Ny skolekapacitet i Ørestad - valg af scenarie

Børne- og Ungdomsudvalget skal som følge af opdraget i budgetaftalen for 2018 tage stilling til skolestruktur og scenarier for udbygningen af skolekapaciteten i Ørestad City/Syd.

 

INDSTILLING 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at der vælges ét af følgende hovedscenarier for skoleudbygningen i Ørestad:

   • 1) Hannemanns Allé som ny selvstændig 4 sporet skole med KKFO og fritidsklub

   • 2) Udbygning af Kalvebod Fælled Skole med 4 spor på Hannemanns Allé. Kalvebod Fælled Skole bliver dermed en syvsporet skole med KKFO og fritidsklub

   • 3) Udbygning af Ørestad Skole med 4 spor på Hannemanns Allé. Ørestad Skole bliver dermed en syvsporet skole med KKFO og fritidsklub

   • 4) De tre skoler i Ørestad indgår i et fælles skoletilbud fordelt på to basisskoler med KKFO og fritidsklub og en udskolingsskole

2. at der vælges mellem følgende tilvalgsscenarier, der skal planlægges sammen med hovedscenariet, henholdsvis a) madskole, b) idrætshal og/eller c) ungemiljø (ved hovedscenarie 1, 2 og 3 er det muligt frit at vælge højst to tilvalgsscenarier, hvor alle tre tilvalgsscenarier frit kan tilvælges i hovedscenarie 4)

Problemstilling

Ørestad Skole er fyldt op, og området i Ørestad City/Syd oplever fortsat en kraftig vækst i befolkningen. Kalvebod Fælled Skole forventes at kunne ibrugtages til sommeren 2018, og de to skoler forventes tilsammen at kunne løse behovet for skolekapacitet i området frem til skolestart 2023. I budgetforhandlingerne om Budget 18 blev der givet en bevilling til at planlægge en ny skole på Hannemanns Allé 30A. Hvis den nye skolekapacitet skal stå færdig til skolestart 2023, så er der behov for at udvalget nu vælger, hvilket scenarie, der skal planlægges.

Da grundkøbet af Hannemanns Allé blev bevilget viste prognosen, at der var behov for yderligere 4 skolespor i Ørestad efter 2023. Den efterfølgende årlige opdatering af befolkningsprognosen viser imidlertid et behov for 5 skolespor. Samtidig viser prognosen, at der også på lang sigt vil være flere små end store børn i Ørestad. Skolerne i Ørestad vil derfor på trods af stor søgning opleve den samme tendens som resten af byen med større pres på kapaciteten til indskoling end til udskoling.

Løsning

De mulige hovedscenarier for udbygningen af skolekapaciteten i Ørestad præsenteres nedenfor med fokus på kapacitet og pædagogisk faglige overvejelser. Derudover er der tre mulige tilvalgsscenarier, der omfatter madskole, idrætsfaciliteter og ungdomsfaciliteter. I alle scenarier udbygges den eksisterede kapacitet i Ørestad City/Syd på Hannemanns Allé 30A, så den nødvendige kapacitet kan stå klar til skolestart 2023.

Behovsprognosen viser, at der fra 2032 og frem vil være behov for kapacitet til 11 1. klasser. Da kapaciteten i alle scenarierne kun vil være 10 klasser, så er der pres på indskolingskapaciteten. Af kapacitetsmæssige årsager anbefaler forvaltningen derfor scenarie 2,3 eller 4, hvor de større indskolingsenheder vil give mulighed for at organisere elevoptaget og klasserne på en måde, så behovet kan reduceres til 10 indskolingsklasser.

Scenarie 1 – Hannemanns Allé som ny selvstændig 4 sporet skole

Bygningen på Hannemanns Allé bygges som en ny selvstændig 4 sporet skole med KKFO og fritidsklub. Den samlede kapacitet i Ørestad vil med dette scenarie blive på 10 spor fra 0.-9. klasse. Da behovsprognosen viser, at der vil blive behov for 11 spor i 2032, så vil der på sigt være meget pres på kapaciteten, hvis forventningen holder stik. Udfordringen vil fx skulle imødegås ved at foretage hyppige distriktsændringer for at sikre en ligelig fordeling af elever mellem skolerne samt klassesammenlægninger på mellemtrin og i udskolingen i de tilfælde, hvor det er muligt. Af tilvalg til scenarie 1 kan der vælges to af tilvalgsscenarierne; madskole, idrætshal eller ungemiljø.

Scenarie 2 – Udbygning af Kalvebod Fælled Skole med 4 spor på Hannemanns Allé. Kalvebod Fælled Skole bliver dermed en syvsporet skole:

I dette scenarie udbygges Kalvebod Fælled Skole med 4 spor på Hannemanns Alle 30A. Kalvebod Fælled Skole bliver dermed en syvsporet skole, der som udgangspunkt organiseres med 0. til 9. klasse på både Kalvebod Fælled og Hannemanns Allé.

Dette scenarie giver mulighed for at organisere elevoptaget og klasserne på en måde, så det også kan dække det 5. skolespor, der er behov for i området. Der er som udgangspunkt ingen ombygninger på den eksisterende Kalvebod Fælled Skole. De to skoleenheder får mulighed for at organisere deres undervisnings- og fritidstilbud som en samlet løsning.

Scenarie 3 – Udbygning af Ørestad Skole med 4 spor på Hannemanns Allé. Ørestad Skole bliver dermed en syvsporet skole:

Dette scenarie er sammenligneligt med scenarie 2, hvor det i dette scenarie er Ørestad Skole, der udbygges til en syvsporet skole på den nye grund. Ligesom i scenarie 2, kan behovet for et 5. Skolespor dækkes i dette scenarie, og de to skoleenheder får ligeledes mulighed for at organisere deres undervisnings- og fritidstilbud som en samlet løsning.

I scenarie 2 og 3 er det ikke muligt at lave en løsning med en indskolingsskole og udskolingsskole, da der ikke er tilstrækkelig plads til at lave så stor en indskoling med tilhørende KKFO på Hannemans Allé. Det vil også betyde ombygninger på både Kalvebod Fælles og Ørestad Skole. Endeligt vil det resultere i en indskoling med 0.-4. klasse og udskoling med 5.-9. klasse, hvilket ikke umiddelbart er en hensigtsmæssig deling. Af tilvalg til scenarie 2 og 3 kan der vælges to af tilvalgscenarierne; madskole, idrætshal og ungemiljø.

Scenarie 4: De tre skoler i Ørestad indgår i et fælles skoletilbud fordelt på to basisskoler og en udskolingsskole:

De tre skoler i Ørestad indgår i et fælles skoletilbud fordelt på to selvstændige basisskoler og en udskolingsskole. De to basisskoler er Kalvebod Fælled Skole og den nye skole på Hannemanns Allé, mens Ørestad Skole på sigt bliver udskolingsskole for alle elever i Ørestad. Dette scenarie vil løse behovet for 5 ekstra skolespor i 0.-5. klasse og vil samtidig give mulighed for at skabe et ungdomsmiljø ved Ørestad Skole. Arealet til ungdomsmiljøet frigøres ved, at der kun er behov for kapacitet til 7-8 klasser pr. årgang i 6.-9. klasse.

I scenariet ombygges Ørestad Skole til en ren udskolingsskole fra 6. til 9. årgang. Der skal derfor gennemføres større ombygninger for at tilpasse undervisningsfaciliteter og udearealer til en udskolingsskole. Der er både pædagogiske og byggetekniske årsager til at Ørestad Skole egner sig til at være udskolingsskole i dette scenarie. Der er tilstrækkelige udearealer til at lave ungdomsmiljø og samtidig gør antallet af etager i byggeriet, at det ikke egner sig til at være indskolingsskole.

Der vil skulle foretages mindre ombygninger for at gøre Kalvebod Fælled Skole til en basisskole. Skolen har det nødvendige antal basislokaler til 5 spor på 0.-5. årgang, og der vil alene mangle et natur- og tekniklokale. Her forventes undervisningen dog at kunne foregå i det eksisterende fysiklokale, som ikke skal anvendes. Der er tilstrækkeligt areal til KKFO, hvis de planlagte klubarealer på Kalvebod Fælled Skole anvendes til KKFO i stedet. Klubarealerne samles dermed på Hannemanns Allé. Der er behov for at justere de udearealer, som specifikt er indrettet til udskolingsbørn.

Skolen på Hannemanns Allé bygges til 0. til 5. årgang på 6 spor. Der vil være plads til både fritids- og klubtilbud samt tilvalgsscenarierne: idrætshal, madskole og ungemiljø i dette hovedscenarie.

Pædagogisk faglige overvejelser

I den tilgængelige forskning om kvalitet i skoler – herunder skolestørrelser – er der ikke noget der peger på, at mindre skoler er bedre end større skoler eller omvendt. Det er således andre parametre, der er afgørende for skolens kvalitet, såsom lærerfaglighed, ledelse og andet. Det kan dog argumenteres, at en række forhold relateret til skolestørrelse har en potentiel indflydelse på undervisningens kvalitet. Der er således efter forvaltningens vurdering sandsynlighed for, at større enheder giver bedre forudsætninger for kompetencedækning, faglig specialisering og kompetenceudvikling, teamsamarbejde, herunder fagteam i de mindre fag, bredere udbud af valgfag, evt. blanding af elever, holddannelse og stærkere økonomi. Omvendt kræver større skoler grundige overvejelser om de fysiske rammer for at sikre et trygt og overskueligt miljø. Erfaringer viser, at en afdelingsopdeling kan være med til at sikre, at miljøet opleves som trygt og overskueligt, selvom skolen samlet set rummer relativt mange elever.

