Regnskabsprognose for 2006 - 2. kvartal og forventet regnskab 2006
Regnskabsprognose for 2006 - 2. kvartal og forventet regnskab 2006
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. september 2006
9. Regnskabsprognose for 2006 - 2. kvartal og forventet regnskab 2006
J.nr. 313544
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,
at regnskabsprognosen 2006 pr. august (forventet regnskab 2006 pr. august, regnskabet efter de første syv måneder samt opfølgning på mål og resultater) godkendes
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender,
at der anvendes 10,2 mio. kr. af mindreforbruget på Børne- og Ungdomsudvalgets pulje til uforudsete udgifter på 15,6 mio. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med etablering af en fælles arbejdsskadepulje i Økonomiforvaltningen
at der anvendes 5,4 mio. kr. af mindreforbruget på Børne- og Ungdomsudvalgets pulje til uforudsete udgifter til dækning af merudgifter til befordring af elever på bevillingsområde Undervisning
at Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen analyserer de bevillingsområder, hvor der er ændringer i frekvensen eller prisen pr. enhed med henblik på, at Børne- og Ungdomsforvaltningen fremlægger forslag om indstilling til tillægsbevillinger
RESUME
I forlængelse af Lov om regulering af statstilskud til kommunerne 2007 har Borgerrepræsentationen besluttet, at udvalgene skal anvise reduktioner af udvalgets serviceudgifter i 2006, så udvalgets serviceudgifter holdes inden for niveauet i budgettet pr. 15. februar 2006. De anviste midler reserveres i kassen og overføres til udvalgene i budget 2007.
Forventes serviceudgifterne at overstige niveauet i det vedtagne budget pr. 15. februar 2006, skal en tilsvarende besparelse anvises på andre områder. Overskrider et udvalg budgetrammen for serviceudgifter i 2006, reduceres udvalgets budget i 2007 med et tilsvarende beløb.
I sagen om serviceudgifter som følge af lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007, som behandles på dette møde, foreslås budgettet derfor reduceret med 113,7 mio. kr. i 2006 svarende til overførslerne fra 2005 til 2006.
Det forventede regnskab 2006 (jf. bilag 1)
I det forventede regnskab 2006 pr. august forventes et samlet reelt merforbrug på driftssiden på 82,1 mio. kr. svarende til 1,11 pct. af det korrigerede driftsbudget 2006. Merforbruget dækker over et merforbrug på 18,4 mio. kr. på det efterspørgselsstyrede serviceområde og et merforbrug på 63,6 mio. kr. på det rammestyrede område.
I sagen om høring vedrørende DUT-sager, som behandles på dette møde, bliver rejst en række sager. Vurderingen af det forventede regnskab er foretaget under forudsætning af, at der via DUT-midlerne tilgår finansiering til de i sagen nævnte forhold.
Væsentlige problemstillinger i det forventede regnskab:
SOSU og PGU (forventet
merforbrug på 26,7 mio. kr.)
Merforbruget på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (SOSU) og den pædagogiske grunduddannelse (PGU) kan primært tilskrives udkontering af fejlbehæftet bogføring af forventede refusionsindtægter på SOSU-skolen i 2004.
Gymnasier og HF (forventet
merforbrug 24,9 mio. kr.)
I 2006 er området en del af det rammestyrede område. Derfor sker der ikke en tilpasning af budgettet i forhold til aktiviteten på området, og det medfører, at der pga. en stor aktivitetsstigning forventes et merforbrug.
Undervisning af anbragte børn
i dag- og døgninstitutioner (forventet merforbrug på 15,5 mio. kr.)
Børne-
og Ungdomsforvaltningen er økonomisk bundet af de anbringelser som Socialforvaltn
ingen
gennemfører, og har få eller ingen redskaber til at styre udviklingen på
anbringelsesområdet, idet undervisningstilbuddet til de anbragte børn normalt
ikke kan håndteres adskilt fra selve anbringelsen.
Borgerrepræsentationen har de senere år forøget rammen til familieanbringelse under Socialudvalget, uden en tilsvarende forøgelse af Børne- og Ungdomsudvalgets bevillingsramme til undervisning af anbragte børn.
Arbejdsskadepulje (forventet
merforbrug på 10,2 mio. kr)
Borgerrepræsentationen besluttede den 1. juni 2006 at etablere en fælles arbejdsskadepulje med virkning fra 1. januar 2006. Børne- og Ungdomsudvalget skal bidrage med 18,8 mio. kr. til Arbejdsskadepuljen. Heraf vedrører 7,5 mio. kr. områder fra det tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg. Sagen drøftes med Socialforvaltningen.
Herudover er der samlet set et finansieringsproblem svarende til 10,2 mio. kr.
Befordring af elever
(forventet merforbrug på 6,9 mio. kr.)
Udgiften til befordring af elever er uomgængelig, og i 2006 forventes aktiviteten at være langt højere end budgetteret, hvorfor der forventes et merforbrug.
Merforbrug på områder overført
til staten i 2007
Social- og Sundhedsskolen, gymnasieområdet og hf-enkeltfagsundervisning overgår alle til staten i 2007. Børne- og Ungdomsforvaltningen er bekendt med, at andre amter af staten er blevet pålagt – på trods af stigende aktivitet i 2006 – at overholde det vedtagne budget for 2006.
Børne- og Ungdomsforvaltningen vil derfor rette henvendelse til Økonomiforvaltningen med henblik på en afklaring af, hvad der er aftalt med staten om de forbrugs- og budgetmæssige bindinger på disse områder.
Forlig med Accenture
Borgerrepræsentationen behandler på mødet den 31. august 2006 en sag om indgåelse af forlig med Accenture. Det forventes at sagen indeholder en godtgørelse af kommunen i forbindelse med tab ved debitorsager, der ikke kan rejses. For den del der vedrører Børne- og Ungdomsudvalget vil de indkomne midler blive anvist til dækning af de forventede merudgift for udvalget. Derudover forventes det, at det bliver aftalt, at Accenture i en periode står til rådighed i forhold til en afklaring af de områder, som Børne- og Ungdomsforvaltningen ønsker undersøgt.
Regnskabsprognoser fra
fagkontorer, distriktskontorer, daginstitutioner og skoler
Som led i en forbedret økonomistyring i forvaltningen er det vigtigt,
at den enkelte enhed i forvaltningen afgiver en nøje vurdering af deres økonomi
i 2006. Der er derfor udsendt breve og materiale til fagkontorer,
distriktskontorer, daginstitutioner og skoler om udarbejdelse af kalkuler over
det forventede regnskab 2006 til distriktet.
