Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. juni 2006

 

 

3.      Indsats for unge kriminelle, med særlig fokus på unge under 15 år

  J.nr. 304174

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

At initiativerne overfor kriminalitetstruede unge, som beskrives i indstillingen, godkendes.

 

At finansiering af merudgifterne af initiativerne, som beskrives i indstillingen, indgår i budgetforhandlingerne for 2007.

 

 

RESUME

Nærværende indstilling fremlægger en række initiativer vedrørende en styrket indsats mod ungdomskriminalitet. Initiativerne retter sig særligt mod unge under 15 år.

 

Initiativerne er fordelt på følgende 5 indsatsområder:

 

1.      Et styrket og intensiveret SSP samarbejde. SSP samarbejdet skal være konkret forpligtigende i forhold til den enkelte unge med skriftlig afrapportering og opfølgning på de konkrete tiltag.

 

2.      Styrket social indsats på skolerne, herunder

o       Konflikthåndtering på alle skoler

o       Klasseledelse

 

3.      Unge der unddrager sig undervisningen, eller af anden grund ikke modtager undervisning, herunder

o       Effektivisering af procedure for registrering af elever uden kendt skolegang

o       Opsøgende vejlederteam

o       Second Chance/11.klasse

o       Nye undervisningstilbud

 

4.      "Den korte snor"; En intensiv udrednings- og kontaktpersonsindsats overfor uroskabende unge.

 

5.      En døgninstitution for unge, der begår personfarlig kriminalitet.

 

Indsatsområderne er niveaudelt, forstået på den måde, at forslagene retter sig mod forskellige grupper af unge, alt efter i hvilken grad målgruppen er involveret i kriminalitet. Således omfatter den samlede indsats både de unge, som er i farezonen for at blive kriminelle og de unge som i mere eller mindre grad er kriminelle.

 

Finansieringen af de forslag som medfører merudgifter, bør indgå i forhandlingerne om budget 2007.

 

SAGSBESKRIVELSE

Nærværende indstilling fremlægger en række initiativer vedrørende en styrket indsats mod ungdomskriminalitet. Initiativerne retter sig særligt mod unge under 15 år.

 

Initiativerne er fordelt på følgende 5 indsatsområder:

1.      Et styrket og intensiveret SSP samarbejde. SSP samarbejdet skal være konkret forpligtigende i forhold til den enkelte unge med skriftlig afrapportering og opfølgning på de konkrete tiltag.

2.      Styrket social indsats på skolerne

3.      Unge der unddrager sig undervisningen, eller af anden grund ikke modtager undervisning

4.      "Den korte snor"; En intensiv udrednings- og kontaktpersonsindsats overfor uroskabende unge.

5.      En døgninstitution for unge, der begår personfarlig kriminalitet.

 

Indsatsområderne er niveaudelt, forstået på den måde, at forslagene retter sig mod forskellige grupper af unge, alt efter i hvilken grad målgruppen er involveret i kriminalitet. Således omfatter den samlede indsats både de unge, som er i farezonen for at blive kriminelle og de unge som i mere eller mindre grad er kriminelle.

 

Den forstærkede – niveaudelte - indsats overfor unge under 15 år, som optræder truende eller uroskabende kan grafisk fremstilles på denne måde:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Modellen illustrerer

 

 

 

 

Modellen illustrerer en optrapning af indsatsen alt efter problemets karakter. Størrelsen af de enkelte bjælker illustrerer hvor mange børn og unge der vil være i målgruppen.

 

 

 

Det bemærkes, at de ovenstående forslag ikke erstatter men supplerer det store arbejde Københavns Kommune allerede i dag udfører i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede unge i bl.a. fritidslivet, i klubberne, i gadeplansarbejdet i skoleregi og på socialcentrene. 

