Børne- og Ungdomsudvalgets dialog med enheder, institutioner og brugergrupper
Børne- og Ungdomsudvalgets dialog med enheder, institutioner og brugergrupper
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 6. september 2006
13. Børne- og Ungdomsudvalgets dialog med enheder, institutioner og brugergrupper
J.nr. 318764
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at udvalgets dialog med enheder, institutioner og brugergrupper godkendes og offentliggøres
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2006
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
I forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af plan for åbenhed den 1. juni 2006 blev det besluttet, at de enkelte fagudvalg pålægges at tage stilling til og offentliggøre, hvordan de vil gå i dialog med de enheder, institutioner og brugergrupper, der hører til deres forvaltningsområde. De nuværende udvalg pålægges at gøre dette inden udgangen af 2006 og kommende udvalg pålægges at gøre det i starten af valgperioden.
Forvaltningen foreslår, at redegørelsen for dialog, høringsparter og høringsprocedurer på Børne- og Ungdomsudvalgets område godkendes og offentliggøres som udvalgets dialog med enheder, institutioner og brugergrupper.