Modersmålsundervisning
Modersmålsundervisning
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. december 2006
6. Modersmålsundervisning
J.nr. 2006-3699
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
at den ikke-lovpligtige modersmålsundervisning, hvortil
udgifterne udgør 14,5 mio. kr., afskaffes - bortset fra på heldagsskolerne
at der
afsættes 2,7 mio. kr. til tosproget undervisning af tosprogede børn på kommunens
skoler for psykisk udviklingshæmmede børn
at der afsættes 1,5 mio. kr. til modersmålsundervisning på de
tre heldagsskoler
at der afsættes 1,1 mio. kr. til kommunal medfinansiering af
en delvist brugerbetalt modersmålsundervisning fra august 2007
at 9,2 mio. kr. afsættes til øget undervisning i dansk som
andetsprog på kommunens folkeskoler og udmeldes til skolerne efter de politisk
besluttede udmeldingskriterier
at indskolingsformen med sproggrupper med tilknyttet
modersmålsundervisning ophører
at den ændrede anvendelse af modersmålsundervisningens
ressourcer gennemføres pr. 1. august 2007
at udvalget forinden sender forslagene til høring i
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Integrationsrådet, bestyrelsen for
Københavns Kommunes Ungdomsskole, bestyrelserne for skoler med
sproggruppeordning: Tingbjerg Skole,
RESUME
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 10. maj 2006 under
behandlingen af budgetforslag 2007, at en eventuel omlægning af
modersmålsundervisningen til andre aktiviteter inden for en uændret
budgetramme, der kan støtte børnenes sproglige udvikling, drøftes på et
kommende møde.
Forvaltningen fremlægger hermed forslag om,
at den ikke-lovpligtige modersmålsundervisning afskaffes undtagen på de tre heldagsskoler.
Det foreslås, at der afsættes 2,7 mio. kr. af
modersmålsressourcen til tosproget undervisning for tosprogede børn på skoler
for psykisk udviklingshæmmede samt 1,1 mio. kr. til forsøg med en kommunal
medfinansiering af en delvist brugerbetalt modersmålsundervisning. 9,2 mio. kr.
foreslås anvendt til øget undervisning i dansk som andetsprog.
Der lægges op til en drøftelse af muligheden
for at etablere en behovsstyret modersmålsundervisning, der tildeles det
enkelte barn efter visitation i skolens sprogcenter.
Det forslås endvidere at indskolingsformen
"sproggrupper" afskaffes, da den bygger på en tæt kobling af modersmålsundervisning
og øvrig faglig undervisning.
Forslagene til omlægningen af undervisningen
foreslås sendt til høring inden endelig vedtagelse.
SAGSBESKRIVELSE
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 10. maj 2006 under
behandlingen af budgetforslag 2007, at en eventuel omlægning af
modersmålsundervisningen til andre aktiviteter inden for en uændret
budgetramme, der kan støtte børnenes sproglige udvikling, drøftes på et
kommende møde.
Børne- og Ungdomsforvaltningen fremlagde på udvalgets
møde den 1. november 2006 en indstilling med 6 forskellige modeller for
alternativ anvendelse af de 15,5 mio. kr., der er afsat til modersmålsundervisning.
Udvalget besluttede, at forvaltningen fremlægger fornyet indstilling for
udvalget. I indstillingen skal forslaget om 15 integrationsmedarbejdere udgå.
Der skal være fokus på faglighed, herunder begrebsdannelse, heldagsskoler,
sprogtesten af de 5-årige skal anvendes i visitationsøjemed og der skal være
forslag til styrkelse af dansk som andetsprog. Bedre belysning af
modersmålsundervisning på specialskolerne, mulighederne for øget lektiehjælp og
betalingsforhold skal indgå.
Forvaltningen fremlægger i indstillingen forslag,
der skal styrke de svageste tosprogede elevers udbytte af skolegangen.
Styrkelse
af dansk som andetsprog
KL-Konsulenternes undersøgelse
fra maj 2006 af Børne- og Ungdomsforvaltningen dokumenterede, at det
københavnske serviceniveau i undervisningen af tosprogede elever er lavt i forhold
til sammenlignings-byerne. En overførsel af en del af
modersmålsundervisningsressourcerne til dansk som andetsprog vil hæve
serviceniveauet på denne del-ydelse i form af flere undervisningstimer til
eleverne i skolernes sprogcentre. Det
skal bemærkes, at Folkeskolelovens § 5, stk. 7 ikke forpligter kommunerne til
et bestemt serviceniveau for denne ydelse. Bestemmelsen forpligter kommunen til
'i fornødent omfang' at give undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede
elever fra bh-klasse til 10. klasse.