 

1.  SSP tager fat på enkeltsagerne – især for unge under 15 år.

 

SSP-samarbejdet er en afgørende faktor i bekæmpelsen af ungdomskriminalitet. Her kan de kommunale parter fra Københavns Kommune, Børneforvaltningen, Socialforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen mødes med Københavns Politi, som er den statslige instans. Og i et konkret samarbejde om problemer i gadebilledet, problemer i bestemte byområder, problemer med grupper af unge og også problemer med enkelte unge. Efter en reorganisering af SSP-arbejdet, har SSP København styrket sin indsats, har f.eks. fået De n Europæiske Kriminal­præventive pris.

 

I København er SSP-samarbejdet organiseret med en styregruppe, som består af Direktørerne fra de respektive forvaltninger i Københavns kommune og Politidirektøren.

 

På lokalt plan er der 15 ledergrupper, som har ansvaret for prioriteringen af de lokale opgaver og et tilsvarende antal SSP-grupper, som står for den konkrete koordinering og indsats.

 

Den lokale indsats handler om

1.      Det lokalt forebyggende arbejde, hvis vigtigste redskab er Årsplanen.

2.      Beredskab i forhold til akut opståede situationer, eks. bilafbrændinger på Nørrebro.

3.      Enkeltsager. SSP-samarbejdet mellem de forskellige instanser om den enkelte unge.

 

a. Vi satser på ledergrupperne

 

Indhold

 

Det foreslås, at der sker en skærpelse af de lokale ledergruppers og SSP-gruppers arbejde. Skærpelsen består i, at SSP-arbejdet bliver konkret forpligtende i forhold til den enkelte unge; at der indføres skriftlig afrapportering i forhold til den enkelte unge, og at der følges op på konkrete tiltag. Ledergruppernes ansvar skærpes, således at ledergrupperne ikke blot er ansvarlige for den generelle SSP-indsats men også for indsatsen i forhold til den enkelte unge og den konkrete indsats for denne, dvs., at den enkelte unge knyttes op på én ledergruppe.

 

Ledergruppen har til opgave, at beslutte konkrete indsatser. For at sikre beslutningernes gennemslagskraft skal ledergruppen tage til referat, hvad målet med beslutningen er, hvem der har ansvaret for hvilke dele af gennemførelsen, hvornår beslutningen påregnes gennemført i forhold til målet, hvornår og på hvilken måder der skal følges op.

 

Der skal satses på ledergrupperne, så ansvaret for indsatsen overfor den enkelte unge knyttes direkte op på én ledergruppe.

 

Arbejdet i både ledergrupperne og SSP-grupperne skal indebære mere skriftlighed, klar ansvarlighed, en højere grad af formalisering og en skærpet præcision.

 

·        Der tages skriftligt beslutningsreferat på SSP-ledermødet.

·        SSP-ledermødet beslutter konkrete indsatser.

·        Det skal fremgå, hvad målet med beslutningen er.

·        Det skal fremgå, hvem der har ansvaret for gennemførelse af hvilke dele af beslutningen.

·        Det skal fremgå, hvornår beslutningen forventes gennemført.

·        Det skal fremgå, hvordan der skal følges op.

 

Enkeltsager skal have en formel behandling, så der ikke er tvivl om, hvilken instans der er ansvarlig for hvad.

 

Underretninger om enkelte unges kriminalitet må foreligge skriftligt med de nødvendige oplysninger.

 

Socialforvaltningen/teamchefen er ansvarlig for at tage den konkrete sag, og give en orientering om sagens status til de øvrige professionelle aktører (typisk skole og politi) med respekt for reglerne om tavshedspligt senest 1 mdr. efter underretning. Socialforvaltningen opstiller i øvrigt mål for og følger op på, om der på centerniveau reageres i de enkelte sager, og hvor hurtigt dette sker.

 

Det skal være mulighed for at trække på relevante nøglepersoner som har kontakt til barnet, f.eks. medarbejdere fra lokalområdets skoler, institutioner, ungdomsskole, socialcenter og politi, mv.

