Mødedato: 06.12.2006, kl. 14:00

Modersmålsundervisning

Se alle bilag

Modersmålsundervisning

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. december 2006

 

 

6.      Modersmålsundervisning

  J.nr. 2006-3699

 

 

INDSTILLING

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

 

at      den ikke-lovpligtige modersmålsundervisning, hvortil udgifterne udgør 14,5 mio. kr.,  afskaffes - bortset fra på heldagsskolerne

at      der afsættes 2,7 mio. kr. til tosproget undervisning af tosprogede børn på kommunens skoler for psykisk udviklingshæmmede børn

at      der afsættes 1,5 mio. kr. til modersmålsundervisning på de tre heldagsskoler

at      der afsættes 1,1 mio. kr. til kommunal medfinansiering af en delvist brugerbetalt modersmålsundervisning fra august 2007

at      9,2 mio. kr. afsættes til øget undervisning i dansk som andetsprog på kommunens folkeskoler og udmeldes til skolerne efter de politisk besluttede udmeldingskriterier

at      indskolingsformen med sproggrupper med tilknyttet modersmålsundervisning ophører 

at      den ændrede anvendelse af modersmålsundervisningens ressourcer gennemføres pr. 1. august 2007

at      udvalget forinden sender forslagene til høring i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Integrationsrådet, bestyrelsen for Københavns Kommunes Ungdomsskole, bestyrelserne for skoler med sproggruppeordning: Tingbjerg Skole, Havremarkens Skole, Hillerødgades Skole, Rådmandsgades Skole, Grundtvigskolen samt Klostervængets Skole, Skole og Samfund, Fællespædagogisk Råd, Fællesrådet for Folkeskolen, Foreningen af Modersmålslærere og Tosprogede Lærere samt de faglige organisationer (KLF, BUPL, LFS, KS)

 

 

RESUME

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 10. maj 2006 under behandlingen af budgetforslag 2007, at en eventuel omlægning af modersmålsundervisningen til andre aktiviteter inden for en uændret budgetramme, der kan støtte børnenes sproglige udvikling, drøftes på et kommende møde.

 

Forvaltningen fremlægger hermed forslag om, at den ikke-lovpligtige modersmålsundervisning afskaffes undtagen på de tre heldagsskoler.

 

Det foreslås, at der afsættes 2,7 mio. kr. af modersmålsressourcen til tosproget undervisning for tosprogede børn på skoler for psykisk udviklingshæmmede samt 1,1 mio. kr. til forsøg med en kommunal medfinansiering af en delvist brugerbetalt modersmålsundervisning. 9,2 mio. kr. foreslås anvendt til øget undervisning i dansk som andetsprog.

 

Der lægges op til en drøftelse af muligheden for at etablere en behovsstyret modersmålsundervisning, der tildeles det enkelte barn efter visitation i skolens sprogcenter.

 

Det forslås endvidere at indskolingsformen "sproggrupper" afskaffes, da den bygger på en tæt kobling af modersmålsundervisning og øvrig faglig undervisning.

 

Forslagene til omlægningen af undervisningen foreslås sendt til høring inden endelig vedtagelse.

 


SAGSBESKRIVELSE

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 10. maj 2006 under behandlingen af budgetforslag 2007, at en eventuel omlægning af modersmålsundervisningen til andre aktiviteter inden for en uændret budgetramme, der kan støtte børnenes sproglige udvikling, drøftes på et kommende møde.

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen fremlagde på udvalgets møde den 1. november 2006 en indstilling med 6 forskellige modeller for alternativ anvendelse af de 15,5 mio. kr., der er afsat til modersmålsundervisning. Udvalget besluttede, at forvaltningen fremlægger fornyet indstilling for udvalget. I indstillingen skal forslaget om 15 integrationsmedarbejdere udgå. Der skal være fokus på faglighed, herunder begrebsdannelse, heldagsskoler, sprogtesten af de 5-årige skal anvendes i visitationsøjemed og der skal være forslag til styrkelse af dansk som andetsprog. Bedre belysning af modersmålsundervisning på specialskolerne, mulighederne for øget lektiehjælp og betalingsforhold skal indgå.