Børne- og Ungdomsudvalget
besluttede i sit møde den 18. januar 2006:
·
at alle
udmeldte ressourcer til dansk som andetsprog placeres i skolens sprogcenter
og anvendes målrettet til formålet, som
omfatter undervisning i dansk som andetsprog samt udvidet skole-hjemsamarbejde
med de tosprogede forældre
·
at
undervisningen skal udføres af lærere med særlig uddannelse
·
at den
eksisterende ordning med sprogcentre er rammen om dette arbejde
Skolerne er forpligtede til primært at
placere dansk som andetsprogsundervisningen således, at den ikke trækker elever
ud af undervisningen i andre fag og derved skaber 'huller' i elevernes faglige
udvikling. Undervisningen er derfor primært placeret som holddelt og
differentieret undervisning inden for elevernes normale skema eller som
undervisning i små grupper efter normal skoletid.
Som bilag vedlægges en beskrivelse af
undervisningen i dansk som andetsprog i de københavnske sprogcentre.
En forøgelse af ressourcen til
dansk som andetsprog med 9,3 mio. kr. vil hæve ressourceniveauet med 12 %. Det
er forvaltningens opfattelse, at den præcise udmøntning af den ekstra ressource
skal foretages ude på skolerne.
Faglighed og begrebsdannelse
Et af målene i Faglighed for Alle er, at præstationsgabet mellem etnisk danske og tosprogede børn skal halveres
på 4 år og lukkes på 8 år.
Mange tosprogede elever klarer sig godt på dansk i den almindelige
daglige kommunikation, men der er stor forskel på dagligdags kommunikationssprog
og skolesprog. Dette slår især igennem, når eleverne kommer til skolens
mellemtrin, hvor der kommer flere fag til med et mere abstrakt sprogbrug.
En lukning af præstationsgabet forudsætter
·
veluddannede
lærere
·
ressourcer
til at udvide de tosprogede børns begrebsverden og ordforråd
·
målrettet
ressourceanvendelse
I Undervisningsministeriets Faghæfte
19 Dansk som andetsprog hedder det:
Et af de vigtigste områder i
andetsprogspædagogikken er fokus på elevernes beherskelse af et stort og varieret
ordforråd inden for både almene og faglige områder. Tosprogede elever behersker
typisk nogle sprogområder og har ord for nogle begreber på det ene sprog og
andre på det andet sprog. Derfor er det vigtigt at skelne mellem ord og
begreber. At en tosproget elev ikke kender et bestemt dansk ord, er ikke
ensbetydende med, at eleven ikke kender begrebet – eleven kan udmærket have
tilegnet sig både begrebet og ordet på sit modersmål og skal så blot have
"oversat" til dansk i stedet for at starte fra bunden ( s. 122).
Mange tosprogede elever har haft for begrænsede erfaringer med omverdenen
og deraf følgende begrænset begrebsverden og ordforråd. For disse elever er det
vigtigt, at der gives mulighed for, at de kan udvide deres erfaringsverden
bl.a. ved ture uden for skolen, hvor der sættes ord på oplevelser og
erfaringer. Der vil her være behov for en styrket indsats i dansk som
andetsprog, lige som det vil være gavnligt for eleverne at få tosproget
undervisning ved en modersmålstalende lærer, for at de efterfølgende får
mulighed for refleksioner og bearbejdning på eget sprog. Derved forbedres deres
forudsætninger for at få optimalt udbytte af undervisningen i alle skolens fag.
Sprogtest af 5-årige
Som en del af Faglighed for Alle (FFA) indgår en vedtagelse om, at alle
5 årige børn i Københavns Kommune skal sprogtestes i oktober-november fra 2007.
5 års testen skal sikre, at skolerne sætter ind med undervisning overfor børn
med sproglige behov fra første skoledag.
Endvidere skal børnehaverne udarbejde en plan for pædagogisk opfølgning
for de 25% børn, der klarer sig dårligst i testen, således at der i det næste
halve år op til skolestart foretages en særlig indsats over for denne gruppe
børn.