 

SSP-samarbejdet koordinerer stadig de forskellige instansers indsats, men det aftales klart, hvem der er ansvarlig for hvad, og denne ansvarsfordeling fremgår af ledergruppernes skriftlige referater.

 

Hvis der opstår bekymring, utilfredshed, frustration om indsatsen i forhold til konkrete unge, skal denne formuleres skriftligt med en tydeliggørelse af de forventninger den pågældende instans har haft til den anden parts indsats. Den instans der har det formelle ansvar, må skriftligt og præcist redegøre for sin vurdering.

 

Det er vigtigt at Socialforvaltningen giver sine samarbejdsparter meldinger tilbage, således at disse er orienterede om, at de sociale myndigheder er i gang med at arbejde med sagen, og hvilken retning løsningerne går i. F.eks. vi arbejder hen imod frivillig anbringelse, vi har givet hjemme-hos-støtte, kontaktperson m.v.

 

SSP-organisationen er ansvarlig for at implementere forslaget, således at alle ledergrupper og SSP-grupper er fortrolige med de nye skærpede procedurer. Dette gøres blandt andet ved afholdes af en konference herom i SSP-regi for ledergrupperne.

 

Økonomi

 

Forslaget vurderes ikke at medføre merudgifter.

 

2. Styrket social indsats på skolerne

 

Skolen skal være et sted hvor både børn og forældre oplever, at de kan få hjælp i udsatte situationer, f.eks. når barnet havner i en konfliktsituation, i situationer hvor et barn har eksisterende eller begyndende problemer med stofmisbrug, kriminalitet, mv.

 

a. Konflikthåndtering på alle skoler

 

Målgruppe

 

Unge, som er involveret i forskellig former for konflikter – chikane mindre sammenstød etc. – i skolen eller andre steder, hvor de unge færdes sammen uden, at der er tale om mere dybtgående sociale problemer.

 

Indhold

 

Som den første kommune i Danmark har København i 2005 søsat et større konfliktløsningsprogram, hvor samtlige lærere på den deltagende skole lærer at løse konflikter, og mæglingsmetoden anvendes i små og store hverdagskonflikter på skolen.[1]

 

Konfliktmægling er en metode, hvor en neutral tredjeperson hjælper stridende parter med selv at forhandle sig frem til en tilfredsstillende løsning på deres konflikt, hvilket har vist sig at give mere holdbare løsninger. Hvor dette implementeres i skolen, har det også vist sig at fremme et trygt læringsmiljø.

 

Ved årsskiftet 06/07 har en fjerdedel af kommunens lærere gennemgået kursus i konflikthåndtering, og der er uddannede og fungerende konfliktmæglere (både børn og voksne) på 19 skoler.

 

I Faglighed for alle indgår, at projektet over en treårig periode udrulles til samtlige byens skoler.

 

Økonomi

 

Udgiften svarer til 2,1 mill. kr. i 2007. Ved fuld indfasning af initiativet stiger den årlige udgift til 5 mill. kr.

 

b. Klasseledelse

 

Målgruppe

 

Indsatsen vedr. klasseledelse omfatter lærere for alle klasser i folkeskolen. Således udgør målgruppen unge mellem 7-16 år.

 

Indhold

 

Behovet for planlægning, struktur og ledelse af undervisningen stiger i takt med at undervisningen bliver mere differentieret i forhold til den enkelte elev. Klasseledelse handler om lærernes kompetencer i forhold til de nødvendige relationer mellem effektiv undervisning, klasse- eller adfærdsledelse, disciplin og kollegial støtte.  Målet er grundlæggende at hjælpe det enkelte barn med at få kontrol over sin adfærd. Skolen indgår i det lokale arbejde med at udvikle klasseledelse ved at lærere fra andre skoler kan komme på besøg og lære af denne skoles erfaringer.  

 

Med baggrund i den i 2006 igangsatte kompetenceudvikling omkring klasseledelse er det i Forliget Faglighed for alle aftalt to initiativer.

