Mødedato: 06.09.2006, kl. 08:15

Ændringer i Styrelsesvedtægten for folkeskolen i København

Ændringer i Styrelsesvedtægten for folkeskolen i København

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 6. september 2006

 

 

4.      Ændringer i Styrelsesvedtægten for folkeskolen i København

  J.nr. 318746

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

 

at      Styrelsesvedtægtens bilag IV "Undervisningens organisering" ændres mht. timetal for fagene dansk i 1. – 3. klasse samt for geografi og biologi i 8. og 9. klasse

 

at      retningslinier for elevplaner, jf. forslag til bilag VIII, godkendes

 

at      forslag til konsekvensrettelser i styrelsesvedtægten og mindre ændringer i dens bilag godkendes

 

at      forslagene forinden sendes i høring i Fællespædagogisk Råd og i Fællesrådet for Folkeskolen

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2006

Udvalget godkendte indstillingens fjerde "at" for så vidt angår ændringer som følge af ny lovgivning. Udvalget pålagde forvaltningen at fremlægge forslag om revision af styrelsesvedtægtens bilag.

 

 

RESUME

Ændring i folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser indebærer ændringer i Styrelsesvedtægten på to punkter:

 

1.      Timetallet i dansk styrkes på 1. – 3. klassetrin ved, at der tilføres faget 30 undervisningstimer på hvert skoleår, og det anbefales, at der undervises i geografi på 9. klassetrin (konsekvenser for Styrelsesvedtægtens bilag IV).

 

2.      Borgerrepræsentationen kan ifølge §4 i Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen fastsætte mål og rammer for skolernes anvendelse af elevplaner. Forvaltningen indstiller, at sådanne mål og rammer fremgår af et nyt bilag VIII til Styrelsesvedtægten.

 

Derudover er der behov for en række konsekvensrettelser med baggrund i allerede trufne beslutninger, bl.a. om ændringer i forvaltningsstrukturen.

 

 


 

Til top