Det er i udmøntningen af FFA besluttet, at forvaltningen vurderer Undervisningsministeriets
materiale samt tilsvarende materialer for etnisk danske børn for at finde det
samlede københavnske testmateriale til varetagelse af denne opgave. Først når
Undervisningsministeriets materiale foreligger, vil det være muligt at afgøre,
om det kan anvendes til visitation til undervisning i dansk som andetsprog,
hvilket bl.a. afhænger af det estimerede tidsforbrug pr. barn til testtagning.
Den samlede udgift til sprogtest af 5-årige samt pædagogisk opfølgning
for de 25% svageste elever afholdes over FFA-midlerne.
5-årstesten foretages 9-10 måneder før skolestart. I den periode af
barnets liv sker en rivende udvikling af sproget, og den pædagogiske indsats
over for sprogligt svage børn kan ændre billedet. Skolerne skal derfor være
opmærksomme på, at der kan være behov for en fornyet vurdering i forbindelse
med skolestarten i august.
Sprogscreening af alle
tosprogede elever
Den 18. januar 2006 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget:
·
at skolerne forpligtes til i 2006 at foretage
sprogscreening af samtlige tosprogede elever og efterfølgende udarbejde en
individuel udviklingsplan for de elever, der har behov for særlig tilrettelagt
undervisning i dansk som andetsprog.
Forvaltningen har udarbejdet en plan for, hvordan evaluering af screeningen
i 2006 skal foregå. Denne screening skal sikre
·
at alle
tosprogede elever får vurderet deres behov for undervisning i dansk som andetsprog
·
at
skolernes ressourceanvendelse på tosprogsområdet målrettes mere præcist
Den individuelle udviklingsplan skal sikre en langsigtet systematik i
skolens arbejde med den enkelte elev.
Samtidig er Undervisningsministeriet i gang med at udarbejde et
materiale, som har arbejdstitlen "Sprogscreening af tosprogede børn/elever",
som kan bruges til at afdække, hvilke børn der har behov for undervisning i
dansk som andetsprog. Materialet, som dækker hele skoleforløbet, er p.t. til
afprøvning og forventes udgivet i foråret 2007.
På baggrund af erfaringerne fra den kommunale sprogscreening i 2006 og
ud fra en vurdering af Undervisningsministeriets materiale vil forvaltningen
beslutte om Undervisningsministeriets vurderingsmateriale skal
erstatte/supplere det materiale, som forvaltningen har udarbejdet.
Det er forvaltningens vurdering, at alle tosprogede børn skal have
vurderet deres behov for undervisning i dansk som andetsprog mindst 3 gange i
løbet af deres skoletid. Ved et tidsforbrug på ½ time pr barn vil denne opgave
årligt koste ca. 2 mio. kr. og kunne udføres for den øgede ressource til dansk
som andetsprog.
Modersmålsundervisning
på heldagsskolerne
I forbindelse med Faglighed for Alle er det besluttet, at der skal
igangsættes forsøg med heldagsskoler i områder af byen, der er præget af etnisk
og social polarisering. Mange børn i disse områder har brug for særlig støtte
til udvikling af sprog, omverdensviden og sociale kompetencer. Nyttiggørelse og
udvikling af modersmålet kan være en måde at tage udgangspunkt i børnenes forudsætninger
og ressourcer.
Der er i processen omkring heldagsskoler lagt vægt på stærk lokal indflydelse
på, hvorledes den enkelte skole skal udvikles i tæt samarbejde mellem skole,
institutioner, forældre og lokalområdets fritids og klubtilbud.
Tosprogede forældre har gennem MEGAFON-undersøgelsen udtrykt et stærkt
ønske om modersmålsundervisning til deres børn.
På et møde om
For at sikre en undervisning, der tager udgangspunkt i og udvikler alle
børnenes sproglige ressourcer og for at tage forældreønsker alvorligt, er der
gode grunde til fortsat at tilbyde modersmålsundervisningen på de tre
heldagsskoler. Deltagelse i modersmålsundervisning er frivillig og forudsætter
forældrenes tilmelding af barnet.
Den anslåede udgift til
modersmålsundervisning på de tre heldagsskoler er årligt 1,5 mio. kr.
Tosproget
undervisning på specialskoler
Der foregår for tiden modersmålsundervisning
på kommunens specialskoler/klasserækker for elever med generelle
indlæringsvanskeligheder (hjælpeskoler) samt på skoler for psykisk udviklingshæmmede
elever.
