Mødedato: 07.06.2006, kl. 08:15

Tillægsbevilling til indretning af Vognmagergade 8 til brug for KVUC og SOSU-skolen

Tillægsbevilling til indretning af Vognmagergade 8 til brug for KVUC og SOSU-skolen

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. juni 2006

 

 

5.      Tillægsbevilling til indretning af Vognmagergade 8 til brug for KVUC og  SOSU-skolen

  J.nr. 308507

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at      der som følge af en fordyrelse i projektet gives en tillægsbevilling på 4,5 mio. kr. til de tidligere anlægsbevillinger til ombygning og indretning af Vognmagergade 8 til KVUC og SOSU-skolen. Udgiften afholdes i 2006. Der anvises dækning for udgiften på konto 3.37.3 rådighedsbeløb for voksenuddannelser på anlægsbudgettet for 2006

 

 

 

RESUME

Ombygningen af Københavns Energi's tidligere hovedsæde i Vognmagergade til brug for KVUC og SOSU-skolen er i fuld gang. Byggeriet skal efter planen afsluttes, så de nye brugere kan tage bygningen i brug ved skoleårets start i august/september 2006.

 

Det samlede bygningskompleks er på i alt ca. 19.000 m2. Byggeriet er præget af en meget stram tidsplan af hensyn til, at Gasværksvejens Skole, hvor KVUC bl.a. har til huse, skal frigives til folkeskolebrug fra august 2006.

 

Det samlede budget for ombygningen er på i alt 80,2 mio. kr. (indeks 107,3) inkl. den tillægsbevilling på 18,5 mio. kr. til projektet, der tidligere er godkendt i Borgerrepræsentationen. De øvrige 61,7 mio. kr. finansieres via salg af de ejendomme, hvor KVUC og SOSU-skolen har til huse.

 

En stram tidsplan for projektet har stillet store krav til brugerne i forhold til på kort tid at kunne overskue det omfattende og komplicerede projekt – herunder præcist at formulere brugerønskerne til projektet, ligesom den stramme tidsplan har begrænset mulighederne for at afdække bygningens stand mm. for så vidt angår de mere skjulte bygningsdele (primært installationer).

 

På den baggrund er der undervejs i byggeriet afdækket en række ekstraudgifter på i alt 4,5 mio. kr.  – dels til imødekommelse af rimelige brugerønsker, dels som følge af nødvendig forbedring af skjulte bygningsdele, dels som følge af uforudsete myndighedskrav.

 

Merudgifterne vil i givet fald blive finansieret inden for den samlede anlægsramme for Børneplanen, idet årsagen til indretningen af KVUC og SOSU-skolen i Vognmagergade er behovet for genåbningen af Gasværksvejens Skole som folkeskole.

 


SAGSBESKRIVELSE

Det samlede budget for ombygningen er på i alt 80,2 mio. kr.  De 61,7 mio. kr. finansieres via salg af 4 af de ejendomme, hvor KVUC og SOSU-skolen har til huse (BR 373/05), de resterende 18,5 mio. kr. finansieres via den tillægsbevilling på 18,5 mio. kr., der blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 15. december 2005.

 

Foreløbig er 2 af de 4 ejendomme solgt for knap 80 mio. kr. Salget af de 2 resterende ejendomme er udskudt indtil videre.

 

Ombygningen af Københavns Energi's tidligere hovedsæde i Vognmagergade til brug for KVUC og SOSU-skolen er i fuld gang. Byggeriet skal efter planen afsluttes, så de nye brugere kan tage bygningen i brug ved skoleårets start i august i år. Det samlede bygningskompleks er på i alt ca. 19.000 m2. Byggeriet er præget af en meget stram tidsplan af hensyn til, at Gasværksvejens Skole, hvor KVUC bl.a. har til huse, skal frigives til folkeskolebrug fra august 2006.

