshjem. De øvrige 4 fritidshjemsgrupper (88 pladser) placeres på skolen og beslutningen om organiseringen af den ny fritidsinstitution blev udsat til senere beslutning.

 

Forslaget har været sendt i høring, og i høringsforløbet har skolens bestyrelse, de omkringliggende fritidsinstitutioner og de faglige organisationer BUPL Hovedstaden, LFS og KLF afgivet høringssvar. Institutionerne og BUPL Hovedstaden peger på, at fritidsinstitutionen på skolens grund bør etableres som selvstændigt fritidshjem i henhold til serviceloven, mens skolens nye bestyrelse ønsker en KKFO selvstændigt placeret på skolen.

 

Med baggrund heri anbefaler forvaltningen, at fritidsinstitutionen organiseres som KKFO.

 


 

Til top