 

Forvaltningen fremlægger i indstillingen forslag, der skal styrke de svageste tosprogede elevers udbytte af skolegangen.

 

 

Styrkelse af dansk som andetsprog

KL-Konsulenternes undersøgelse fra maj 2006 af Børne- og Ungdomsforvaltningen dokumenterede, at det københavnske serviceniveau i undervisningen af tosprogede elever er lavt i forhold til sammenlignings-byerne. En overførsel af en del af modersmålsundervisningsressourcerne til dansk som andetsprog vil hæve serviceniveauet på denne del-ydelse i form af flere undervisningstimer til eleverne i skolernes sprogcentre.  Det skal bemærkes, at Folkeskolelovens § 5, stk. 7 ikke forpligter kommunerne til et bestemt serviceniveau for denne ydelse. Bestemmelsen forpligter kommunen til 'i fornødent omfang' at give undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede elever fra bh-klasse til 10. klasse.

 

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede i sit møde den 18. januar 2006:

·        at alle udmeldte ressourcer til dansk som andetsprog placeres i skolens sprogcenter og  anvendes målrettet til formålet, som omfatter undervisning i dansk som andetsprog samt udvidet skole-hjemsamarbejde med de tosprogede forældre 

·        at undervis­ningen skal udføres af lærere med særlig uddannelse

·        at den eksisterende ordning med sprogcentre er rammen om dette arbejde

 

Skolerne er forpligtede til primært at placere dansk som andetsprogsundervisningen således, at den ikke trækker elever ud af undervisningen i andre fag og derved skaber 'huller' i elevernes faglige udvikling. Undervisningen er derfor primært placeret som holddelt og differentieret undervisning inden for elevernes normale skema eller som undervisning i små grupper efter normal skoletid.

 

Som bilag vedlægges en beskrivelse af undervisningen i dansk som andetsprog i de københavnske sprogcentre.

En forøgelse af ressourcen til dansk som andetsprog med 9,3 mio. kr. vil hæve ressourceniveauet med 12 %. Det er forvaltningens opfattelse, at den præcise udmøntning af den ekstra ressource skal foretages ude på skolerne.

 

Faglighed og begrebsdannelse

Et af målene i Faglighed for Alle er, at præstationsgabet mellem etnisk danske og tosprogede børn skal halveres på 4 år og lukkes på 8 år.

 

Mange tosprogede elever klarer sig godt på dansk i den almindelige daglige kommunikation, men der er stor forskel på dagligdags kommunikationssprog og skolesprog. Dette slår især igennem, når eleverne kommer til skolens mellemtrin, hvor der kommer flere fag til med et mere abstrakt sprogbrug.

 

En lukning af præstationsgabet forudsætter

·        veluddannede lærere

·        ressourcer til at udvide de tosprogede børns begrebsverden og ordforråd

·        målrettet ressourceanvendelse

 

I  Undervisningsministeriets Faghæfte 19 Dansk som andetsprog hedder det:

Et af de vigtigste områder i andetsprogspædagogikken er fokus på elevernes beherskelse af et stort og varieret ordforråd inden for både almene og faglige områder. Tosprogede elever behersker typisk nogle sprogområder og har ord for nogle begreber på det ene sprog og andre på det andet sprog. Derfor er det vigtigt at skelne mellem ord og begreber. At en tosproget elev ikke kender et bestemt dansk ord, er ikke ensbetydende med, at eleven ikke kender begrebet – eleven kan udmærket have tilegnet sig både begrebet og ordet på sit modersmål og skal så blot have "oversat" til dansk i stedet for at starte fra bunden ( s. 122).