Regnskab for årets første 7 måneder i 2006 (jf. bilag 2)
Regnskabet for årets første syv måneder udviser et mindreforbrug på driften på 375,5 mio. kr.
Hovedårsagerne til mindreforbruget er 3. mandshusleje, som i år først konteres i 4. kvartal, samt en regning fra Undervisningsministeriet vedrørende elever i privat- og friskoler, blev konteret i august mod forventet juli.
Børne- og Ungdomsforvaltningen skønner, at forbruget til husleje i 2006 vil beløbe sig til ca. 157 mio. kr., hvilket for de første syv måneder svarer til 91,4 mio. kr. Skønnet er baseret på det faktiske forbrug i 2005.
Regningen fra Undervisningsministeriet vedrørende elever i privat- og friskoler beløber sig til 303,7 mio. kr.
Mål og resultater
Børne- og Ungdomsforvaltningen følger i regnskabsprognoserne op på resultaterne vedrørende de i budget 2006 opstillede mål.
Der forventes ikke at være væsentlige afvigelser i forhold til resultatkravene i budget 2006.
SAGSBESKRIVELSE
Indstillingen giver en status over forudsætningerne for økonomistyringen i Børne- og Ungdomsforvaltningen pr. august 2006.
Status indeholder:
· En beskrivelse af konsekvenserne af Lov om regulering af statstilskud til kommunerne 2007, samt indstilling om tiltag til begrænsning af udgifterne i 2006
· Beslutning om etablering af fælles arbejdsskadepulje
· Efterregulering af budgettet
· Udestående i forhold til ny forvaltningsstruktur
Derudover redegøres for forventet regnskab 2006, regnskabet for de første syv måneder samt opfølges op på mål og resultater.
1.1 Regulering af serviceudgifterne
I forlængelse af Lov om regulering af statstilskud til kommunerne 2007, har Borgerrepræsentationen besluttet, at udvalgene i forbindelse med indberetningen til sagen om bevillingsmæssige ændringer skal anvise reduktioner af udvalgets serviceudgifter i 2006, så udvalgets serviceudgifter holdes inden for niveauet i budgettet pr. 15. februar 2006. De anviste midler reserveres i kassen og overføres til udvalgene i budget 2007.
Beslutningen om regulering af serviceudgifterne bevirker, at samtlige tillægsbevillinger efter 15. februar 2006 skal anvises som reduktioner til korrigeret budget 2006. Derudover må udvalgets serviceudgifter ikke overstige niveauet i vedtaget budget pr. 15. februar. Forventes en overskridelse, skal en tilsvarende besparelse anvises på andre områder. Overskrider et udvalg budgetrammen for serviceudgifter i 2006, reduceres udvalgets budget i 2007 med et tilsvarende beløb.
Indstilling om regulering af serviceudgifterne fremlægges samtidig med nærværende indstilling.
I indberetningen af forventet regnskab 2006 i augustprognosen er konsekvenserne af de nævnte reduktioner af serviceudgifterne indarbejdet. Det forventede regnskab er således reduceret med de anviste reduktioner på de relevante bevillingsområder, funktioner samt aktiviteter og enhedspriser. Det angives i regnskabsprognosen, hvor reduktionerne er foretaget, således det forventede regnskab både før og efter reduktionerne på de enkelte områder fremgår.
1.2 Arbejdsskadepulje
Borgerrepræsentationen besluttede den 1. juni 2006 at etablere en fælles arbejdsskadepulje med virkning fra 1. januar 2006 (BR 342/06). Puljen finansieres ved, at udvalgene betaler en årlig præmie på 3,9 promille af den budgetterede lønsum eksklusive lønsum for selvejende institutioner.
Børne- og Ungdomsudvalgets budgetterede lønsum udgør i 2006 godt 4,8 mia. kr. Udvalget skal således bidrage med 18,8 mio. kr. til Arbejdsskadepuljen.
I fastsættelsen af beløbet for Børne- og Ungdomsudvalget er indregnet den del af Børne- og Ungdomsudvalgets budget, der tidligere var en del af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets bevillingsområder
I forbindelse med den nye forvaltningsstruktur blev der overført 1,9 mia. kr. til løn på kommunale institutioner til Børne- og Ungdomsudvalget fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Dermed vedrører 7,5 mio. kr. af bidraget fra Børne- og Ungdomsudvalget til arbejdsskadepuljen, områder der tidligere henhørte under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Denne problemstilling drøftes for nærværende med Socialforvaltningen med henblik på at fastsætte, hvor meget der tidligere er blevet overført på området, og om disse midler dækker de udgifter Børne- og Ungdomsforvaltningen har på området.
Det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalgs andel af bidraget til puljen har tidligere år været budgetlagt til 1,1 mio. kr. Samlet set opstår et finansieringsproblem svarende til 10,2 mio. kr. under forudsætning af yderligere overførsel af midler fra Socialudvalgets ramme.
Det indstilles, at en del af mindreforbruget på udvalgets pulje til uforudsete udgifter på 15,6 mio. kr. anvendes til dækning af merudgifterne på 10,2 mio. kr. i forbindelse med etablering af en fælles arbejdsskadepulje.
1.3 Efterregulering af budgettet
Med den nye budgetmodel i 2006 er der for første gang sket efterregulering af Børne- og Ungdomsudvalgets budget i forhold til de efterspørgselsstyrede serviceområder. Bevillingen til de efterspørgselsstyrede serviceområder er reguleret på baggrund af den seneste prognose for befolkningsudviklingen (BR 396/06). På Børne- og Ungdomsudvalgets område betyder det en nedskrivning af budgetrammen med 18,9 mio. kr. fordelt forholdsmæssigt på de efterspørgselsstyrede serviceområder med undtagelse af bevillingsområderne Dagtilbud og Dagtilbud – special.
For stort set alle områder under Børne- og Ungdomsudvalget er udgifternes størrelse afhængig af elevoptaget ved skoleårets start. For at vurdere rigtigheden af aktivitetstilpasningen og budgettildelingen vil Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen umiddelbart efter elevtalsopgørelsen for skoleåret 2006/2007, analysere alle de bevillingsområder, hvor der er ændringer i frekvensen eller prisen pr. enhed med henblik på at Børne- og Ungdomsforvaltningen fremlægger forslag om indstilling til ti llægsbevillinger.
