Mødedato: 07.02.2024, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

1. behandling af investeringsforslag til OFS 23-24

Se alle bilag

Børne- og Ungdomsudvalget skal i alt finde nye effektiviseringer for 54,3 mio. kr. til at indfri måltallet for budget 2025. Med denne sag skal udvalget 1. behandle investeringsforslag til overførselssagen 23/24, som kan bidrage med nye effektiviseringer for 28,9 mio. kr. i 2025 og 74,6 mio. kr. varigt. Derudover orienteres udvalget om to tværgående forslag, der berører Børne- og Ungdomsforvaltningens område og medfører effektiviseringer på 0,6 mio. kr. i 2025 og 1,0 mio. kr. varigt.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

  1. at de investeringsforslag til overførselssagen 2023-24, der fremgår af indstillingen, drøftes
  2. at de tværgående investeringsforslag, der berører BUF’s område, tages til efterretning.

Problemstilling

Økonomiudvalget (ØU) har med indkaldelsescirkulæret for budget 2025 d. 24. januar besluttet, at BUU skal aflevere et forslag til budget 2025, der indeholder effektiviseringer for 96,4 mio. kr. Regeringen har med økonomiaftalen for 2024 tilkendegivet, at udgifterne til administrative opgaver i kommuner og regioner skal nedbringes med 3 mia. kr. frem mod 2030. For BUU er det 6,9 mio. kr. i 2025, som er inkluderet i måltallet på 96,4 mio. kr.

Til at indfri effektiviseringsmåltallet er der 42,1 mio. kr. i stigende profiler fra effektiviseringer vedtaget i tidligere budgetter. BUU skal dermed finde nye effektiviseringer for 54,3 mio. kr., som skal løses med BUF’s egne investerings- og effektiviseringsforslag samt tværgående investerings- og effektiviseringsforslag.

Fagudvalgene kan i 2024 ansøge om en del i investeringspuljen på i alt 320 mio. kr., ved at fremsende investeringsforslag, som resulterer i effektiviseringer. Forslagene godkendes i overførselssagen i marts 2024 eller ved vedtagelsen af budget 2025. Hvis forslagene skal indgå i udvalgets budgetforslag 2025, skal de endelig godkendes med 2. behandling af denne sag på BUU-mødet d. 28. februar 2024, med henblik på at indgå i overførselssagen.

For at forvaltningen kan tilrette forslagene frem mod den endelige godkendelse ved 2. behandlingen er det afgørende, at udvalget ved 1. behandlingen drøfter forslagene og tilkendegiver, hvor der er behov for tilretninger.

Løsning

BUF har 11 investeringsforslag med en samlet effektivisering på 28,9 mio. kr.  2025 og 74,6 mio. kr. varigt. Bilag 1-11 indeholder de enkelte forslag og bilag 12-13 er de tværgående forslag.

Forslagene kan inddeles i 4 temaer, der omhandler henholdsvis administrative opgaver, skolernes drift, kapacitet på dagtilbud og forslag vedr. børn med særlige behov. Der er fem forslag indenfor temaet administrative opgaver, som skal medvirke til at forenkle og samle opgaver centralt. To forslag er er udformet med henblik på at lette skolernes drift, et forslag omhandler nedjustering af dagtilbudskapacitet og to forslag har fokus på børn med særlige behov.

Dertil er der et forslag udarbejdet i samarbejde med Socialforvaltningen, der handler om en styrket fælles indsats for sårbare familier med henblik på at mindske behovet for dagbehandling.

Herudover er der 2 tværgående investeringsforslag, hvor BUF bliver berørt. Forslagene handler om administrative lettelser i mobilhåndtering og indregning af energibesparelser ved renovering og planlagt vedligehold. De tværgående forslag bidrager i alt med 0,6 mio. kr. i 2025 og 1,0 mio. kr. varigt. Disse forslag er vedlagt som bilag til udvalgets orientering. De tværgående investeringsforslag godkendes i ØU og indgår derefter i den politiske prioritering under overførselssagen.

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser ved vedlagte investeringsforslag (mio.kr.)

Bilag

nr.

Titel på forslag

Investering

Netto-

effektivisering

i 2025

Varig netto

effektivisering

Administration

1

Investering i stifinder-medarbejdere i AF

1,6

-0,7

-1,3

2

Øget og systematisk fakturakontrol i BUF*

1,3

-1,8

-1,8

3

Registrering og oprydning af bærbare og tablets i dagtilbud*

2,1

-0,9

-0,9

4

Styrkelse af styring og overblik vedrørende udgifter til anbragte børn i Københavns Kommune

1,0

-1,5

-2,0

5

Administrativ understøttelse af bydækkende enheder via de administrative fællesskaber

3,8

-1,7

-1,7

Kapacitet på dagtilbud

6

Nedjustering af dagtilbudskapacitet

41,8

-16,3

-23,4

Skolernes drift

7

Decentralisering af svømmeundervisningen

15,3

-1,4

-5,7

8

Kompetencepakker og praksisnær kompetenceudvikling på skoleområdet

19,1

-2,1

-4,5

Børn med særlige behov

9

Ændring i vilkår for tildeling af kørsel til særlige dagtilbud

1,2

-1,6

-9,6

10

Målrettet arbejde med børns sensoriske og motoriske udfordringer

12,9

-0,0

-22,5

BUF-SOF

11

Styrket fælles indsats for sårbare og udsatte 4 til 6-årige og deres familier

10,9

-0,9

-1,2

I alt

109,2

-28,9

-74,6

*Der er fortsat dialog med Økonomiforvaltningen om forslaget ’Indsamling af forældede bærbare og tablets i dagtilbud til genanvendelse’ og ’Øget og systematisk fakturakontrol i BUF’ og snitflader til den tværgående indkøbscase ’Fremtidens indkøb’

Tabel 2: Tværgående forslag

Bilag

nr.

Titel på forslag

Netto- effektivisering

i 2025

Varig netto effektivisering

12

Administrative lettelser i mobilhåndteringen

-0,3

-0,7

13

Indregning af energibesparelser ved renovering og planlagt vedligehold

-0,3

-0,3

I alt

-0,6

-1,0

Politisk handlerum

Udvalget kan tilkendegive behov og ønsker til tilretninger af investeringsforslagene. Udvalget har også mulighed for at tilkendegive, at én eller flere af forslagene ikke skal videre til 2. behandling. I så fald skal der træffes beslutning om flere effektiviseringer med henblik på at indfri effektiviseringsmåltallet.

Økonomi

Intet yderligere. 

Videre proces

Indstillingen om investeringsforslag til overførselssagen 2023-24 2. behandles på BUU-mødet den 28. februar 2024. I perioden frem mod 2. behandlingen vil forvaltningen sende forslagene i høring hos de parter, der bliver berørt af de respektive forslag.

De forslag, som BUU vedtager, indgår i forhandlingerne om overførselssagen 2023-24 med henblik på udmøntning af midler fra investeringspuljerne til implementering af forslagene i BUF. Afledte driftseffektiviseringer i 2025 og frem som følge af de godkendte forslag indarbejdes i udvalgets budgetforslag 2025.

Det er muligt at ansøge om midler fra investeringspuljen to gange årligt. Næste ansøgningsrunde er i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret 2024, og vedtagne forslag herfra kan hjælpe forvaltningerne med at indfri effektiviseringsmåltal fra 2025 og frem.

BUU præsenteres for effektiviseringsforslag på udvalgets budgetseminar den 27./28. februar 2024. Udvalgets samlede budgetforslag 1. behandles på mødet 28. februar og 2. behandles d. 24. april 2024.

 

Tobias Børner Stax                                  Sti Andreas Garde

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 7. februar 2024:

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.

Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket Socialistisk Folkeparti tilsluttede sig: ”Vi er bekymrede over forslaget om decentralisering af svømmeundervisning, da det kan betyde en alvorlig forringelse af kvaliteten af undervisningen."

Venstre ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Venstre ønsker at bevare de selvejende daginstitutioner og forholder sig kritisk overfor forvaltningens forslag om at lukke de pågældende tre selvejende institutioner. Venstre opfordrer derfor forvaltningen til at inddrage Forældrenes Landsorganisation (FOLA) og revurdere, hvilke institutioner, der kan lukkes også ud fra et kriterie om andelen af pædagogisk personale.”

Til top