 

Mange tosprogede elever har haft for begrænsede erfaringer med omverdenen og deraf følgende begrænset begrebsverden og ordforråd. For disse elever er det vigtigt, at der gives mulighed for, at de kan udvide deres erfaringsverden bl.a. ved ture uden for skolen, hvor der sættes ord på oplevelser og erfaringer. Der vil her være behov for en styrket indsats i dansk som andetsprog, lige som det vil være gavnligt for eleverne at få tosproget undervisning ved en modersmålstalende lærer, for at de efterfølgende får mulighed for refleksioner og bearbejdning på eget sprog. Derved forbedres deres forudsætninger for at få optimalt udbytte af undervisningen i alle skolens fag.

 

Sprogtest af 5-årige

Som en del af Faglighed for Alle (FFA) indgår en vedtagelse om, at alle 5 årige børn i Københavns Kommune skal sprogtestes i oktober-november fra 2007. 5 års testen skal sikre, at skolerne sætter ind med undervisning overfor børn med sproglige behov fra første skoledag.

 

Endvidere skal børnehaverne udarbejde en plan for pædagogisk opfølgning for de 25% børn, der klarer sig dårligst i testen, således at der i det næste halve år op til skolestart foretages en særlig indsats over for denne gruppe børn.

 

Det er i udmøntningen af FFA besluttet, at forvaltningen vurderer Undervisningsministeriets materiale samt tilsvarende materialer for etnisk danske børn for at finde det samlede københavnske testmateriale til varetagelse af denne opgave. Først når Undervisningsministeriets materiale foreligger, vil det være muligt at afgøre, om det kan anvendes til visitation til undervisning i dansk som andetsprog, hvilket bl.a. afhænger af det estimerede tidsforbrug pr. barn til testtagning.

 

Den samlede udgift til sprogtest af 5-årige samt pædagogisk opfølgning for de 25% svageste elever afholdes over FFA-midlerne.

 

5-årstesten foretages 9-10 måneder før skolestart. I den periode af barnets liv sker en rivende udvikling af sproget, og den pædagogiske indsats over for sprogligt svage børn kan ændre billedet. Skolerne skal derfor være opmærksomme på, at der kan være behov for en fornyet vurdering i forbindelse med skolestarten i august.

 

 

Sprogscreening af alle tosprogede elever

Den 18. januar 2006 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget:

·        at skolerne forpligtes til i 2006 at foretage sprogscreening af samtlige tosprogede elever og efterfølgende udarbejde en individuel udviklingsplan for de elever, der har behov for særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog.

 

Forvaltningen har udarbejdet en plan for, hvordan evaluering af screeningen i 2006 skal foregå. Denne screening skal sikre

·        at alle tosprogede elever får vurderet deres behov for undervisning i dansk som andetsprog

·        at skolernes ressourceanvendelse på tosprogsområdet målrettes mere præcist

 

Den individuelle udviklingsplan skal sikre en langsigtet systematik i skolens arbejde med den enkelte elev.

 

Samtidig er Undervisningsministeriet i gang med at udarbejde et materiale, som har arbejdstitlen "Sprogscreening af tosprogede børn/elever", som kan bruges til at afdække, hvilke børn der har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Materialet, som dækker hele skoleforløbet, er p.t. til afprøvning og forventes udgivet i foråret 2007.

 

På baggrund af erfaringerne fra den kommunale sprogscreening i 2006 og ud fra en vurdering af Undervisningsministeriets materiale vil forvaltningen beslutte om Undervisningsministeriets vurderingsmateriale skal erstatte/supplere det materiale, som forvaltningen har udarbejdet.

 

Det er forvaltningens vurdering, at alle tosprogede børn skal have vurderet deres behov for undervisning i dansk som andetsprog mindst 3 gange i løbet af deres skoletid. Ved et tidsforbrug på ½ time pr barn vil denne opgave årligt koste ca. 2 mio. kr. og kunne udføres for den øgede ressource til dansk som andetsprog.