Aktivitetstilpasningen er foretaget for årets sidste fem måneder set i lyset af forvaltningens tilpasningsmulighed. Erfaringen siger dog, at dækningsgraden på f.eks. specialområdet er stigende, således en negativ aktivitetstilpasning vil skabe et finansieringsproblem.
På bevillingsområderne Dagtilbud og Dagtilbud – special reguleres budgettilvæksten af Børneplanen. Børneplanen er en politisk vedtaget flerårig udbygning på dagtilbudsområdet, hvilket betyder, at ændringer kræver nye politiske aftaler. Børne- og Ungdomsforvaltningen er i samarbejde med Økonomiforvaltningen ved at afdække det faktiske budgetbehov for Børneplanen for 2006 og 2007.
Ved budgetforlig 2006 blev det besluttet at udmønte 98,8 mio. kr. af Børneplanens forventede mindreforbrug for perioden 2006 til 2007 til andre formål.
1.4 Udeståender i forhold til ny forvaltningsstruktur
Økonomiforvaltningen har bedt om, at få sat fokus på konsekvenserne af den nye struktur, således regnskabsprognosen i august indeholder en eksplicit beskrivelse af eventuelle udeståender i forhold til ny forvaltningsstruktur i kommunen.
1.4.1 Udredning af fejlkonti
I forbindelse med skift i lønsystem (fra Accenture til KMD) blev alle ansatte oprettet på ny. I den forbindelse er der sket en række fejl, da det ikke lykkedes at få en fuldstændig match mellem KØR og KMD. En del af lønbogføringen ender derfor på fejlkonti i KØR. Disse udgifter er nu i bredt omfang bogført ind i Børne- og Ungdomsforvaltningens driftsregnskab for 2006.
Der henstår stadig ca. 50 mio. kr. på en mindre række lønfejlkonti for 2006. Forvaltningen har udredt langt størstedelen af fejlene, og sendt rettelserne til KMD inden lønkørslen for juli. Beklageligvis fik KMD ikke rettet fejlene i tide, og rettelserne vil først fremgå af lønforbruget for august.
1.4.2 Oprettelse af nye konti
Overgangen til den nye budgetmodel for kommunen har, for Børne- og Ungdomsforvaltningen - i samspil med ombrydningen af budgettet mellem forvaltningerne, betydet, at alle forbrugskontiene på de efterspørgselsstyrede områder har skullet nedlægges og gendannes. Dette omfattende arbejde er ved denne prognose ikke tilendebragt, hvilket indebærer, at enkelte organisationer i Børne- og Ungdomsforvaltningens regi endnu ikke eller først for nylig har fået en kontoplan. Der udestår stadig et arbejde med at bogføre det forbrug der foreløbigt alene har stået på statuskonti. Der er i vurderingen af regnskabsprognosen for 2006 taget hensyn til dette forhold.
1.4.3 Overgang fra Accenture
til KMD
Forvaltningen vil på udvalgsmødet den 6. september 2006 runddele et
notat som beskriver den aktuelle status på lønområdet i forhold til
overgangen fra Accenture til KMD.
2. Det forventede regnskab 2006 pr. august (jf. bilag 1)
2.1 Datagrundlag i regnskabsprognosen pr. august
2.1.1 Overførsel af centralt
placerede medarbejdere fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Det har i starten af 2006 været en problemstilling, at lønnen for stort set alle medarbejdere overført fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i centralforvaltningen eller i et distriktskontor blev konteret hos Socialforvaltningen.
Alle medarbejdere, der er overført fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen konteres nu på Børne- og Ungdomsforvaltningens driftskonti vedrørende løn.
2.1.2 Overenskomstfornyelsen
Det forudsættes i prognosen, at merudgiften i 2006 som følge af overenskomstfornyelse i 2005 kompenseres fuldt ud af Økonomiforvaltningen. Ved udgangen af juli 2006 er forvaltningen alene kompenseret med 3,5 pct. af lønsummen. Der henstår i Økonomiforvaltningen omkring 0,32 pct. af forvaltningens lønsum plus et tillæg fra en skævvridningspulje til senere udmøntning i 2006.
2.1.3 Mindreforbrug på konti
til huslejebetalinger
I forbindelse med etableringen af Københavns Ejendomme, blev der indført nye forretningsgange for forvaltningernes huslejebetalinger. Det indebærer, at den direkte betaling af 3. mands lejemål er overgået fra de enkelte forvaltninger til Københavns Ejendomme, jf. bilag 7.
Københavns Ejendomme har således betalt huslejen for første halvår 2006, mens forvaltningerne endnu ikke er blevet opkrævet et tilsvarende beløb af Københavns Ejendomme. Københavns Ejendomme forventer, at huslejebetalingerne vil blive opkrævet i 4. kvartal 2006, hvorfor forbruget først vil figurere i forvaltningens årsregnskab.
Børne- og Ungdomsforvaltningen skønner, at forbruget til husleje i 2006 vil beløbe sig i ca. 157 mio. kr., hvilket for de første syv måneder svarer til 91,4 mio. kr. Skønnet er baseret på det faktiske forbrug i 2005. Det skal bemærkes, at udgiften kan ændre sig bl.a. som følge af ændringer i huslejekontrakterne.
I vurderingen af det forventede regnskab er det forudsat, at udgifterne til 3. mandshusleje ikke overstiger budgettet.
