Mødedato: 06.12.2006, kl. 14:00

Yderligere regulering af budget 2006 for serviceudgifter som følge af lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007

Se alle bilag

Yderligere regulering af budget 2006 for serviceudgifter som følge af lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. december 2006

 

 

19.      Yderligere regulering af budget 2006 for serviceudgifter som følge af lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007

  J.nr. 2006-3857

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

 

at      forslag til yderligere regulering af budget 2006 for serviceudgifter som følge af regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007 godkendes og

 

at      der overføres 15 mill. kr. fra Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme 2006 til Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme for 2007

 

RESUME

På baggrund af forventet regnskab for serviceudgifter indberettet af forvaltningerne pr. 13. oktober 2006 ventes kommunen samlet at overskride det af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmeldte måltal med 10 mill. kr. Økonomiforvaltningen har derfor indkaldt udvalgenes forslag til yderligere regulering af budget 2006 for serviceudgifter som følge af lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007. Børne- og Ungdomsudvalget er pålagt at overføre 15 mill. kr.

 

Økonomiforvaltningen udarbejder en samlet indstilling om de foreslåede overførsler og ændringer på baggrund af udvalgenes anmodninger. Indstillingen ventes behandlet i Økonomiudvalget den 12. december 2006 og i Borgerrepræsentationen den 14. december 2006.

 

På baggrund af indkaldelsesbrevet fra Økonomiforvaltningen den 9. november 2006 indstiller Børne- og Ungdomsudvalget, at der overføres 15 mill. kr. fra budget 2006 til budget 2007. Indstillingen er oversendt til Økonomiforvaltningen med forbehold for udvalgets endelige godkendelse.

 


SAGSBESKRIVELSE

Folketinget har den 30. maj vedtaget lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007. Formålet med loven er at sikre, at kommunernes revurderede budgetter til serviceudgifter overholdes i 2006.

 

Økonomiforvaltningen har opgjort måltal for serviceudgifterne ud fra udvalgenes vedtagne budget til serviceudgifter pr. 15. februar 2006 (på baggrund af ombrydning af budget 2006 og bevillingsmæssige ændringer til budgettet (BR 193/06)). De amtskommunale opgaver er ikke omfattet af loven og skal derfor ikke indgå i måltallet. Efterfølgende har fagforvaltningerne opgjort, hvor stor en andel de amtskommunale opgaver udgør således, at de kan trækkes ud af måltallet.

 

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med indberetningen til halvårsregnskabet for 2006 (BR 281/06), at udvalgene skulle anvise, hvor serviceudgifterne i udvalgets korrigerede budget for 2006 kunne reduceres med et beløb så udvalgets serviceudgifter ikke overstiger niveauet i vedtaget budget 2006. De beløb, som udvalgets budget reduceres med i 2006, reserveres til udvalgets budget 2007. Overskrider et udvalg budgetrammen for serviceudgifter i 2006, reduceres udvalgets budget i 2007 med et beløb svarende til overskridelsen af serviceudgifterne i regnskabet for 2006.

 

På baggrund af det forventede regnskab pr. 13. oktober 2006 for samtlige forvaltninger i Københavns Kommune, ventes kommunen at overskride måltallet for serviceudgifter med 10 mill. kr. Derfor har Økonomiudvalget den 7. november 2006 vedtaget (ØU 401/06), at udvalgene skal tilvejebringe yderligere overførsler fra 2006 til 2007 i serviceudgifterne på det primærkommunale område for i alt 60 mill. kr.

 

Børne- og Ungdomsudvalget skal derfor bidrage med en overførsel på 15 mill. kr., som er beregnet på baggrund af udvalgets procentvise andel af de samlede primærkommunale udgifter i kommunen.

 

Overførsel af budgetmidler fra 2006 til 2007

I forbindelse med overholdelsen af det samlede måltal for Københavns Kommune som helhed, skal Børne- og Ungdomsforvaltningen anvise yderligere overførsler til 2007 for i alt 15 mill. kr.

 

På den baggrund indstilles det derfor, at budget 2006 reduceres med i alt 15 mill. kr. på bevillingsområderne Fritidshjem og Klubber og Sundhed. Fordelingen af den foreslåede overførsel er fremstillet i tabel 1. Det er værd at bemærke, at overførslen ikke medfører en serviceforringelse i 2006, da der er tale om et forventet mindreforbrug og ikke en egentlig besparelse. Problematikken vil desuden heller ikke medføre en forringelse af budgettet for 2007, da det isoleret set kun gælder for 2006. De 15 mill. kr. vil indgå i budgettet for 2007 som en tidlig tillægsbevilling.

 

 

 

Tabel 1 – foreslåede beløb til overførsel

Bevillingsområde

Beløb i mill. kr.

Efterspørgselsstyrede områder

 

Fritidshjem og Klubber

4,0

Sundhed

11,0

Efterspørgselsstyrede områder i alt

15,0

Overførsel i alt

15,0

 

På bevillingsområdet Fritidshjem og Klubber forventes et lavere udgiftsniveau end tidligere antaget på baggrund af en forventning om, at vi kan opkræve udestående refusioner for i alt 4 mill. kr. for årene 2004 og 2005.