 

 

Modersmålsundervisning på heldagsskolerne

I forbindelse med Faglighed for Alle er det besluttet, at der skal igangsættes forsøg med heldagsskoler i områder af byen, der er præget af etnisk og social polarisering. Mange børn i disse områder har brug for særlig støtte til udvikling af sprog, omverdensviden og sociale kompetencer. Nyttiggørelse og udvikling af modersmålet kan være en måde at tage udgangspunkt i børnenes forudsætninger og ressourcer.

 

Der er i processen omkring heldagsskoler lagt vægt på stærk lokal indflydelse på, hvorledes den enkelte skole skal udvikles i tæt samarbejde mellem skole, institutioner, forældre og lokalområdets fritids og klubtilbud.

 

Tosprogede forældre har gennem MEGAFON-undersøgelsen udtrykt et stærkt ønske om modersmålsundervisning til deres børn.

 

På et møde om Hillerødgades Skoles fremtid som heldagsskole drøftede skolens forældre deres tanker og ønsker for deres børns fremtidige skolegang. Det fremgik af samtlige 6 gruppers drøftelser, at forældrene ønskede fortsat modersmålsundervisning for deres børn.

 

For at sikre en undervisning, der tager udgangspunkt i og udvikler alle børnenes sproglige ressourcer og for at tage forældreønsker alvorligt, er der gode grunde til fortsat at tilbyde modersmålsundervisningen på de tre heldagsskoler. Deltagelse i modersmålsundervisning er frivillig og forudsætter forældrenes tilmelding af barnet.

 

Den anslåede udgift til modersmålsundervisning på de tre heldagsskoler er årligt 1,5 mio. kr.

 

 

Tosproget undervisning på specialskoler

Der foregår for tiden modersmålsundervisning på kommunens specialskoler/klasserækker for elever med generelle indlæringsvanskeligheder (hjælpeskoler) samt på skoler for psykisk udviklingshæmmede elever.

Det er forvaltningens vurdering at behovet for undervisning, der inddrager modersmålet, er størst på skoler for psykisk udviklingshæmmede børn. På hjælpeskolerne vil der fortsat være mulighed for at tilbyde tosproget undervisning for eleverne fra de store sproggrupper. Tosproget undervisning er en undervisning, hvor faglige begreber fra fx danskundervisningen forklares med modersmålet som støtteredskab. Hvis fx en gruppe tyrkisktalende børn skal læse eventyret om Rødhætte, kan deres forståelse af eventyret og dets genre-træk lettes ved at en tyrkisktalende lærer gennemgår eventyret med dem på tyrkisk og sætter danske ord på.

Forvaltningen har bedt lederne af kommunens skoler for psykisk udviklingshæmmede børn om at beskrive deres tosprogede elevers undervisningsbehov. Lederne vurderer behovet således:

"Det er karakteristisk for vore elever, at der altid er problemer med den sproglige udvikling forbundet med den generelle udviklingshæmning.

Det er også karakteristisk for elevgruppen, at den i småbarnsalderen på grund af manglende sociale kompetencer er mere isoleret fra samkvem med andre børn og voksne. Disse børn er derfor i højere grad end andre afhængige af deres tilknytning til den primære omsorgsperson, som typisk er moderen.

Det betyder for vore to-sprogede elever, at det er mors sprog, der er det første og primære. 

Det er vigtigt for at arbejde med den sproglige udvikling af dansk, at vi kan ramme det enkelte barns præcise sproglige kompetence. En sprogscreening af børnegruppen vil derfor ikke bare kunne foregå på dansk. Der kræves en afdækning som nødvendigvis også omfatter modersmålet, som kan formodes at være det bedst udviklede. I afdækningen og sprogtræningen er vore to-sprogslærere derfor uundværlige.

Der er herudover et kulturformidlingsproblem, hvor to-sprogslærerne spiller en betydelig rolle. Specialskolerne har op mod 50 % to-sprogede elever. Langt de fleste kommer fra kulturer, hvor skolesynet i almindelighed og handicapsynet i særdeleshed er forskelligt fra det danske. 