Det er
forvaltningens vurdering at behovet for undervisning, der inddrager
modersmålet, er størst på skoler for psykisk udviklingshæmmede børn. På
hjælpeskolerne vil der fortsat være mulighed for at tilbyde tosproget
undervisning for eleverne fra de store sproggrupper. Tosproget undervisning er
en undervisning, hvor faglige begreber fra fx danskundervisningen forklares med
modersmålet som støtteredskab. Hvis fx en gruppe tyrkisktalende børn skal læse
eventyret om Rødhætte, kan deres forståelse af eventyret og dets genre-træk
lettes ved at en tyrkisktalende lærer gennemgår eventyret med dem på tyrkisk og
sætter danske ord på.
Forvaltningen har bedt lederne af kommunens
skoler for psykisk udviklingshæmmede børn om at beskrive
deres tosprogede
elevers undervisningsbehov. Lederne vurderer behovet således:
"Det er karakteristisk for vore elever, at der altid er problemer med
den sproglige udvikling forbundet med den generelle udviklingshæmning.
Det er også karakteristisk for elevgruppen, at den i småbarnsalderen på
grund af manglende sociale kompetencer er mere isoleret fra samkvem med andre
børn og voksne. Disse børn er derfor i højere grad end andre afhængige af deres
tilknytning til den primære omsorgsperson, som typisk er moderen.
Det betyder for vore to-sprogede elever, at det er mors sprog, der er
det første og primære.
Det er vigtigt for at arbejde med den sproglige
udvikling af dansk, at vi kan ramme det enkelte barns præcise
sproglige kompetence. En sprogscreening af børnegruppen vil derfor ikke
bare kunne foregå på dansk. Der kræves en afdækning som nødvendigvis også
omfatter modersmålet, som kan formodes at være det bedst udviklede. I
afdækningen og sprogtræningen er vore to-sprogslærere derfor uundværlige.
Der er herudover et kulturformidlingsproblem, hvor to-sprogslærerne
spiller en betydelig rolle. Specialskolerne har op mod 50 % to-sprogede
elever. Langt de fleste kommer fra kulturer, hvor skolesynet i almindelighed og
handicapsynet i særdeleshed er forskelligt fra det danske.
Det er generelt vanskeligt acceptabelt for forældre til elever, som
ikke har et synligt handicap, at deres børn skal gå på en skole, hvor
nogle elever er synligt handicappede. Det er endvidere ikke indlysende
for alle forældre, at specialskolerne faktisk underviser deres børn og
ikke bare passer og plejer dem.
Disse forskelle i kultursyn er vi til stadighed nødt til at
arbejde med. Her er de to-sprogede lærere en uvurderlig hjælp."
På denne baggrund foreslår forvaltningen, at
ressourcen til undervisning, hvor børnenes modersmål inddrages, fastholdes på
specialskoler for psykisk udviklingshæmmede børn. Forvaltningen foreslår at
denne undervisning benævnes tosproget
undervisning. Tosproget undervisning er en undervisning, hvor faglige
begreber fra fx danskundervisningen forklares med modersmålet som støtteredskab.
Udgiften udgør i 2006-2007 ca. 2,7 mio. kr.
Øget
lektiehjælp
På baggrund af evalueringen i 2005 af
lektiecafeerne er det ikke forvaltningens anbefaling at anvende
modersmålsressourcen til øget lektiehjælp i regi af lektiecaféen. Der forestår
tydeligt et arbejde for skolerne med at udvikle kvaliteten af lektiecaféerne,
som heller ikke specifikt har de tosprogede elever som målgruppe.
Fra skoleåret 2006-2007 har skolerne været
forpligtet til i højere grad at lægge dansk som andetsprogsundervisningen uden for
elevernes normale skema. Denne undervisning foregår i regi af skolens
sprogcenter, hvor kommunens efteruddannelsessatsning sikrer højere faglig
kvalitet i undervisningen.
Da den tidsmæssige placering af lektiecafe og
sprogcenter til en vis grad er identiske, og da sprogcenteret mere målrettet og
med højere kvalitet fokuserer på de svageste tosprogede elever, er det
forvaltningens vurdering, at udbyttet af ressourcen er højest ved en placering
af den frigivne ressource i sprogcenterregi.
Modersmålsundervisning
med delvis brugerbetaling
Den ikke-lovpligtige
modersmålsundervisning for tosprogede elever fra tredjelande kan belægges med
hel eller delvis brugerbetaling, idet den lovmæssigt hører til under Folkeskolelovens
§3 stk. 3 (frivillig undervisning). Børn fra EU- og EØS-lande undervises i
modersmålsundervisning efter Folkeskolelovens § 5, stk. 7.
