Kvalitetsudviklingen i den københavnske folkeskole
Københavns folkeskoler er inde i en faglig positiv udvikling og formår generelt at løfte eleverne godt gennem afgangsprøverne. Selvom de fleste elever trives i skolen, er der dog også flere, som oplever mistrivsel, har betydeligt skolefravær og flere segregeres. Udvalget skal med denne sag drøfte den faglige kvalitet og udpege temaer for skoleudviklingssamtalerne. Udvalget godkender samtidig, hvilke skoler der skal være på faglig handlingsplan.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget tager status for den faglige kvalitet i den københavnske folkeskole til efterretning,
- at udvalget udpeger temaer til skolernes udviklingssamtaler og til dialogmøde med skolebestyrelserne,
- at Skolen på Amagerbro og Harrestrup Å Skole starter på faglig handlingsplan,
- at Bellahøj Skole, Blågård Skole, Guldberg Skole og Oehlenschlægersgades Skole fortsætter på faglig handlingsplan,
- at Tingbjerg Skole afslutter faglig handlingsplan.
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget har sat retning for arbejdet med kvalitet i skolen i strategien ”Vores børn – Københavns fremtid”. Ambitionen er, at alle elever skal løftes fagligt, trives og komme godt videre fra folkeskolen. Udvalgets strategi og de politiske indsatser for 2024 er udgangspunkt for den kommunale redegørelse, som årligt udarbejdes efter dialog mellem Københavns Lærerforening, Skolelederforeningen og forvaltningen (bilag 3).
Sagen indeholder en gennemgang af skolernes resultater samt forvaltningens vurdering med afsæt i en sammenligning med Aarhus Kommune, der er den bedst sammenlignelige kommune, og med landsgennemsnittet (bilag 1 og 2).
Udvalget skal udpege temaer til de kommende skoleudviklingssamtaler og dialogmøder, og derudover skal udvalget fastsætte skoler på faglig handlingsplan.
På mødet uddyber forvaltningen, hvordan skoler og forvaltning arbejder med kvalitetsudvikling.
Løsning
Data viser en positiv faglig udvikling og løfteevne, og eleverne ligger ved afgangsprøverne over landsgennemsnittet og på niveau med Aarhus Kommune. Det er således forvaltningens vurdering, at langt de fleste elever udfordres og løftes fagligt i den københavnske folkeskole.
Hovedparten af eleverne trives, men som i resten af landet ses også et fald i trivslen i København. Der er behov for at styrke de trygge børnefællesskaber, især med fokus på at understøtte de elever, der har svært ved at følge med fagligt, mistrives, har højt fravær og kan være i risiko for segregering.
De faglige resultater ligger over landsgennemsnittet og skolernes løfteevne har udviklet sig positivt i København
Den københavnske folkeskole har de senere år gennemgået en positiv udvikling, hvor elevernes resultater ligger stabilt over landsgennemsnittet. Gennemsnittet af elevernes afgangseksamen i København er på 7,6, hvor landsgennemsnittet er 7,3.
Samtidig formår skolerne i København at få væsentlig flere til at aflægge afgangsprøverne end både landsgennemsnittet og Aarhus Kommune. 92,8 % aflægger alle prøver i København mod 90,1 % på landsplan og 89,7 % i Aarhus. Især tager flere af Københavns elever fra hjem med grundskolen som højeste uddannelse, prøverne. Her er tallene 85,6 % for København mod 78,2 % på landsplan og 79,2 % i Aarhus
Skolernes løfteevne har ligeledes over en årrække udviklet sig positivt, og København præsterer nu på et niveau svarende til forventningen, når elevernes socioøkonomiske baggrund tages i betragtning.
Flere overgår til ungdomsuddannelserne og kun 1,7 % af elever er ikke i gang med en ungdomsuddannelse eller forbedrende aktiviteter 15 måneder efter 9. klasse.
Der er dog også en mindre gruppe af elever, der har svært ved at følge med fagligt og som ikke kan opfylde adgangskrav til erhvervsuddannelserne med karakteren 2 i dansk og matematik. Gruppen er vokset, og hvor det tidligere var drenge, der var overrepræsenteret i gruppen, er der nu flere piger, der ikke får 2. Gruppen er derudover karakteriseret ved højt fravær, ikke-vestlig herkomst, samt forældre hvis højeste uddannelse er grundskolen (bilag 4).
De fleste elever trives i skolen, men mistrivslen og skolefraværet stiger
De fleste af Københavns elever angiver, at de tit eller meget tit er glade for deres skole i den nationale trivselsmåling – 69,5 % af Københavns elever angiver, at de trives og 70,0 % på landsplan. Målingen viser for fjerde år i træk et fald i trivslen både på landsplan og i København.
Indikatoren for lav elevtrivsel, der samler flere spørgsmål i den nationale trivselsmåling, viser en væsentlig stigning i elever med lav trivsel i København – fra 12,7 % i 2019/20 til 18,3 % i 2022/23. Der har bl.a. været flere elever, som oplever mobning. Derudover angiver væsentlig flere elever i Københavns Kommune egen børnesundhedsprofil, at de oplever digital mobning og diskrimination i 2023 i forhold til 2021.