Det er generelt vanskeligt acceptabelt for forældre til elever, som ikke har et synligt handicap, at deres børn skal gå på en skole, hvor nogle elever er synligt handicappede. Det er endvidere ikke indlysende for alle forældre, at specialskolerne faktisk underviser deres børn og ikke bare passer og plejer dem.

Disse forskelle i kultursyn er vi til stadighed nødt til at arbejde med. Her er de to-sprogede lærere en uvurderlig hjælp."

 

På denne baggrund foreslår forvaltningen, at ressourcen til undervisning, hvor børnenes modersmål inddrages, fastholdes på specialskoler for psykisk udviklingshæmmede børn. Forvaltningen foreslår at denne undervisning benævnes tosproget undervisning. Tosproget undervisning er en undervisning, hvor faglige begreber fra fx danskundervisningen forklares med modersmålet som støtteredskab. Udgiften udgør i 2006-2007 ca. 2,7 mio. kr.

 

 

Øget lektiehjælp

På baggrund af evalueringen i 2005 af lektiecafeerne er det ikke forvaltningens anbefaling at anvende modersmålsressourcen til øget lektiehjælp i regi af lektiecaféen. Der forestår tydeligt et arbejde for skolerne med at udvikle kvaliteten af lektiecaféerne, som heller ikke specifikt har de tosprogede elever som målgruppe.

 

Fra skoleåret 2006-2007 har skolerne været forpligtet til i højere grad at lægge dansk som andetsprogsundervisningen uden for elevernes normale skema. Denne undervisning foregår i regi af skolens sprogcenter, hvor kommunens efteruddannelsessatsning sikrer højere faglig kvalitet i undervisningen.

 

Da den tidsmæssige placering af lektiecafe og sprogcenter til en vis grad er identiske, og da sprogcenteret mere målrettet og med højere kvalitet fokuserer på de svageste tosprogede elever, er det forvaltningens vurdering, at udbyttet af ressourcen er højest ved en placering af den frigivne ressource i sprogcenterregi.

 

 

Modersmålsundervisning med delvis brugerbetaling

Den ikke-lovpligtige modersmålsundervisning for tosprogede elever fra tredjelande kan belægges med hel eller delvis brugerbetaling, idet den lovmæssigt hører til under Folkeskolelovens §3 stk. 3 (frivillig undervisning). Børn fra EU- og EØS-lande undervises i modersmålsundervisning efter Folkeskolelovens § 5, stk. 7. Modersmålsundervisningen for disse børn kan ikke pålægges brugerbetaling.

En fuld brugerbetaling vil medføre en årlig udgift for forældrene på ca. 4.500 kr. pr. barn. Forvaltningen har forhørt sig om konsekvenserne af brugerbetalingsordning hos en række modersmålslærere med langvarigt kendskab til forældregruppen. Disse læreres vurdering er, at en brugerbetaling på mere end 500 kr. årligt pr barn vil medføre et større fald i deltagelsen.

Indførelse af brugerbetaling vil medføre øgede omkostninger til opbygning og administration af et betalingssystem. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere administrationsudgifterne til et betalingssystem, men en så lav brugerbetaling som 500 kr. pr. barn pr. år må forventes i høj grad at blive opslugt af øgede administrative udgifter.

Ishøj Kommune har siden august 2002 indført brugerbetaling på modersmålsundervisningen. Prisen er 1.665 kr. pr. barn, og brugerbetalingen har medført et fald i deltagelsen fra 39 1 elever i 2001 til i dag 67 elever.

Forvaltningen har ikke nogen mulighed for mere præcist at vurdere omfanget af deltagelsen ved forskellige niveauer af deltagerbetaling, hvorfor en samlet vurdering af økonomien i en sådan ordning er umulig at foretage.

