Status på "Styrket Udskoling" (DELVIST UDSAT SAG)

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at status på Styrket Udskoling som beskrevet i sagen, tages til efterretning.
2. at udvalget beslutter, om der er udløb og eventuelle ønsker, hvor forvaltningen skal udarbejde budgetnotater, der kan indgå i forhandlingerne om budget 2022.

Problemstilling

Ved udmøntningen af Styrket Udskoling (Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 21. februar 2018) besluttede udvalget, at midlerne skulle bruges til:

• Et synligt fagligt løft: Indsatsen skal vise en fremgang i afgangskaraktererne, ikke mindst for elever med anden etnisk baggrund end dansk.
• Fastholdelse i Folkeskolen: Indsatsen skal sikre, at flere bliver i folkeskolen også i de ældste klasser, og at flere trives og oplever skolen som spændende.
• Klar til ungdomsuddannelse: Flere elever skal erklæres uddannelsesparate og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Udvalget får med denne sag status på målene og indsatserne i Styrket Udskoling.

Løsning

Med midlerne til Styrket Udskoling har skolerne fået ny viden og kompetencer, som i større og mindre grad har løftet udskolingen. Nogle skoler er blevet hjulpet til at løfte de fagligt svage elever og udfordre de fagligt stærkeste. Andre har etableret samarbejde med kulturinstitutioner, virksomheder, ungdomsuddannelser m.fl. om undervisning, hvor eleverne er skabende, bevæger sig mere og arbejder praksisorienteret med aktuelle problemer. Og på nogle skoler er eleverne blevet inddraget i den grønne omstilling og har fået kompetencer og ejerskab til at løse fremtidens udfordringer (21. århundredes kompetencer).

Skolerne har samarbejdet om projekter og delt de bedste eksempler. Der er etableret netværk og nye samarbejdsflader på tværs af skoler, elever og undervisere, som sikrer, at der deles erfaringer, ideer og oplevelser.

Tabel 1: Resultater for udskolingen

* Elever i 9. klasse har i skoleåret 2019/20 fået ophøjet deres afsluttende standpunktskarakterer til prøvekarakterer.

**Grundet lovgivningsmæssige ændringer kan UPV resultaterne før Styrket Udskoling ikke sammenlignes med de efterfølgende år.

Resultaterne viser, at folkeskolernes udskolinger overordnet set er i en positiv udvikling, hvor afgangskaraktererne forbedres, og flere starter og fastholdes på en ungdomsuddannelse. Der er dog også udfordringer. Blandt andet er der fortsat et gab mellem et- og tosprogede elevers faglige resultater og ikke mindre udsivning fra udskolingen.

Udviklingen i udskolingen er resultatet af det samlede arbejde i folkeskolen, og kan ikke entydigt forstås som resultat af indsatserne i Styrket Udskoling. Denne sag skal derfor ses i sammenhæng med sagerne om faglighed i folkeskolen og målsætninger for søgning til ungdomsuddannelser, som også behandles på dette udvalgsmøde.

Udmøntning og konsekvenser ved udløb

Tabel 2: Indsatser i Styrket Udskoling

* Udvalget besluttede at fortsætte bevillingen til intensive læringsforløb ved udmøntningen af budget 2021 den 4. november 2020.

2/3 af midlerne er udmøntet til skolerne efter antal elever i udskolingen. Det betyder, at skolerne har fået 4.429 kr. pr. udskolingselev i 2021, svarende til én lærerstilling på en gennemsnitlig skole og fire ekstra lærerstillinger på overbygningsskolen Højdevangen. Hver skole har udarbejdet en forandringsplan, der beskriver hvordan midlerne bruges i udskolingen, og de har i slutningen af 2020 angivet, hvordan det går med udmøntning af denne plan. Skolerne angiver primært at have brugt midlerne på to-lærerordning, at løfte de fagligt svageste elever og på at give eleverne individuelle feedbacksamtaler (bilag 1). Peder Lykke Skolen holder oplæg på udvalgsmødet om, hvordan skolen er lykkedes med at løfte sine elever bl.a. med udskolingsmidlerne.

1/3 af midlerne er udmøntet til de specifikke indsatser, Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet. Her har skolerne enten kunne søge om midler til lokalt at udvikle projekter, eller skoler og elever har kunne deltage i fælles undervisningsforløb f.eks. gennem Åben Skole, på værksteder eller på læringscamps. Til forløbene har det været et krav, at flere skoler skulle gå sammen om at udvikle og dele viden om forløbene.

Nedlukningen af skoler pga. covid-19 betyder, at de fleste udviklingsprojekter, Åben Skole forløb, brobygning til ungdomsuddannelserne mm. i forbindelse med Styrket Udskoling er blevet udskudt eller aflyst i 2020 og starten af 2021. En del af erfaringerne med udskolingen har dog kunne anvendes i forløb om nødundervisning eller fjernundervisning målrettet de ældste klasser.

Forankring af Styrket Udskoling

Resultaterne og forandringerne fra Styrket Udskoling skal nu forankres på skolerne, så den midlertidige økonomiske tilførsel på 220 mio. kr. giver et varigt løft. Det skal ske gennem de strategiske greb fra udvalgets strategi ”Vores børn – Fælles ansvar” med videndeling, inddragelse, forenkling og kompetenceudvikling. Flere skoler har dog udtrykt bekymring for, om de kan fortsætte deres aktivitet, når de ikke længere har de ekstra ressourcer hertil (bilag 1).

Udvalget kan på mødet drøfte, om der skal udarbejdes budgetnotater der forlænger, forstærker eller fokuserer på udvalgte indsatser som har været en del af Styrket Udskoling - f.eks. bæredygtighed, udeskole eller feedbacksamtaler -, til forhandlingerne om budget 2022. Forvaltningens vurdering af hvordan de enkelte indsatser har bidraget til udviklingen af udskolingen, og hvad udløbet vil betyde fremgår af bilag 2.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces