Mødedato: 06.12.2006, kl. 14:00

Børneplanen - anlægsbevilling til opførelse af ny daginstitution Snorresgade 24-26

Børneplanen - anlægsbevilling til opførelse af ny daginstitution Snorresgade 24-26

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 6. december 2006

 

 

9.      Børneplanen - anlægsbevilling til opførelse af ny daginstitution Snorresgade 24-26

  J.nr. 310465

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at      der gives en anlægsbevilling på i alt 14,66 mio. kr. til opførelse af en ny 5 gruppers børneinstitution i Snorresgade 24-26 med plads til enten 12 0-2 års børn eller 22 3-5 års børn pr. gruppe

 

at      der af den samlede bevilling på 14,66 mio. kr. overføres 13,55 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme. Udgiften afholdes i 2006 og 2007. Der anvises dækning for udgiften på konto 5.14.3 integrerede institutioner på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2006 og 2007

 

at      der tages forbehold for yderligere udgifter i forbindelse med forurening på grunden

                     

at      forslaget - i henhold til proceduren for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægsbevillinger - sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget inden behandlingen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

 

 

RESUME

Opførelse af en ny daginstitution i Snorresgade 24-26 indgår i den reviderede udbygningsplan for Børneplan I.

 

En del af Københavns Kommunes grund i Snorresgade 24-26 anvendes for tiden som legeplads for den selvejende institution Bryggens Børnehave, Snorresgade 3. Da den fremtidige daginstitution skal anvende en del af Bryggens Børnehaves legeplads, har der været udsendt høring om, hvorvidt Bryggens Børnehave ville indgå i en fælles konstruktion med den nye institution. Høringssvarene har været positive over for dette.

 

Bryggens Børnehave er en selvejende insti tution under paraplyorganisationen Børneringen. Den nye institution vil også blive drevet af Børneringen i tråd med Aftalekredsen bag Børneplanens ønsker om at stille kommunale og selvejende institutioner lige ved planlægning af udbygning i Børneplanen.

 

Den nye daginstitution opføres som let byggeri i to etager med et areal på 845 m2 med plads til 5 børnegrupper. Institutionen monteres i udgangspunktet til 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn, men det vil være muligt senere at ændre denne normering, da institutionen bygges fleksibelt til at rumme enten 12 0-2 års børn eller 22 3-5 års børn pr. gruppe, inden for de lovmæssige rammer.

 

Byggeriet forventes påbegyndt i foråret 2007 og vil være klar til ibrugtagning i efteråret 2007.

 

Der søges på den baggrund en anlægsbevilling til opførelse af daginstitutionen på 14,66 mio. kr. Der tages forbehold for ekstra udgifter til forurening på grunden, som det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at prissætte.

 

Midlerne til anlæg er disponeret inden for Børneplan I´s ramme på 0-5 års området.

 


 

Til top