Forvaltningen foreslår derfor en forsøgsordning i skoleåret 2007-2008 med et betalingsniveau som i Ishøj på 1.600 kr. pr. barn. Der afsættes 1 mio. kr. til medfinansiering, hvilket giver mulighed for at 350 elever kan få modersmålsundervisning efter "først til mølle princippet". Tilbuddet retter sig mod elever fra 1.-5.klasse. Endvidere afsættes der 0,1 mio. kr. til etablering af samt administration af betalingsordningen. Ud fra en realistisk vurdering er det næppe muligt at danne hold med en passende aldersopdeling for andet end de største sproggrupper: tyrkisk, arabisk, urdu, albansk. Undervisningen foreslås placeret om lørdagen i et eller flere distrikter.

Forvaltningen foretager en evaluering af forsøgsåret 2007-2008, som fremlægges for Børne- og Ungdomsudvalget i efteråret 2008.

 

Behovsstyret modersmålsundervisning efter forudgående visitation

Forvaltningen har vurderet muligheden for, om der kan etableres en modersmålsundervisning for tosprogede børn med særlige behov efter forudgående visitation i skolens sprogcenter.

 

Det er forvaltningens vurdering, at der bør skelnes mellem

·        undervisning i det pågældende sprog, hvilket indebærer en systematisk undervisning, der videreudvikler og opbygger færdigheder i forstå, tale, læse og skrive sproget. Der skal mindst 4-5 års systematisk undervisning til for at opbygge læse- og skrivefærdigheder, der kan anvendes i en uddannelsesmæssig sammenhæng

·        undervisning det pågældende sprog, der bygger på elevens medbragte sproglige kompetencer. Denne undervisningsform er i indstillingen beskrevet som tosproget undervisning, hvor faglige begreber fra fx danskundervisningen forklares med modersmålet som støtteredskab. Den tosprogede undervisning er efter forvaltningens vurdering nyttig, men har uddannelsesmæssige begrænsninger, når den ikke kan bygge på sikre læse- og skrivekompetencer i sproget hos eleven.

 

For at en ordning kan være administrerbar, skal der være klare kriterier for, hvem der kan få tilbuddet.

 

Det har været drøftet om en sådan modersmålsundervisning udelukkende skal tilbydes tosprogede børn, der er 1. generations indvandrere. Dette kriterium bygger imidlertid ikke på en vurdering af det enkelte barns behov – der er i Danmark ikke en systematisk sammenhæng mellem tosprogede børns sproglige forudsætninger og behov og deres families opholdstid i Danmark.

 

Ved tilbud om denne form for modersmålsundervisning til tosprogede børn, der klarer sig dårligt i skolen, er det ikke muligt for skolerne at forudsige det enkelte tosprogede barns skolesucces ved en vurdering når barnet er fx 6 år. Hvis der skal tilbydes en behovsbestemt undervisning i barnets modersmål, skal vurderingen af barnets behov foregå meget tidligt i skoleforløbet, fx i børnehaveklassen. Herved kan der etableres en systematisk undervisning i sproget over en 4-5 årig periode.

 

Der foregår for tiden en behovsbestemt undervisning barnets modersmål for børn fra de største sproggrupper. Denne undervisning er benævnt tosproget undervisning og tilbydes børnene efter forudgående visitation i skolens sprogcenter.

 

På denne baggrund er det forvaltningens anbefaling, at en behovsstemt modersmålsundervisning etableres som tosproget undervisning.

 

Sproggrupper med tilknyttet modersmålsundervisning

Københavns Kommune gennemførte i 1996-1999 et indskolingsforsøg, som tog udgangspunkt i en nyttiggørelse af børnenes modersmål. En gruppe børn med samme modersmål blev samlet som en del af en almindelig indskolingsklasse og der blev til knyttet en tosproget lærer med samme modersmål som børnegruppen. Modersmålsundervisningen for sproggruppen blev indholdsmæssigt koordineret med klassens øvrige undervisning. Forsøget blev kaldt Sproggruppeforsøget og blev positivt vurderet i en ekstern evaluering i 2000. På denne baggrund blev sproggruppeordningen indskrevet i Styrelsesvedtægten som en af flere mulige indskolingsformer.