2.2 Forventet regnskab 2006
Tabel 1. Forventet afvigelse på drift og anlæg, inkl. forventede overførsler
Bevillingsområde |
Forventet regnskab 2006 pr. august |
|||||
Nettoudgifter i 1.000 kr. |
Vedtaget budget 2006 * |
Korrigeret budget 2006 |
Forventet regnskab 2006 |
Forventet teknisk afvigelse |
Reduktion i service-udgifter |
Forventet afvigelse 2006 |
Efterspørgselsstyrede serviceydelser |
|
|
|
|
|
|
Dagtilbud |
2.438.805 |
2.620.171 |
2.520.113 |
-100.058 |
101.178 |
1.120 |
Dagtilbud – special |
63.195 |
66.619 |
63.414
|
-3.205 |
3.205 |
- |
Fritidshjem og klubber |
622.681 |
630.094
|
630.094
|
- |
- |
- |
Fritidshjem og klubber – special |
101.934 |
102.806 |
102.806
|
- |
- |
- |
Undervisning |
2.176.239 |
2.187.710 |
2.190.259 |
2.549 |
- |
2.549 |
Specialundervisning |
447.132 |
450.268 |
465.027 |
14.759 |
-
|
14.759 |
Sundhed |
188.955 |
197.945
|
197.515
|
-430 |
430 |
- |
Miljø |
7.515 |
7.564 |
7.564 |
- |
- |
- |
|
|
|
|
|
|
|
Efterspørgselsstyrede Serviceydelser i alt |
6.046.456 |
6.263.177 |
6.176.791 |
-86.386 |
104.813 |
18.427 |
Rammestyrede områder |
|
|
|
|
|
|
Ungdomsuddannelse |
468.228 |
471.666
|
526.322
|
54.656 |
- |
54.656 |
Voksenuddannelse |
170.931 |
173.027 |
181.704
|
8.677 |
- |
8.677 |
Dagtilbud |
33.356 |
33.653
|
33.653
|
- |
- |
- |
Dagtilbud – special |
41.874 |
42.290
|
40.290
|
-2.000 |
2.000 |
- |
Sundhed |
6.638 |
7.441 |
7.441 |
- |
- |
- |
Administration |
366.538 |
378.805 |
372.240
|
-6.565 |
6.876 |
311 |
|
|
|
|
|
|
|
Rammestyrede områder i alt |
1.087.565 |
1.106.882 |
1.161.650 |
54.768 |
8.876 |
63.644 |
Anlæg |
388.782 |
666.561 |
666.561 |
- |
- |
- |
Finansposter |
2.117 |
2.117 |
2.117 |
- |
- |
- |
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
7.524.920 |
8.038.737 |
8.007.120 |
-31.618 |
113.689 |
82.071 |
*Tekniske
fejl betyder, at vedtaget budget ikke ligger korrekt i økonomisystemet (KØR).
Af tabel 1 ses det, at der forventes et samlet merforbrug på 82,1 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets driftsramme, og i særdeleshed på enkeltområder.
Der forventes samlet set et merforbrug på 18,4 mio. kr. på de efterspørgselsstyrede serviceområder.
På de rammestyrede områder forventes et merforbrug på 63,6 mio. kr.
På bevillingsområde anlæg og på finansposter forventes balance i forhold til budgettet.
Budgettet til serviceudgifter vil blive reguleret med i alt 113,7 mio. kr. med indstillingen om ændringer som følge af Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne. I ovenstående tabel 1 er fordelingen af reguleringen foretaget på områder hvortil der i 2006 er tilført midler fra 2005.
Da en del af overførslerne fra 2005 til 2006 vedrørte tiltag, der allerede er igangsat, eller som er uafvendelige i 2006, vil der i forbindelse med de kommende sager om bevillingsmæssige omplaceringer være behov for at indstille en yderligere omfordeling af overførslen fra 2006 til 2007.
2.2.1 Merforbrug 2004 og 2005
Som følge af de forklaringer Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har angivet som årsag til merforbruget i 2004 og 2005, har Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med PricewaterhouseCoopers igangsat et større udredningsarbejde for at få afklaret mulighederne for eventuelt at rejse debitorkrav i forbindelse med ferietræk, registrering af den enkeltes feriebalance, fejlagtig udbetaling af 6. ferieuge mv.
PricewaterhouseCoopers
har – efter en række undersøgelser – sammen med forvaltningen identificeret en
række områder, hvor der kunne være indikationer af at være systematiske fejl,
herunder:
·
Grundlag for ferieberettiget
løn i optjeningsåret 2004
·
Nedsættelse af
feriepengegrundlaget ved afholdelse af ferie i ferieåret 2005/2006
·
Udbetaling af feriepenge fra
optjeningsåret 2003 efter udløb af ferieåret 2004/2005.
Accenture har bekræftet, at der inden for en række områder foreligger mulighed for systematiske fejl og vil give et overslag på ressourceforbrug i og mulighederne for at tilvejebringe et grundlag for det videre udredningsarbejde.
PricewaterhouseCoopers har udarbejdet vedlagte statusrapport for udredningsarbejdet, jf. bilag 6.
Der er
to forhold, der vil komme til at spille ind, når det skal vurderes hvorvidt der
i givet fald skal rejses debitorkrav. For det første vil den indførte grænse
for debitorkrav på minimum 5.000 kr. indebære, at en række sager ikke vil blive
rejst. Det vil indebære et reelt tab for forvaltningen.
Derudover
er der for nylig afsagt dom i en sag, hvor Københavns Lærerforening har lagt
sag an mod Københavns Kommune om hvorvidt kommunen berettiget til at modregne
beløb i tre læreres løn i november måned 2004. Beløbene vedrører for meget
udbetalt løn i forbindelse med ferieafholdelse for juli og oktober måned 2004.
Byretten har dømt Københavns Kommune til at tilbagebetale beløbene til de tre lærere,
da retten har fundet, at de har været i god tro. Der er ikke taget stilling til
hvorvidt sagen ønskes anket.
Sagen
viser, at den store mængde reguleringer og uoverskuelige lønsedler i Accentureperioden
i almindelighed vil indebære, at debitorkrav i fremtiden skal indebære så markante
afvigelser, at ansatte og tidligere ansatte ikke meningsfuldt kan hævde at have
været i god tro. Dommen vil indebære, at en række sager ikke vil blive rejst, i
det omfang det ikke kan påvises at have været en markant afvigelse af i forhold
til den forventede lønudbetaling.
Endelig
har der været et efterslæb vedrørende opkrævning af midler fra Barselsfonden
for 2004 og 2005. I det omfang forvaltningen har kendskab til barselsrefusioner
fra 2004 og 2005 er disse midler nu blevet indkrævet (i alt inklusiv opsamling
fra 2006 vedrører det ca. 11 mio. kr.). Beløbene er bogført inden næste
kvartalsprognose.
2.2.2 Merforbrug på områder
overført til staten i 2007
Som det fremgår af tabel 1, så forventes det for 2006, at der vil være store merforbrug på ungdoms- og voksenuddannelser. Merforbruget vedrører Social- og Sundhedsskolen, gymnasieområdet og hf-enkeltfagsundervisning.
Disse områder overgår alle til staten i 2007. Børne- og Ungdomsforvaltningen er bekendt med, at andre amter af staten er blevet pålagt – på trods af stigende aktivitet i 2006 – at overholde det vedtagne budget for 2006.
Børne- og Ungdomsforvaltningen vil derfor rette henvendelse til Økonomiforvaltningen med henblik på en afklaring af, hvad der er aftalt med staten om de forbrugs- og budgetmæssige bin dinger på disse områder.
2.2.3 Regnskabsprognose
- Børne- og Ungdomsudvalgets møde 16. august 2006
På udvalgets møde den 16. august 2006 blev udleveret en foreløbig regnskabsprognose. Dette skete på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning om, at Børne- og Ungdomsforvaltningen månedligt skal afgive regnskabsprognoser til Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget. Den foreløbige regnskabsprognose blev tilsvarende udleveret til Økonomiudvalget på Økonomiudvalgets møde den 30. august 2006.
Vedlagt som bilag 14 er den foreløbige regnskabsprognose, og Økonomiforvaltningens forklæde til den foreløbige regnskabsprognose.
Forlig med Accenture
Borgerrepræsentationen behandler på mødet den 31. august 2006 en sag om indgåelse af forlig med Accenture. Det forventes at sagen indeholder en godtgørelse af kommunen i forbindelse med tab ved debitorsager, der ikke kan rejses. Det forventes også, at den samlede godtgørelse kan fordeles i forhold til det enkelte udvalgs andel af forligsbeløbet.
For den del der vedrører Børne- og Ungdomsudvalget vil de indkomne midler blive anvist til dækning af de forventede merudgift for udvalget. Derudover forventes det, at det bliver aftalt, at Accenture i en periode står til rådighed i forhold til en afklaring af de områder, som Børne- og Ungdomsforvaltningen ønsker undersøgt. Dette gælder for ferieområdet, hvor forvaltningen mener der udestår en række problemstillinger, der kan have ført til for meget eller for lidt udbetalt løn for den enkelte medarbejder.
Regnskabsprognoser fra
fagkontorer, distriktskontorer, daginstitutioner og skoler
Som led i den vedtagne plan for forbedringen af økonomistyring i forvaltningen (j.nr. 308510 på udvalgets møde den 21. juni 2006) er det fastsat, at den enkelte enhed i forvaltningen skal afgive en nøje vurdering af deres økonomi i 2006. Der er derfor udsendt breve og materiale til fagkontorer, distriktskontorer, daginstitutioner og skoler om udarbejdelse af kalkuler over det forventede regnskab 2006 til distriktet. Brevene er vedlagt denne sag som bilag 15 vedlagt brevet til alle daginstitutioner, fritidshjem og klubber, skoler og serviceinstitutioner, og som bilag 16 brevet til alle centrale kontorer og distriktskontorer.
2.3 Forventet regnskab 2006 på bevillingsniveau
På bevillingsområdet Dagtilbud
forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. på det efterspørgselsstyrede
serviceområde i 2006 efter reduktion af serviceudgifterne, mens det
rammestyrede område forventes at balancere.
Der forventes mindreudgifter til puljeinstitutioner på ca. 0,7 mio. kr.
som følge af færre iværksatte pladser. Derudover forventes en merindtægt på
Fælles formål køb og salg af pladser på 4,0 mio. kr., mindreudgifter på 1,5
mio. kr. på lovbestemte tilskud.
Der er forventede merudgifter på ca. 4,3 mio. kr. på grund af en
forskydning mellem 0-2 års pladser og 3-5 års pladser i Privat Børnepasning i
forhold til budgetteret. Derudover forventes flere dagplejepladser end
budgetteret, hvilket medfører et merforbrug på ca. 3 mio. kr., når der tages
højde for overførslen fra 2005. Merforbruget på ordningerne Privat Børnepasning
og Dagplejen afspejler, at nedgangen i de private ordninger ikke er så stor som
forventet ved budgetforlig 2006.
På bevillingsområderne Dagtilbud og Dagtilbud – special reguleres budgettilvæksten af Børneplanen, der er en politisk vedtaget flerårig udbygning på dagtilbudsområdet. Dette indebærer at ændringer kræver nye politiske aftaler. Børne- og Ungdomsforvaltningen er i samarbejde med Økonomiforvaltningen ved at afdække det faktiske budgetbehov for Børneplanen for 2006 og 2007.
Ved budgetforlig 2006 blev det besluttet at udmønte 98,8 mio. kr. af Børneplanens forventede mindreforbrug for perioden 2006 til 2007 til andre formål.
På bevillingsområdet Dagtilbud -
special forventes et teknisk mindreforbrug på 2 mio. kr. på det
rammestyrede område i 2006, mens det efterspørgselsstyrede serviceområde
forventes at balancere.
Der forventes på det rammestyrede område, at midler øremærket til
evaluering af forsøgsprojekt ABA/Doman, ikke bliver brugt, og at
mindreforbruget vil blive søgt overført til evaluering af projektet i 2007.
Bevillingsområde Fritidshjem og
klubber forventes at balancere.
Et merforbrug på 16,1 mio. kr. til betaling af regning for køb af pladser
for anbragte børns brug af fritidstilbud i perioden 2000-2004 kompenseres af en
merindtægt på 17,5 mio. kr. vedrørende indskrivning af børnehavebørn i
fritidshjemspladser. Midlerne vil blive søgt flyttet fra bevillingsområde
Dagtilbud.
Herudover forventes et merforbrug på tilskud til statslige og private
skoler på 1 mio. kr. Merforbruget er baseret på forbruget i 2005.
Der forventes ansøgt om flytning af 5 mio. kr. til bevillingsområde
Fritidshjem og klubber - special, som skyldes en skæv fordeling af budgettet af
bevillingsområderne Fritidshjem og klubber og Fritidshjem og klubber - special.
Institutionerne har samlet set sparet 17,8 mio. kr. op i 2005, som er
overført til 2006. Den forventede budgetoverholdelse på fritidshjem og klubber
er under forudsætning af, at institutionerne samlet set overfører samme beløb
til 2007.
Budgettet for fritidshjem og klubber reguleres i forbindelse med
regnskabsopgørelsen i forhold til den faktiske belægning på den enkelte
institution. Der betales derfor ikke for såkaldte "tomme" pladser.
Området vil i lighed med undervisningsområdet inddrages i opgørelsen af
de faktiske elevtal og faktiske belægningsprocenter, og dermed også indgå i
opgørelsen af eventuelle behov for tillægsbevillinger for at dække en stigende
efterspørgsel.
Der forventes ingen afvigelse på bevillingsområdet Fritidshjem og klubber – special.
Resultatet dækker over, at bevillingsområdet forventes tilført 5 mio. kr. fra bevillingsområde Fritidshjem og klubber. Dette skyldes en skæv fordeling af budgettet af bevillingsområderne Fritidshjem og klubber og Fritidshjem og klubber - special.
Institutionerne har samlet set sparet 3,6 mio kr. op i 2005, som er overført til 2006. Forventet regnskab er således under forudsætning af, at institutionerne samlet set overfører samme beløb til 2007.
Området vil i lighed med undervisningsområdet inddrages i opgørelsen af
de faktiske elevtal og faktiske belægningsprocenter, og dermed også indgå i
opgørelsen af eventuelle behov for tillægsbevillinger for at dække en stigende
efterspørgsel.
På bevillingsområdet Undervisning forventes et merforbrug på 2,5 mio. kr. på driftsbudgettet i 2006.
Det samlede merforbrug dækker dels over et forventet mindreforbrug på 3.01.1 Folkeskoler dels over merforbrug på funktion 3.10.1 Bidrag til statslige og private skoler, 3.49.1 Befordring af elever og 3:76.1 Ungdomsskolevirksomhed.
Forvaltningen vil foretage en analyse af budgettet til befordring af elever på bevillingsområderne Undervisning og Specialundervisning med henblik på at undersøge fordelingen mellem områderne i forhold til det faktiske aktivitetsniveau.
Det indstilles, at der omplaceres 5,4 mio. kr. fra Børne- og Ungdomsudvalgets bufferpulje til dækning af en del af det forventede merforbrug til befordring af elever.
Bidragene til statslige og private skoler samt efterskoler udgør et merforbrug på 5,7 mio. kr. stigningen i forhold til seneste prognose i april skyldes hovedsageligt den negative tillægsbevilling vedrørende aktivitetstilpasningen.
På nuværende tidspunkt forventes der balance på de øvrige funktioner under bevillingsområdet Undervisning.
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets regnskab udviste i 2005 et merforbrug. En del af dette merforbrug kan knyttes direkte til skoler og serviceinstitutioner under bevillingsområdet Undervisning.
Det forventes, at de skoler og institutioner, der skal have beløb overført, så vidt muligt tilpasser deres forbrug i forhold til de forventede overførte midler fra 2005. Forvaltningen er ved at gennemgå skolernes og serviceinstitutionernes regnskaber, med henblik på en afklaring af den enkelte enheds overførsel fra 2005 til 2006.
På bevillingsområdet Specialundervisning forventes et merforbrug på 14,8 mio. kr. på driftsbudgettet i 2006.
Merforbruget drejer sig altovervejende om udgifter til undervisning af anbragte børn.
Socialudvalget
er myndighed i sager om anbragte børn. Børne- og Ungdomsudvalgets ansvar består
i at sikre, at de anbragte børn kan modtage den undervisning, de har krav på.
Børne-
og Ungdomsforvaltningen er således økonomisk bundet af de anbringelser som
Socialforvaltningen gennemfører, og har få eller ingen redskaber til at styre udviklingen
på anbringelsesområdet, idet undervisningstilbuddet til de anbragte børn
normalt ikke kan håndteres adskilt fra selve anbringelsen.
Borgerrepræsentationen har de senere år forøget rammen til familieanbringelse under Socialudvalget, uden en tilsvarende forøgelse af Børne- og Ungdomsudvalgets bevillingsramme til undervisning af anbragte børn.
Siden overtagelsen af udgifterne fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning i 2002, har det ikke været muligt – på trods af opskrivninger af budgettet, at kunne dække udgifterne fuldt ud. Som følge heraf forventes et merforbrug i 2006 på 15,5 mio. kr.
Merforbruget dækker over merudgifter til den nuværende elevgruppe på 7,1 mio. kr., en række nyindskrivninger o.l. som beløber sig til 5,6 mio. kr. for resten af året samt øgede udgifter i forhold til budgettet til PPR-betjening o.l. 2,8 mio. kr.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at forvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen udarbejder en analyse af forholdet mellem aktivitetsniveauet og det tildelte budget på området for anbragte børn, og at denne opgørelse indgår i en indstilling fra Børne- og Ungdomsforvaltningen af ansøgning om tillægsbevillinger til området.
På bevillingsområdet Ungdomsuddannelse forventes et merforbrug på 54,7 mio. kr. på driftsbudgettet i 2006.
Det forventede merforbrug fordeler sig med et forventet samlet merforbrug på 26,7 mio. kr. på den grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, et forventet merforbrug til befordring af elever på 3,0 mio. kr. og et forventet merforbrug på gymnasieområdet er der forventet et samlet merforbrug 24,9 mio. kr.
Det forventede merforbrug på de grundlæggende social og sundhedsuddannelser dækker primært over, at Social- og Sundhedsskolen i regnskabet 2004 fejlagtigt bogførte et stort beløb i forventede indtægter vedrørende elevrefusioner. Undervisningsudgifterne til SOSU og PGU overgår til staten ved kommunalreformen pr. 1. januar 2007.
Forvaltningen foretager en tæt opfølgning på Social- og Sundhedsskolens opgørelser og indberetninger, og forvaltningen har - for at reducere merforbruget - pålagt Social- og Sundhedsskolen et midlertidigt ansættelsesstop. Skolen er blevet pålagt at redegøre for, hvordan skolen vil kunne reducere lønudgifterne i et passende omfang.
På funktion 3.41.1 Gymnasier og HF-kurser dækker merforbruget over en nettoforskydning i køb og salg af pladser på 4,7 mio. kr.
Funktion 3.42.1 Bidrag til staten forventes et merforbrug på 13,7 mio. kr. Beløbet dækker over flere elever, specielt antallet af kursister på kurser på under ét år er steget.
Gymnasieområdet blev i 2005 tilført i alt 11,1 mio. kr. for at dække udgifterne forbundet med de stigende søgetal til gymnasierne. Det er ikke muligt indenfor de nuværende budgetrammer at pege på en tilsvarende overførsel. Budgettet for 2006 er funderet på dækningsgrader og søgetal til de enkelte uddannelsestyper for 2004 (den nye budgetmodel), hvilket bevirkede at rammen for 2006 allerede i efteråret 2005 blev beskåret med 15,5 mio. kr. På den baggrund fremstillede Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen en sag for udvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen (BR 493/05), hvor det blev indstillet at budgetrammen for 2006 skulle opskrives med 16 mio. kr. for at sikre en videreførelse af serviceniveauet i 2005. Indstillingen blev forkastet af Borgerrepræsentationen på mødet den 22. september 2005.