Fraværet er ligeledes steget siden 2018/19, så Københavns elever i gennemsnit går glip af tre ugers skolegang om året. Fraværet er på 7,7 % i København mod 7,2 % på landsplan. Andelen med fravær over 10 pct. er ligeledes højere i København end på landsplan og markant højere end Aarhus.
Opfølgning og temaer til skoleudviklingssamtaler og dialogmøder
Der følges løbende op på skolernes faglige kvalitet i dialogen mellem områdeledelse og skoleledelse med afsæt i skolernes strategiske program samt i de årlige skoleudviklingssamtaler. Forvaltningen anbefaler, at trivsel, fravær og trygge børnefællesskaber bliver temaer for det kommende års skoleudviklingssamtaler. Sidste år valgte udvalget ”fravær”, ”trivsel”, ”faglighed”, ”et positivt ressource-orienteret børnesyn”, ”løfteevne” og ”inklusion” som temaer, der indgik i skolernes udviklingssamtaler.
Skoler på faglig handlingsplan
BUU besluttede den 12. oktober 2022, at det nuværende koncept med faglige handlingsplaner skulle afløses af udviklingsplaner for skoler udpeget på Styrelsen for Udvikling og Kvalitet (STUK) liste over skoler med bekymrende kvalitet. Kravet om udviklingsplaner er efterfølgende bortfaldet, og skoler udpeges af STUK på baggrund af, om de slår ud på én eller flere af de tre faktorer. Velfungerende skoler kan dermed udpeges af STUK, hvis de slår ud på én enkelt faktor. Forvaltningen foreslår derfor at fastholde muligheden for, at skoler hvis kvalitet er udfordret, kan blive pålagt en faglig handlingsplan. Skolerne udpeges på baggrund af en helhedsvurdering, hvor flere indikatorer for kvalitet og en lokal dialog indgår.
Forvaltningen indstiller på den baggrund Skolen på Amagerbro og Harrestrup Å Skole som nye skoler på faglig handlingsplan. Forvaltningen indstiller til at forlænge Oehlenschlægersgades Skole, Guldberg Skole, Blågård Skole og Bellahøj Skole på faglig handlingsplan. Forvaltningen indstiller til at den faglig handlingsplan, som Tingbjerg Skole har haft siden 2015, afsluttes.
Vurderingen af skoler kan findes i bilag 5, hvor det også fremgår, hvilke skoler der er blevet screenet i forhold til at komme på faglig handlingsplan.
Politisk handlerum
Udvalget kan beslutte andre temaer for skolernes udviklingssamtaler. Udvalget kan beslutte at optage yderligere skoler på faglig handlingsplan af de skoler der er blevet screenet. Udvalget kan alternativt beslutte at høre op med at udpege skoler på handlingsplan, hvis udvalget finder, at STUK’s tilsyn er tilstrækkelig opfølgning på skoler med bekymrende kvalitet.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
I forbindelse med udvalgets strategiseminar i maj skal udvalget drøfte, hvordan fællesskaber på skolerne styrkes og mistrivsel begrænses.
Tobias Børner Stax Mette Seneca Kløve
Beslutning
Emil Sloth (Å) rejste spørgsmål om sin egen potentielle inhabilitet i tilknytning til indstillingens 3. at-punkt, idet den konstituerede skoleleder på Skolen ved Amagerbro er Emil Sloths kusine. Forvaltningen vurderede, at Emil Sloth ikke var inhabil som følge af sin familiære relation til sin kusine – og ej heller som følge af den personlige relation mellem de pågældende.
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 7. februar 2024:
Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.
I tilknytning til indstillingens 2. at-punkt udpegede udvalget følgende temaer til skolernes udviklingssamtaler og til dialogmøde med skolebestyrelserne: ”Elever der ikke mindst får karakteren 2 i dansk og matematik”, ”trivsel” (herunder mobning og anti-diskrimination) samt ”fravær”.
Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.
Indstillingens 4. at-punkt blev godkendt.
Indstillingens 5. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 8 medlemmer: A, F, Ø og Å.
Imod stemte 2 medlemmer: C.
1 medlem undlod at stemme: V.
Et enigt udvalg ønskede at følge situationen på Harrestrup Å Skole tæt ved at få en mundtlig status på kommende BUU-møder. Udvalget ønskede desuden en status på den faglige kvalitet og den ledelsesmæssige kapacitet på udvalgets møde i juni 2024, herunder også en status på arbejdet med handlingsplanen samt data vedr. trivslen for elever og lærere – og en redegørelse for skolens udviklingsmuligheder.
Venstre ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket Enhedslisten tilsluttede sig: ”Vi ser med stor bekymring på de store udfordringer på Harrestrup Å Skole. Vi opfordrer til at skolesammenlægningen droppes, og der i stedet etableres et skolesamarbejde mellem de tidligere skoler Lykkebo og Kirsebærhavens Skole samt den fremtidige skole på Torveporten. Vi skal reagere prompte på elever og ansattes voldsomme mistrivsel og forstå, at der er behov for mindre selvstændige skoler med nærværende og tillidsbaseret ledelse.”