Modersmålsundervisningen for disse børn kan ikke pålægges brugerbetaling.
En fuld brugerbetaling vil medføre en årlig udgift for forældrene
på ca. 4.500 kr. pr. barn. Forvaltningen har forhørt sig om konsekvenserne af
brugerbetalingsordning hos en række modersmålslærere med langvarigt kendskab
til forældregruppen. Disse læreres vurdering er, at en brugerbetaling på mere
end 500 kr. årligt pr barn vil medføre et større fald i deltagelsen.
Indførelse af brugerbetaling vil medføre øgede omkostninger til
opbygning og administration af et betalingssystem. Det er på nuværende
tidspunkt ikke muligt at vurdere administrationsudgifterne til et
betalingssystem, men en så lav brugerbetaling som 500 kr. pr. barn pr. år må
forventes i høj grad at blive opslugt af øgede administrative udgifter.
Ishøj Kommune har siden august 2002 indført brugerbetaling på
modersmålsundervisningen. Prisen er 1.665 kr. pr. barn, og brugerbetalingen har
medført et fald i deltagelsen fra 39
1 elever i 2001 til i dag 67 elever.
Forvaltningen har ikke nogen mulighed for mere præcist at vurdere
omfanget af deltagelsen ved forskellige niveauer af deltagerbetaling, hvorfor
en samlet vurdering af økonomien i en sådan ordning er umulig at foretage.
Forvaltningen
foreslår derfor en forsøgsordning i skoleåret 2007-2008 med et betalingsniveau
som i Ishøj på 1.600 kr. pr. barn. Der afsættes 1 mio. kr. til medfinansiering,
hvilket giver mulighed for at 350 elever kan få modersmålsundervisning efter
"først til mølle princippet". Tilbuddet retter sig mod elever fra 1.-5.klasse.
Endvidere afsættes der 0,1 mio. kr. til etablering af samt administration af
betalingsordningen. Ud fra en realistisk vurdering er det næppe muligt at danne
hold med en passende aldersopdeling for andet end de største sproggrupper: tyrkisk,
arabisk, urdu, albansk. Undervisningen foreslås placeret om lørdagen i et eller
flere distrikter.
Forvaltningen
foretager en evaluering af forsøgsåret 2007-2008, som fremlægges for Børne- og
Ungdomsudvalget i efteråret 2008.
Behovsstyret
modersmålsundervisning efter forudgående visitation
Forvaltningen har vurderet muligheden for, om
der kan etableres en modersmålsundervisning for tosprogede børn med særlige
behov efter forudgående visitation i skolens sprogcenter.
Det er forvaltningens vurdering, at der bør
skelnes mellem
·
undervisning
i det pågældende sprog, hvilket
indebærer en systematisk undervisning, der videreudvikler og opbygger
færdigheder i forstå, tale, læse og skrive sproget. Der skal mindst 4-5 års
systematisk undervisning til for at opbygge læse- og skrivefærdigheder, der kan
anvendes i en uddannelsesmæssig sammenhæng
·
undervisning
på det pågældende sprog, der bygger
på elevens medbragte sproglige kompetencer. Denne undervisningsform er i
indstillingen beskrevet som tosproget
undervisning, hvor faglige begreber fra fx danskundervisningen forklares
med modersmålet som støtteredskab. Den tosprogede undervisning er efter
forvaltningens vurdering nyttig, men har uddannelsesmæssige begrænsninger, når
den ikke kan bygge på sikre læse- og skrivekompetencer i sproget hos eleven.
For at en ordning kan være administrerbar,
skal der være klare kriterier for, hvem der kan få tilbuddet.
Det har været drøftet om en sådan
modersmålsundervisning udelukkende skal tilbydes tosprogede børn, der er 1.
generations indvandrere. Dette kriterium bygger imidlertid ikke på en vurdering
af det enkelte barns behov – der er i Danmark ikke en systematisk sammenhæng
mellem tosprogede børns sproglige forudsætninger og behov og deres families opholdstid
i Danmark.
Ved tilbud om denne form for
modersmålsundervisning til tosprogede børn, der klarer sig dårligt i skolen, er
det ikke muligt for skolerne at forudsige det enkelte tosprogede barns skolesucces
ved en vurdering når barnet er fx 6 år. Hvis der skal tilbydes en behovsbestemt
undervisning i barnets modersmål,
skal vurderingen af barnets behov foregå meget tidligt i skoleforløbet, fx i
børnehaveklassen. Herved kan der etableres en systematisk undervisning i sproget
over en 4-5 årig periode.