Det forventede merforbrug til befordring af elever i ungdomsuddannelser er skønnet til 3,0 mio. kr. på baggrund af udgifterne i 2005 og i 1. kvartal af 2006. Unge til ikke-lønnede ungdomsuddannelser har en lovfæstet ret til at modtage tilskud til befordring mellem hjem og uddannelsessted, så forvaltningen har reelt ikke mulighed for at styre udviklingen i disse udgifter.
Alle de ovennævnte områder under ungdomsuddannelse overgår til staten i 2007. Børne- og Ungdomsforvaltningen er bekendt med, at andre amter af staten er blevet pålagt – på trods af stigende aktivitet i 2006 – at overholde det vedtagne budget for 2006.
Børne- og Ungdomsforvaltningen vil derfor rette henvendelse til Økonomiforvaltningen med henblik på en afklaring af, hvad der er aftalt med staten om de forbrugs- og budgetmæssige bindinger på disse områder.
På bevillingsområdet Voksenuddannelse forventes et merforbrug på 8,9 mio. kr. på driftsbudgettet i 2006.
Merforbruget dækker dels over et merforbrug 6,1 mio. kr. vedrørende køb og salg på funktion 3.37.1 Prøveforberedende enkeltfagsundervisning dels et forventet merforbruget på 3,0 mio. kr. til befordring af elever til voksenspecialundervisning.
Forberedende voksenundervisning og prøveforberedende enkeltfagsundervisning overgår til staten ved kommunalreformen pr. 1. januar 2007. Børne- og Ungdomsforvaltningen er bekendt med, at andre amter af staten er blevet pålagt – på trods af stigende aktivitet i 2006 – at overholde det vedtagne budget for 2006.
Børne- og Ungdomsforvaltningen vil rette henvendelse til Økonomiforvaltningen med henblik på en afklaring af, hvad der er aftalt med staten om de forbrugs- og budgetmæssige bindinger på disse områder.
På bevillingsområdet Miljø
forventes ingen afvigelse i forhold til driftsbudgettet i 2006.
Resultatet dækker over, at der forventes en overførsel fra Socialudvalget
på 7,5 mio. kr. vedrørende den fælles arbejdsskadepulje.
Derudover forventes 10,2 mio. kr. omplaceret fra Børne- og
Ungdomsudvalgets bufferpulje til dækning af det resterende merforbrug som følge
af etablering af den fælles arbejdsskadepulje.
Der forventes ingen afvigelser på bevillingsområde Sundhed.
Bevillingsområdet Administration udviser stort set balance efter omplacering af midler fra Børne- og Ungdomsudvalgets bufferpulje dels til dækning af et forventet merforbrug til kørsel på bevillingsområdet Undervisning dels forventede merudgifter til kommunens fælles arbejdsskadepulje.
På bevillingsområdet vil der ske reduktioner i serviceudgifterne på 6,9 mio. kr. i 2006. Forvaltningen er i gang med at identificere områder, hvor der kan anvises besparelser. Beløbene vil så blive overført til 2007 i forbindelse med indstillingen om reduktion af serviceudgifter, som fremlægges sideløbende med nærværende indstilling.
Bevillingsområdet Anlæg forventes at balancere.
Fra 1. januar 2006 har Københavns Ejendomme overtaget opgaven med at udføre de konkrete anlægsprojekter. Det betyder, at størstedelen af nye anlægsbevillinger givet til 2006, efterhånden som de godkendes i Borgerrepræsentationen, overføres fra Børne- og Ungdomsudvalgets budget til Kultur- og Fritidsudvalgets budget. Det betyder, at Børne- og Ungdomsudvalgets korrigerede budget reduceres kraftigt i løbet af året, og at det kun er et begrænset forbrug, der vil blive bogført i Børne- og Ungdomsudvalget.
Bevillingsområdet Finansposter forventes at balancere i forhold til det budgetterede. I vurderingen indgår, at det forventes, at det i samarbejde med Økonomiforvaltningen afklares, hvordan forskydninger i kortfristede tilgodehavender skal håndteres. Som konsekvens af sammenlægning af forvaltningsområder er der i Børne- og Ungdomsforvaltningens såkaldte åbningsbalance posteret i alt 119,7 mio. kr. Dette forhold vil søges afklaret med Økonomiforvaltningen.
3. Regnskab for de første syv måneder 2006 (jf. bilag 2)
Regnskabet for årets første syv måneder udviser et mindreforbrug på driften på 375,5 mio. kr.
Hovedårsagerne til mindreforbruget er 3. mandshusleje, som i år først konteres i 4. kvartal, samt en regning fra Undervisningsministeriet vedrørende elever i privat- og friskoler, blev konteret i august mod forventet juli.
3.1 Regnskab for de første syv måneder på bevillingsniveau
Der er samlet set et mindreforbrug på bevillingsområde Dagtilbud på 109,9 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes dels 3. mands husleje på kommunale daginstitutioner, hvor udgiften modsat tidligere år først falder i 4. kvartal, dels tilbageholdenhed med forbruget på centrale og decentrale puljer som følge af manglende udmelding og manglende opskrivning af institutionernes budgetter.
Derudover er der en merindtægt på solgte pladser og mindreudgifter på søskenderabat og socialpædagogiske fripladser.
Bevillingsområdet Dagtilbud – special viser et mindreforbrug på driften på 25,7 mio.kr.
Mindreforbruget dækker over et mindreforbrug på efterspørgselsstyrede serviceområder på 1,7 mio. kr. og et mindreforbrug på 24 mio. kr. på rammestyrede områder.
Mindreforbruget på det efterspørgselsstyrede serviceområde skyldes primært en mindre periodeforskydning til 3. kvartal.
På de rammestyrede områder dækker mindreforbruget primært over et mindreforbrug på funktionerne 5.17 og 5.21.
Bevillingsområdet Fritidshjem og klubber udviser et mindreforbrug på 15 mio.kr.
Afvigelsen skyldes primært et mindreforbrug på 24. mio. kr. grundet en periodeforskydning vedrørende bidrag til private skoler, en merudgift vedrørende betaling af regning på 16,1 mio. kr. for fritidstilbud for anbragte børn og manglende bogføring af bl.a. 3. mandshusleje
Bevillingsområdet Fritidshjem og klubber – special viser et mindreforbrug på 6,5 mio.kr.
En bevilling 3,7 mio. kr. vedrørende udgifter til basispladser vil blive tilbageført til bevillingsområde 'Fritidshjem og klubber'. Den øvrige afvigelse giver ikke anledning til bemærkning.
