Mødedato: 06.12.2006, kl. 14:00

Anlægsbevilling til gennemførelse af etape 3 på Randersgades Skole

Anlægsbevilling til gennemførelse af etape 3 på Randersgades Skole

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 6. december 2006

 

 

12.      Anlægsbevilling til gennemførelse af etape 3 på Randersgades Skole

  J.nr. 318270

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at      der gives en anlægsbevilling på 2,3 mio. kr. til gennemførelse af etape 3 af udbygningen af Randersgades Skole i henhold til helhedsplanen. Udgiften afholdes i 2007. Der anvises dækning for udgiften på 2,3 mio. kr. på konto 3.01.3 rådighedsbeløb til folkeskoler på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2007

 

at      forslaget efter proceduren for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægsbevillinger sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget inden behandlingen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

 

 

 

RESUME

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 3. november 2004 (U142/04), at der skulle udarbejdes en revideret helhedsplan for Randersgades Skole med en udvidelse af skolen til 2 spor. Den 1. december 2005 godkendte Borgerrepærsentationen (BR 661/05) den fremlagte helhedsplan med en samlet anlægsramme på 19,8 mio. kr. inkl. etablering af 4 glaskarnapper efter ønske fra skolen. Samtidig godkendte udvalget en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag.

 

Projektforslaget er godkendt i skolens byggeudvalg, og på baggrund af dette godkendte BR den 14. juni 2006 (BR 372/06) en anlægsbevilling på 16,4 mio. kr. til gennemførelse af etape 1 og 2 af helhedsplanen.

 

Der søges nu en anlægsbevilling på 2,3 mio. kr. til udførelse af etape 3 af helhedsplanen. Af anlægsbevillingen på 2,3 mio. kr. overføres 2,2 mio. kr. til Københavns Ejendomme (KEjd).

 

Byggeriet i forbindelse med 3. etape forventes igangsat i februar 2007 og afsluttet i juli 2007.

 


 

Til top