 

Status

Den stramme tidsplan for projektet har stillet store krav til brugerne i forhold til på kort tid at kunne overskue det omfattende og komplicerede projekt – herunder præcist at formulere brugerønskerne til projektet, ligesom den stramme tidsplan har begrænset mulighederne for at afdække bygningernes stand mm. Blandt andet de mere skjulte bygningsdele.

 

På den baggrund er der undervejs i byggeriet afdækket en række ekstraudgifter på i alt 4,5 mio. kr.  – dels til imødekommelse af rimelige brugerønsker, dels som følge af nødvendig forbedring af skjulte bygningsdele, dels som følge af uforudsete myndighedskrav.

 

Brugerændringer:

·         Brugerønsker med flere demonstrationskøkkener, tekøkkener og fysiklokaler som bl.a. er ændret, hvilket har medført større ventilationskrav.

·         Ekstra edb-stik.

·         Ændrede kantineforhold. Projekt blev budt ud med et "koldt" køkken som efterfølgende er ændret til "varmt" køkken, hvilket har medført, at køkkenet skulle fordobles i størrelse samt væsentlige ændringer af ventilationen.

 

Samlet udgør ændringerne ca. 2,5 mio. kr. Derudover betaler brugerne selv for en række brugerønsker.

 

Bygningsmæssige problemer/myndighedskrav:

·         Eksisterende vandinstallationer var i hovedparten kalket til og har skullet udskiftes

·         Flere steder i kælder var gulve undermineret. Er oprettet.

·         Kloak var mange steder brudt sammen og er udskiftet

·         Ændrede sprinkling af "Åben læringscenter" - myndighedskrav

·         Ændrede facadepartier herunder en bedre skalsikring i gadeniveau samt flugtvejsforhold (myndighedskrav)

 

Samlet udgør ændringerne alt ca. 2,0  mio. kr.

 

På baggrund af ovenstående søges en tillægsbevilling på i alt 4,5 mio. kr., hvorefter det samlede budget udgør i alt 84,7 mio. kr. 

 

Tidsplan

Tillægsbevillingen har ingen konsekvens for den samlede tidsplan.

 

 

Økonomi  

Som følge af en fordyrelse af projektet søges om en tillægsbevilling på 4,5 mio. kr. til de tidligere anlægsbevillinger på i alt 80,2 mio. kr. til ombygning og indretning af Vognmagergade 8 til KVUC og SOSU-skolen, således at den samlede anlægsramme forhøjes til 84,7 mio. kr. Udgiften  på de 4,5 mio. kr. afholdes i 2006.  Der anvises dækning for udgiften på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.37.3 rådighedsbeløb til voksenuddannelser på anlægsbudgettet for 2006, idet det forudsættes, at der overføres et tilsvarende beløb fra konto 3.01.3 Folkeskoler.

 

Udgifterne finansieres således inden for den samlede anlægsramme til Børneplanen, idet årsagen til indretningen af KVUC og SOSU-skolen i Vognmagergade er behovet for genåbningen af Gasværksvejens Skole som folkeskole. De konkrete forslag til ændringer af Udbygningsoversigten vil blive indarbejdet i de kommende justeringer af Udbygningsoversigten 2004-07.

 

Alle priser er anført i forventet middelindeks 107,3 for 2006.

 

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes. Tillægsbevillingen ændrer ikke på projektet, der er miljøvurderet i forbindelse med tidligere indstilling (BR 498/05).

 

Høring

På grund af de særlige forudsætninger for projektet – herunder at driften af KVUC kort efter ibrugtagningen af Vognmagergade 8 overgår til staten – er det aftalt med Københavns Ejendomme, at projektet ikke overføres til KEjd, men forbliver i Børne- og Ungdomsforvaltningen indtil byggeriet er afsluttet og skolerne overgår til staten. Der skal derfor ikke foretages nogen høring af KEjd og Kultur- og Fritidsudvalget.

 

 

BILAG VEDLAGT

Ingen

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                       Knud Langberg

 

 

 

 


 

Til top