Erfaringer med basisskole og udskolingsskole:

Siden skoleåret 2012/2013 har Dyvekeskolen, Gerbrandskolen, Højdevangens Skole og Sundbyøster Skole indgået i et 4-skolesamarbejde, hvor Højdevangen er udskolingsskole med elever fra 7.-9. klasse. Evalueringen af samarbejdet blev forelagt BUU den 9. december 2015. Evalueringen viser, at der både har været positive og negative tilbagemeldinger fra lærere og elever om 4-skolesamarbejdet. Der er positive tilkendegivelser omkring udskolingen fra elever, der fremhæver, at Højdevangens Skole er indrettet specifikt til unge. Omvendt er der elever fra basisskolerne, der efterspørger de større børn som rollemodeller. I de fire skolers seneste kvalitetsrapporter, fremgår det, at børnene og de unge generelt er glade for deres skole, og deres generelle trivsel ligger på højde med gennemsnittet i København. De faglige resultater er ligeledes på højde med de øvrige skoler i kommunen på Højdevangens Skole, der naturligt er den eneste af de fire med resultater fra afgangsprøver.

Der var fra 2001-2007 et forsøg med overbygningsskole på Nørrebro, hvor Havremarkens Skole, Rådmandsgade Skole og Hillerødgade Skole fungerede som basisskoler med udskoling i Heimdalsgades Overbygningsskole (HGO). Ambitionen var at tilvejebringe en ny pædagogisk retning med projektpædagogik i centrum. HGO endte dog med at blive lukket og skolen i Heimdalsgade har siden været en del af Rådmandsgade Skole. Forsøget blev lukket, da man oplevede stor udsivning fra skolen i de ældste klasser, hvilket resulterede i en uhensigtsmæssig elevsammensætning. Der er dog tale om et anderledes og mere homogent elevgrundlag i Ørestad, hvorfor erfaringerne fra HGO ikke nødvendigvis kan overføres til en ændret skolestruktur i Ørestad. 

Lokal inddragelse og borgerdialog:

Siden budgetforhandlingerne har forvaltningen været i dialog med skolebestyrelser, MED-repræsentanter, KKFO, KFO samt skoleledere fra Ørestad Skole og Kalvebod Fælled Skole. Forvaltningen har præsenteret hovedscenarierne på møder med de to skoler, hvor repræsentanterne har haft mulighed for at stille opklarende spørgsmål og samtidig drøfte fordele og udfordringer ved scenarierne. Dernæst har forvaltningen udarbejdet en kort beskrivelse af scenarierne og det politiske beslutningspunkt, hvormed repræsentanterne fik mulighed for at sende deres konkrete anbefaling til hvilket scenarie, de helst så udfolde sig i Ørestad City/Syd. Scenariebeskrivelser og anbefalinger fra lokale aktører er uddybet i bilag.

Økonomi

Der er i Budget 18 givet en planlægningsbevilling på 14,1 mio. kr. Skulle Børne- og Ungdomsudvalget vælge en model, der kræver en mindre planlægningsbevilling, tilfalder resterende midler kassen, jf. budgetaftalen.

Videre proces

Indstillingen skal behandles i ØU og BR. Der fremlægges et ønske om anlægsmidler til skolebyggeri på Hannemans Allé til budgetforhandlingerne om budget 2020.

 

Tobias Børner Stax                                   Sti Andreas Garde

Udvalget godkendte uden afstemning Hannemanns Allé som ny selvstændig 4 sporet skole med KKFO og fritidsklub (dvs. hovedscenarie 1) samt både "madskole" og "idrætshal" som tilvalgsscenarier.

Dermed blev både hovedscenarie 2, 3 og 4 samt tilvalgsscenariet "ungemiljø" forkastet uden afstemning.

Venstre ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre tilsluttede sig: "Vi har med denne beslutning lyttet til forældrenes input, men vi kan være bekymrede for om de kapacitetsmæssige udfordringer vi ved opstår i fremtiden bliver håndteret tilstrækkeligt med denne beslutning. Det er derfor vigtigt at understrege, at der på sigt kan blive behov for eksempelvis at lave distriktsændringer eller andet for at håndtere denne udfordring".

Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Med opbygningen af tre moderne folkeskoler i Ørestaden er der mulighed for, at alle Ørestadens børn og unge får et skoletilbud af højeste kvalitet. I udskolingen er det vigtigt, at skolerne koordinerer deres profiler, linjer og valgfag mm. så de komplementerer hinanden og giver eleverne en bred vifte af muligheder, som kan stimulere elevernes interesser og lyst til uddannelse. Det er vigtigt, at skolerne udnytter og udvikler Ørestadens muligheder for opbygning af samarbejde mellem virksomheder og skoler og brug af områdets natur- og bevægelsesressourcer. Det er vigtigt, at de tre skoler samarbejder om klassedannelse, så udfordringer med elevtallet løses på en fleksibel måde, selvom skolerne udgør tre selvstændige enheder".