 

På bevillingsområdet Sundhed forventes et lavere udgiftsniveau end tidligere antaget, på baggrund af en simpel fremskrivning af det til dato konstaterede forbrug på sundhedsplejen. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med distrikternes administrative udgifter på området. Dette betyder, at der kan overføres et budget på 11 mill. kr. til 2007.

 

Vurdering af forventet regnskab 2006

Børne- og Ungdomsforvaltningen har den 13. november 2006, i forbindelse med sagen om serviceudgifter, indberettet et opdateret forventet regnskab for 2006 til Økonomiforvaltningen. Heraf fremgår det, at Børne- og Ungdomsforvaltningen forventer et samlet forbrug på de efterspørgselsstyrede serviceydelser og de rammestyrede områder på 7.468 mill. kr. På baggrund af den tildelte tillægsbevilling på 234,9 mill. kr. til dækning af det forventede merforbrug (ØU 413/2006) er det forventningen, at Børne- og Ungdomsforvaltningen går ud af regnskab 2006 med et samlet mindreforbrug på 2,7 mill. kr.

 

Det forventes dog, at den samlede afvigelse kan blive påvirket af et tilbagebetalingskrav på 21,3 mill. kr. på fritidshjems- og KKFO-området (BUU 292625) på baggrund af ændringen af beregningsgrundlaget for fritidshjems- og KKFO-taksterne.

 

Når man ser bort fra problemstillingen vedrørende fritidshjemstaksterne forventes det, at de samlede udgifter på de efterspørgselsstyrede serviceydelser beløber sig til i alt 6.282 mill. kr. og udgifter på de rammestyrede områder til i alt 1.186 mill. kr. – samlet set udgifter på i alt 7.468 mill. kr. Det totale forventede forbrug i nedenstående tabel er dog fratrukket i alt 11 mill. kr. fordelt på de to funktioner 3.45.1 Erhvervsgrunduddannelser og 5.60.1 Introduktionsprogrammer, eftersom forbrug på disse funktioner ikke indgår i opgørelsen af måltallet.

 

Tabel 2 – Regnskabsprognose for serviceudgifter pr. 13. november

 

Beløb i mill. kr.

Målfastsættelse

Regnskabsprognose

Amtsandel med BUFs egne principper

435

509

 

 

 

Total forventet forbrug

7.330

7.457

 

 

 

Måltal

6.895

6.948

 

På baggrund af Børne- og Ungdomsforvaltningens principper for udskillelse af de amtskommunale udgifter vil den amtskommunale andel af regnskabet for 2006 udgøre ca. 509 mill. kr. Det indebærer, at når den amtskommunale andel fratrækkes, kan de forventede kommunale serviceudgifter for Børne- og Ungdomsforvaltningen for 2006 opgøres til 6.948 mill. kr.

 

Da måltallet for Børne- og Ungdomsforvaltningen for nærværende er fastsat til 6.895 mill. kr., er det forventede regnskab for serviceudgifter for Børne- og Ungdomsforvaltningen 53 mill. kr. højere end måltallet. Selvom forvaltningen er blevet kompenseret med en tillægsbevilling på 234,9 mill. kr., har dette ingen indflydelse på det faktiske forbrug, hvorfor gældssaneringen alene har betydning for det overordnede regnskabsresultat og ikke niveauet for serviceudgifter.

 

Afvigelsen mellem måltallet og det forventede regnskab er inklusiv forventningen om en besparelse på 15 mill. kr. Isoleret set vil Børne- og Ungdomsforvaltningen derfor overskride måltallet, hvilket vil betyde en risiko for en reducering af bloktilskuddet i 2007. For hele Københavns Kommune som helhed, er forventningen dog, med de yderligere samlede overførsler på 60 mill. kr., at kommunen går ud af regnskab 2006 med et lavere forbrug på 50 mill. kr. i forhold til det samlede måltal for serviceudgifter.

 

I forbindelse med regnskabsafslutningen for kommunen som helhed, vil Økonomiforvaltningen til fastsættelse af den amtskommunale del af regnskabet anvende de principper Indenrigs- og Sundhedsministeriet foreskriver.

 

Økonomiforvaltningen har meddelt, at den enkelte forvaltning i forbindelse med kommunens interne regnskabsaflæggelse, skal anvende egne principper for fastsættelse og udskillelse af den amtskommunale andel af regnskabet.

 

 

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger.

 

Miljøvurdering

Sagen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger.

 

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Brev fra Økonomiforvaltningen om yderligere overførsel af serviceudgifter som følge af Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007

·        Bilag 2: Forslag om overførsler som følge af yderligere reduktion af serviceudgifter

 

 

                                Else Sommer

                                                                                                Kurt G. Jensen                                                                                               

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 

                  


 

Til top