 

·        Over en treårig periode afsættes ressourcer til, at en skole i hvert distrikt opbygger særlig ekspertise i klasseledelse.

·        Supervisionsgrupper for nyansatte lærere: Nye lærere kommer på 12 timers supervisionsgruppe/kursus under overskriften: "Kunsten at lede en klasse". Skoleledere kan også vælge at henvise mere erfarne lærere til dette forløb, hvis det skønnes gavnligt.

 

Økonomi

 

Forventet udgift svarer til 0,9 mill. kr. i 2007 og 2,1 mill. kr. fra 2008 og frem.

 

3. Unge der unddrager sig undervisningen eller af anden grund ikke modtager undervisning

 

Det er behov for en tydelig ansvarsfordeling! Ansvaret for undervisningspligtige elever skal være entydigt placeret hos lederen af den folkeskole som er omfattet af elevernes bopæl.  Skolelederen skal ligeledes have ansvaret for indberetning af samtlige elever i distriktet som unddrager sig undervisning til de sociale myndigheder.

 

Statistikken viser et bekymrende højt fravær, både med hensyn til fravær i længere tid eller jævnligt, kortere fravær med eller uden grund. Registreringen af bekymrende fravær anses som et væsentligt redskab til at styrke og koordinere den fælles indsats i forhold til børn, der har sociale og skolemæssige problemer.

 

a. Effektivisering af procedure for registrering af elever uden kendt skolegang

 

Målgruppe

 

Unge under 15 år, der unddrager sig undervisningen, eller af anden grund ikke modtager undervisning.

 

Indhold

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen har ved gennemgang af elevdata konstateret, at der fandtes en del elever med bopæl i Københavns kommune, som stod registreret uden kendt skolegang. De dataoplysninger som foreligger i dag er imidlertid forbundet med en stor usikkerhed, hvorfor der er behov for en i dybdegående analyse af det reelle antal af unge som ikke modtager undervisning.

 

Som følge af det formodede høje antal elever som ikke modtager undervisning, arbejder Børne- og Ungdomsforvaltningen p.t. med en effektivisering af proceduren, i forhold til at afklare de enkelte sager. Det opstrammende arbejde sker bl.a. ved tættere samarbejde med lokalcentrene i Socialforvaltningen (Børnefamilieteamcheferne) og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). De nye procedurer har allerede givet resultater i form af færre elever med ukendt skolegang.

 

Økonomi

 

Initiativet forventes ikke at medføre merudgifter.

 

b. Opsøgende vejlederteam i forhold til marginaliseringstruede unge

 

Målgruppe

 

Initiativet vedrører undervisningspligtige unge i 8. – 9. klasse, der ikke er kontakt til.

 

Indhold

 

Ungdommens Uddannelsesvejledning har taget initiativ til oprettelse af et særligt opsøgende vejlederteam til at varetage vejledningsindsatsen i forhold til marginaliseringstruede unge.

 

Teamet består af 4 vejledere, som bl.a. skal være opsøgende i forhold til undervisningspligtige unge i 8. – 9. klasse, der ikke er kontakt til.

 

Økonomi

 

Initiativet forventes ikke at medføre væsentlige merudgifter. Eventuelle merudgifter afholdes indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets ramme.

 

c. Second chance for unge der ikke har lært nok

 

Målgruppe

 

Initiativet vedrører unge der er droppet ud af folkeskolen uden 9. klasseprøve.

 

Indhold

 

Unge som er droppet ud af folkeskolen skal have en ny chance for at tilegne sig faglige, sociale og sproglige kompetencer, og at få en folkeskoleeksamen. Dette skal ske gennem oprettelse af en særlig klasse i ungdomsskolens regi. Eleverne visiteres gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning.

 

Økonomi

 

Den årlige udgift udgør ca. 800 t. kr.

 

d. Nye undervisningstilbud

 

Målgruppe

 

Unge, som har afsluttet 9. klasse og enten ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse, eller er faldet fra en ungdomsuddannelse.