I skoleåret 2006-2007 er der sproggruppeordning på følgende skoler: Tingbjerg Skole, Klostervænget Skole, Grundtvigskolen, Hillerødgades Skole, Rådmandsgades Skole samt Havremarkens Skole.

Det er forvaltningens vurdering, at sproggruppeordningen bør opgives af følgende årsager:

·        ordningen er begrundet i en sammenhæng mellem den almene fagundervisning og modersmålsundervisningen, som nu bortfalder

·        ordningen udløser flere ressourcer til nogle ganske få skoler uden at det kan dokumenteres, at disse skoler har større behov end andre skoler med mange tosprogede elever

·        tre af de 6 involverede skoler bliver heldagsskoler og kan for egne midler fortsætte en sproggruppelignende indskoling såfremt skolen ønsker det

Det foreslås, at de frigivne ressourcer på 1,3 mio. kr. anvendes til at øge ressourcen til tosproget undervisning på alle kommunens skoler. Tosproget undervisning er en undervisning, hvor faglige begreber fra fx danskundervisningen forklares med modersmålet som støtteredskab. Hvis fx en gruppe tyrkisktalende børn skal læse eventyret om Rødhætte, kan deres forståelse af eventyret og dets genre-træk lettes ved at en tyrkisktalende lærer gennemgår eventyret med dem på tyrkisk og sætter danske ord på.

Udgiften til tosproget undervisning, incl. integrationsarbejde, udgør i skoleåret 2006/2007 15 mio. kr. Denne ressource vil ved en omlægning af sproggrupperessourcen blive forøget med 8 %.

 

Personalemæssige konsekvenser

Nedenfor gennemgås de personalemæssige konsekvenser af den ovenfor beskrevne anvendelse af modersmålsressourcen.

Eventuelle afskedigelser vil tidligst kunne træde i kraft med 6 måneders varsel. Der kan ved varslingen tages forbehold for den endelige beslutning i Borgerrepræsentationen. En række lærere vil desuden have ret til en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven.

Hvis forslagene godkendes, vil beskæftigelsen for tosprogede lærere falde med 26-30 årsværk, ligesom andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund end dansk vil falde.

 

Økonomi

Der er i 2006 afsat 15,5 mio. kr. til modersmålsundervisning.

 

De 15,5 mio. kr. foreslås anvendt på følgende måde:

 

 

Mio. kr.

Lovpligtig modersmålsundervisning til børn af EU- og EØS-borgere

1,0

 

Tosproget undervisning for psykisk udviklingshæmmede børn

2,7

Modersmålsundervisning på heldagsskolerne

          1,5

 

Kommunal medfinansiering af brugerbetalt modersmålsundervisning

 

          1,1

Øget dansk som andetsprog                                                                                            

9,2

I alt

15,5

 

 

                                  

                     

Miljøvurdering

Sagstype n er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Forslaget sendes i høring i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Integrationsrådet, bestyrelsen for Københavns Kommunes Ungdomsskole, bestyrelserne for skoler med sproggruppeordning: Tingbjerg Skole, Havremarkens Skole, Hillerødgades Skole, Rådmandsgades Skole, Grundtvigskolen samt Klostervængets Skole, Skole og Samfund, Fællespædagogisk Råd, Fællesrådet for Folkeskolen, Foreningen af Modersmålslærere og Tosprogede Lærere samt de faglige organisationer (KLF, BUPL, LFS, KS) med høringsfrist den 7. februar 2007.

På baggrund af høringen fremlægger forvaltningen eventuelt revideret forslag for udvalget på mødet den 28. februar 2007.

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Sprogcenterbeskrivelse

 

 

 

                                               Else Sommer

                                                                                            Michael Hougaard Olsen

 

 

 

 


 

Til top