Der foregår for tiden en behovsbestemt
undervisning på barnets modersmål for
børn fra de største sproggrupper. Denne undervisning er benævnt tosproget undervisning og tilbydes børnene
efter forudgående visitation i skolens sprogcenter.
På denne baggrund er det forvaltningens
anbefaling, at en behovsstemt modersmålsundervisning etableres som tosproget undervisning.
Sproggrupper med tilknyttet modersmålsundervisning
Københavns Kommune gennemførte i
1996-1999 et indskolingsforsøg, som tog udgangspunkt i en nyttiggørelse af
børnenes modersmål. En gruppe børn med samme modersmål blev samlet som en del
af en almindelig indskolingsklasse og der blev til
knyttet en tosproget lærer
med samme modersmål som børnegruppen. Modersmålsundervisningen for sproggruppen
blev indholdsmæssigt koordineret med klassens øvrige undervisning. Forsøget
blev kaldt Sproggruppeforsøget og
blev positivt vurderet i en ekstern evaluering i 2000. På denne baggrund blev
sproggruppeordningen indskrevet i Styrelsesvedtægten som en af flere mulige
indskolingsformer.
I
skoleåret 2006-2007 er der sproggruppeordning på følgende skoler:
Det er
forvaltningens vurdering, at sproggruppeordningen bør opgives af følgende årsager:
·
ordningen er begrundet i en sammenhæng mellem den almene
fagundervisning og modersmålsundervisningen, som nu bortfalder
·
ordningen udløser flere ressourcer til nogle ganske få skoler uden
at det kan dokumenteres, at disse skoler har større behov end andre skoler med
mange tosprogede elever
·
tre af de 6 involverede skoler bliver heldagsskoler og kan for
egne midler fortsætte en sproggruppelignende indskoling såfremt skolen ønsker det
Det
foreslås, at de frigivne ressourcer på 1,3 mio. kr. anvendes til at øge
ressourcen til tosproget undervisning på alle kommunens skoler. Tosproget undervisning er en undervisning,
hvor faglige begreber fra fx danskundervisningen forklares med modersmålet som
støtteredskab. Hvis fx en gruppe tyrkisktalende børn skal læse eventyret om
Rødhætte, kan deres forståelse af eventyret og dets genre-træk lettes ved at en
tyrkisktalende lærer gennemgår eventyret med dem på tyrkisk og sætter danske
ord på.
Udgiften til
tosproget undervisning, incl. integrationsarbejde, udgør i skoleåret 2006/2007
15 mio. kr. Denne ressource vil ved en omlægning af sproggrupperessourcen blive
forøget med 8 %.
Personalemæssige konsekvenser
Nedenfor gennemgås de personalemæssige konsekvenser af den ovenfor beskrevne anvendelse af modersmålsressourcen.
Eventuelle
afskedigelser vil tidligst kunne træde i kraft med 6 måneders varsel. Der kan
ved varslingen tages forbehold for den endelige beslutning i
Borgerrepræsentationen. En række lærere vil desuden have ret til en
fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven.
Hvis
forslagene godkendes, vil beskæftigelsen for tosprogede lærere falde med 26-30
årsværk, ligesom andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund end
dansk vil falde.
Økonomi
Der er i 2006 afsat 15,5 mio. kr. til
modersmålsundervisning.
De 15,5 mio. kr. foreslås anvendt på følgende
måde:
|
Mio.
kr. |
Lovpligtig modersmålsundervisning til børn
af EU- og EØS-borgere |
1,0 |
Tosproget undervisning for psykisk
udviklingshæmmede børn |
2,7 |
Modersmålsundervisning på heldagsskolerne |
1,5 |
Kommunal medfinansiering af brugerbetalt modersmålsundervisning |
1,1 |
Øget dansk som andetsprog |
9,2 |
I
alt |
15,5
|
Miljøvurdering
Sagstype
n er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Forslaget
sendes i høring i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Integrationsrådet,
bestyrelsen for Københavns Kommunes Ungdomsskole, bestyrelserne for skoler med
sproggruppeordning:
På
baggrund af høringen fremlægger forvaltningen eventuelt revideret forslag for udvalget
på mødet den 28. februar 2007.
BILAG
VEDLAGT
·
Sprogcenterbeskrivelse
Else
Sommer