Orientering om ny struktur i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Orientering om ny struktur i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. februar 2007
8. Orientering om ny struktur i Børne- og Ungdomsforvaltningen
J.nr. 2007-4520
Børne- og Ungdomsudvalget orienteres om forslag til en organisationsændring af forvaltningen.
BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),
1. at udvalget tager forslag til organisationsændring i BUF til efterretning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2007
Forslaget blev taget til efterretning.
PROBLEMSTILLING
BUF er i gang med at gennemføre et omfattende forandringsprogram (jf. BR 678/06). Som led i programmet foreslås det, at der gennemføres en organisationsændring af forvaltningen.
Forslaget er en del af organisationssporet i det samlede forandringsprogram, som desuden består af Faglighed for Alle, økonomistyring og økonomisk balance i forvaltningen. Den nye organisationsstruktur skal sikre intentionerne om, at brugerne får én indgang til børne- og ungeområdet og en helhedsorienteret indsats for børn og unge mellem 0 og 18 år.
LØSNING
De overordnede ambitioner i forandringsprogrammet er, at:
· BUF skal understøtte kerneydelserne – arbejdet med børn og unge – på en enkel og synlig måde
· BUF professionelt skal understøtte den politiske styrings- og prioriteringsopgave
Den nye organisationsstruktur tager udgangspunkt heri samt i følgende fem principper:
a. Organiseringen afspejler, at børns opvækst ses i et sammenhængende forløb (0-18-års perspektiv)
- Det betyder, at organisationen vil fokusere på et samlet 0-18 års perspektiv og sikre bedre overgange mellem tilbuddene for børn og unge.
b. Løsningen af kerneopgaver sker smidigt og fleksibelt og så tæt på brugeren som muligt – under hensyntagen til kvalitet og økonomi
- Det betyder, at de brugerrettede opgaver som udgangspunkt løses decentralt – dog vil nogle opgaver af hensyn til væsentlige økonomiske eller kvalitetsmæssige forhold blive løst centralt.
c. Klar rolle- og opgavefordeling danner grundlaget for styringsmodellen i BUF
- Det betyder, at forældre, børn, unge og institutioner vil få en nemmere og mere overskuelig tilgang til forvaltningen.
d. Sammenhængende opgaveløsning – undgå dobbeltadministration
- D et betyder at sammenhængende opgaver så vidt muligt løses et sted i organisationen, at der vil ske en afbureaukratisering af procedurer samt at der fokuseres på forvaltningens understøttende rolle i forhold til kerneopgaverne.
e. Politikudvikling og mål- og rammeformulering initieres af politikere/direktion, udvikles centralt og udmøntes decentralt i distrikter, institutioner og skoler
- Det betyder at mål- og rammeformulering i forhold til både ressourcestyring, fagligt indhold og kvalitet varetages centralt med inddragelse af interessenterne på området, og udmøntes i distrikter og institutioner gennem tæt samarbejde og dialog med brugere.
I den nye struktur bliver centrale kontorer og distrikter organiseret i 3 centre og stabsfunktionerne samles i et sekretariat. Strukturen skal sikre det overordnede fokus på understøttelsen af kerneydelserne samt en professionel betjening af det politiske niveau.
For brugerne vil organisationsændringen betyde, at de i højere grad sættes i centrum, således at kerneydelserne bliver omdrejningspunktet og forvaltningens primære funktion vil være understøttende for brugere og institutioner.
Der etableres tre centre:
· Center for børn og unge
· Distrikter
· Center for ressourcestyring
Fordelingen af opgaver mellem de 3 centre fremgår af bilag 2.
Sammen med organisationsændringen indføres kontraktstyring af BUF's virksomhed på alle niveauer.
Den nye styringsmodel skal blandt andet sikre:
· sammenhæng mellem styring af kvalitet, indhold, økonomi og aktiviteter
·
en
proaktiv ledelsesadfærd, hvor problemer gribes og håndteres før de vokser sig
større
·
en systematisk afrapportering til det politiske
niveau om kvalitet, indhold, økonomi og aktiviteter i forvaltningens kerneopgaver
Hovedsamarbejdsudvalget i BUF drøfter forslaget på sit møde den 6. februar 2007 og inddrages løbende i organisationsændringen i BUF.
ØKONOMI
Organisationsændringen gennemføres inden for rammerne af BUUs budget på konto 6.51.
VIDERE PROCES
Forslag om strukturændringer i BUF skal efter reglerne i den kommunale styrelseslov godkendes af ØU og BR
BILAG
1. Forslag til organisationsstruktur i BUF pr. 1. april 2007
2. Forslag til opgaveplaceringen i BUF pr. 1. a pril 2007
Else Sommer
Holger Spangsberg Kristiansen