 

Indhold

 

For de unge, som ikke påbegynder en ungdomsuddannelse eller falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse, forpligter Ungdomsskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning sig til i samarbejde med KVUC at udarbejde nye undervisningstilbud med integrerede mentorordninger.

 

Økonomi

 

Udviklingsarbejdet forventes ikke at medføre merudgifter.

 

4. "Den korte snor" (Målrettet hurtigt udredningsarbejde kombineret med kontaktperson mv.)

 

Målgruppe

 

Unge under den kriminelle lavalder (12 – 14 år), som udviser truende eller uroskabende adfærd i lokalområderne. Der kan være tale om kriminelle handlinger, men ikke nødvendigvis. Her adresseres de sociale problemer ved et hurtigt målrettet udredningsarbejde kombineret med konkret handling overfor den unge og familien i form af kontaktperson ("mandsopdækning".)

 

De 25 mest uroskabende børn og unge i København identificeres i et samarbejde mellem Børnefamilieteamene, Den Sociale Døgnvagt, SOF's gadeplansinstitutioner, projekt unge i dommervagten og politiet.

 

Indhold

 

Der gennemføres løbende et særlig grundigt, systematisk og hurtigt udredningsarbejde med henblik på at iværksætte "den rigtige" indsats for den enkelte unge. Den nødvendige hurtighed og grundighed sikres ved et dobbeltgreb: Udredningsfunktionen i Børnefamilieteamene styrkes samtidig med at Socialforvaltningens institution "Spydspidsen" tilbyder konkret direkte og daglig støtte til Børnefamilieteamene til gennemførelse af udredningsarbejdet i forhold til den enkelte unge.

 

En væsentlig foranstaltning i forhold til disse unge er tildeling af en kontaktperson. I de sværeste sager kan det være vanskeligt at finde en egnet person. Spydspidsen tilbyder derfor også Børnefamilieteamene konkret og direkte løbende hjælp med udredningsarbejdet samt hjælp med at finde den rigtige kontaktperson til de svære børn og unge. Spydspidsen tilbyder også Børne- familieteamet hjælp med at coache kontaktpersonen med henblik på at få den størst mulige effekt i arbejdet med den enkelte unge.

 

Der arbejdes med stramme tidsrammer for udredning mv.: Første hjemmebesøg inden 3 dage, foreløbig handleplan indenfor 1 uge og rigtig handleplan indenfor 3 uger efter at den unge er blevet udpeget til deltagelse i projektet.

 

Økonomi

 

Socialforvaltningen skønner, at behovet ift. "Den korte snor" samlet set er på ca. 50 børn og unge, hvor en indsats svarende til behovet vil koste i alt 3,2 mill. kr.

 

 

Socialudvalget besluttede den 27. marts 2006 at iværksætte "Den korte snor" for halv kraft (1,6 mill. kr. årligt) inden for rammen af puljen på 4,7 mill. kr. til kriminalitetsforebyggende tiltag blandt unge. Der er afsat midler for indsatsen til 2006 og 2007.

 

I første omgang iværksættes initiativet på halv kraft, hvorefter de første resultater vil give mulighed for at vurdere nødvendigheden af en udvidelse af initiativet.

 

5. Etablering af en døgninstitution til 6 unge under den kriminelle lavalder, der begår personfarlig kriminalitet.

 

Målgruppe

 

I 2004 udgjorde vold og røveri i alt 8,3 pct. af sigtelserne mod unge under 18 år eller i tal 305 sigtelser. Unge under 15 år tegnede sig for ca. 60 af disse sigtelser.

 

I nogle få af disse tilfælde – på årsplan færre end 10 – vil der være tale om så alvorlige kriminelle handlinger og så massiv sociale og psykiske problemer, at der er behov for længerevarende socialpædagogisk behandling. Kommunen står med det problem at disse få børn løbende skal anbringes, men der eksisterer ikke i dag en døgninstitution, som er målrettet til at løse opgaven, og som magter den, hvilket indebærer særdeles vanskelige og afbrudte forløb.

 

Indhold

 

Det foreslås derfor at der etableres en døgninstitution for 6 unge fra den ganske lille gruppe unge under den kriminelle lavalder (12 – 14 år), som begår personfarlig kriminalitet af en karakter som gør det påkrævet straks at fjerne dem fra gadebilledet.

 

Det er samtidig unge, som har brug for en længerevarende, struktureret socialpædagogisk behandling indenfor faste institutionsmæssige rammer for at ændre adfærd, selvopfattelse og opfattelse af andre.

 

Den foreslåede døgninstitution til 6 unge i målgruppen skal sikre at der kan reageres prompte, relevant og hensigtsmæssigt.

Institutionen skal kunne rumme og fastholde målgruppen. Institutionen skal have en tilstrækkelig personalenormering til at sikre, at de unge ikke rømmer, og at de til­by­des en struk­tu­re­ret og meningsfuld hverdag med et højt aktivitetsniveau.

 

Den pædagogiske praksis tager afsæt i de erfaringer, der er indhøstet med "Akademiet" (Københavns Kommunes institution til gennemførelse af fase 2 af "Ungdomssanktionen")

 

Med etableringen af denne institution vil der være etableret en faseopdelt sammenhængende kæde for behandling af de vanskeligste unge under den kriminelle lavalder, som er parallel til det trefasede forløb, som "Ungdomssanktionen" består af.

 

For de unge under den kriminelle lavalder består kæden af følgende elementer: Pædagogisk observation på en sikret afdeling og/eller Individuelt tilrettelagte kortvarige døgnforløb (en særlig døgninstitutionsafdeling med dette formål er finansieret og under projektering) og endelig den her foreslåede institution til længerevarende forløb.

 

Økonomi

 

Den årlige driftsgift vil være 10,1 mill. kr. - dvs. en pladspris på 1,7 mill. kr. Anlægsudgiften vil være ca. 1,5 mill. kr. til indretning af lejemål. Da der er tale om et relativt dyrt initiativ vil Københavns Kommune i første omgang søge udgifterne dækket ved hjælp af SATS-puljemidler, hvor kommunen går efter at få finansieret driften af denne nye type af institution de første 3 år. Socialforvaltningen vil udarbejde en ansøgning til Socialministeriet.

 

ØKONOMI

 

Tabel 1 viser et samlet overblik over udgifterne for de enkelte initiativer.

 

Tabel 1: Merudgifter forbundet med en samlet indsats for unge kriminelle 

Initiativ	2007	2008	2009	2010
1. Styrket SSP indsats	0	0	0	0
2. Styrket social indsats på skolerne, herunder
a. Konflikthåndtering på alle skoler	2,1	5	5	5
b. Klasseledelse	0,9	2,1	2,1	2,1
3. Unge der unddrager sig undervisningen, eller af anden grund ikke modtager undervisning
a. Effektivisering af procedure for registrering af elever uden kendt skolegang	0	0	0	0
b. Opsøgende vejlederteam i forhold til marginaliseringstruede unge	0	0	0	0
c. Second chance for unge der ikke har lært nok	0,8	0,8	0,8	0,8
d. Nye undervisningstilbud	0	0	0	0
4. "Den korte snor"	0	1,6	1,6	1,6
5. Etablering af 6 døgninstitutionspladser	11,6	10,1	10,1	10,1
Udgift i alt (mill. kr.)	15,4	19,6	19,6	19,6

 

Der indstilles, at de forslag som medfører merudgifter, indgår i forhandlingerne om budget 2007.

 

MILJØVURDERING

 

-

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

 

-

 

 

HØRING

 

-

 

 

BILAG

 

Bilag 1: Københavnske skoler der deltager i konfliktløsningsprogrammet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Claus Juhl                          Grethe Munk                       Peter Rasmussen