Bevillingsområdet Undervisning udviser et mindreforbrug på 295,7 mio. kr. i forhold til det periodiserede budget.
Afvigelsen skyldes hovedsageligt en periodeforskydning vedrørende funktion 3.l0: Bidrag til statslige og private skoler idet regningen på 303,7 mio kr. er forudsat bogført i KØR, men dette er endnu ikke sket.
Derudover er der en række mer- og mindreforbrug på bevillingsområdet Undervisning. Væsentligst er merforbruget på funktion 3.49: Befordring af elever på 6,0 mio. kr. vedrørende de første syv måneder.
Bevillingsområdet Specialundervisning udviser et mindreforbrug på 20,0 mio. kr. Der mangler 4,9 mio. kr. i bogførte udgifter på funktionen 5.80.1: Kommunal sundhedstjeneste. Med hensyntagen til disse forhold er mindreforbruget på 15,1 mio. kr.
Bevillingsområdet Ungdomsuddannelse udviser et merforbrug på 23,8 mio. kr. i forhold til det periodiserede budget.
Afvigelsen skyldes dels en periodeforskydning vedrørende funktion 3.42: Bidrag til staten idet regningen på 68,5 mio. kr. er forudsat bogført i KØR, men dette er endnu ikke sket.
Merudgifterne skyldes hovedsageligt Social- og Sundhedsuddannelserne, som samlet set har et merforbrug på 62,5 mio. kr. for 7/12-regnskabet. Social- og Sundhedsskolen har oplyst at de er bagud med opkrævningen af refusioner, derudover dækker merforbruget også over et forventet merforbrug for hele 2006 på 26,7 mio. kr.
Bevillingsområdet Voksenuddannelse udviser et merforbrug på 57,8 mio. kr. i forhold til det periodiserede budget.
Merudgifterne skyldes hovedsageligt af der er konteret forbrug vedrørende Daghøjskolerne på 15,3 mio. kr. på dette bevillingsområde. Daghøjskolerne er pr. 1. januar 2006 overgået til Socialforvaltningen fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Beløbet vil blive omkonteret når de relevante konti er oprettet.
Derudover udviser funktion 3.11.1: Specialundervisning for voksne et merforbrug på 5,0 mio. kr. og funktion 3.37.1 Prøveforberedende enkeltfagsundervisning et merforbrug på 44,3 mio. kr. Merforbruget på funktion 3.37.1 Prøveforberedende enkeltfagsundervisning dækker dels over periodeforskydninger vedrørende køb og salg af pladser dels over et vedvarende merforbrug vedrørende løn. Forvaltningen vil undersøge lønudgifterne til området nærmere.
Bevillingsområdet Miljø viser samlet set et merforbrug på 16,3 mio. kr. Merforbruget skyldes forvaltningens bidrag til den fælles kommunale arbejdsskadepulje. Det indstilles, at der til området tilføres midler fra udvalgets bufferpulje til dækning til en del af disse udgifter.
Bevillingsområdet Sundhed viser et mindreforbrug på 17,9 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært at den kommunale tandplejes udgifter vedrørende klinikmontering finder sted mere uregelmæssigt i løbet af året end forventet.
Bevillingsområdet Administration udviser for første kvartal 2006 et mindreforbrug på 23,7 mio. kr. i forhold til det periodiserede budget. Mindreforbruget skyldes primært periodeforskydninger af IT-betalinger.
Bevillingsområdet Anlæg udviser et min dreforbrug på 160,0 mio. kr. Regnskabsopgørelsen bærer præg af, at Ejendomsenheden altovervejende (bortset fra udgifterne til istandsættelse af Vognmagergade 8 til KVUC) bogfører udgifterne. Dette forhold var der ikke taget højde for i periodiseringen af budgetterne for anlægsområdet.
4. Mål- og resultater
Børne- og Ungdomsforvaltningen følger i regnskabsprognoserne op på resultaterne vedrørende de i budget 2006 opstillede mål.
Der forventes ikke at være væsentlige afvigelser i forhold til resultatkravene i budget 2006.
5. Opfølgning på aktivitetstal og enhedspriser
Opfølgning på aktiviteter er et krav fra Økonomiforvaltningen til hver prognose og årsregnskab. I prognoserne i 2006 følges der op på de aktivitetstal, der fremgår af ydelseskatalogerne fra 2006. De forventede og realiserede aktivitetstal indgår i det forventede regnskab, jf. bilag 2, samt kvartalsregnskabet, jf. bilag 3. Herudover har Økonomiforvaltningen bedt om enhedspriser og aktivitetstal på de områder, hvor dette er muligt, jf. bilag 4.
5.1 Opfølgning på forventede
aktivitetstal
I forhold til det budgetterede antal er der en del forventede afvigelser.
På undervisningsområdet forventes der afvigelser i forhold til de budgetterede pladser, og opgørelsen af elevtallet pr. 1. september 2006 vil gøre det muligt at opgøre helårselevtallet for de enkelte områder
På dagtilbudsområdet forventes der:
28 flere private børnepasningspladser (0-2 årige) i forhold til de budgetterede 148
23 færre private børnepasningspladser (3-5 årige) i forhold til de budgetterede 101
100 flere købte private pladser i forhold til de budgetterede 240
177 flere solgte private pladser i forhold til de budgetterede 461
25 færre dagplejepladser i forhold til de budgetterede 1.080
180 flere vuggestuepladser i forhold til de budgetterede 10.338
865 færre børnehavepladser i forhold til de budgetterede 17.428
90 færre fritidshjemspladser i forhold til de budgetterede 2.234
20 færre klubpladser i forhold til de budgetterede 1.315
33 færre pladser i puljeinstitutioner (0-2 årige) i forhold til de budgetterede 197
1 ekstra plads i puljeinstitutioner (3-5 årige) i forhold til de budgetterede 192
21 færre købte puljepladser (0-2 årige) i andre kommuner i forhold ingen budgetterede
10 færre købte puljepladser (3-5 årige) i andre kommuner i forhold ingen budgetterede
Der forventes 39 vuggestuepladser og 8 børnehavepladser i den nye institutionsform Privatinstitutioner
På Dagtilbud – special forventes der:
ingen pladsafvigelse særlige dagtilbud og særlige klubber i forhold til de budgetterede 233
På fritidshjem- og klubområdet forventes der ingen pladsafvigelser i forhold til de budgetterede 24.984 pladser
På Fritidshjem og klubber – special forventes der en pladsafvigelse i forhold til de budgetterede 629
På sundhedsområdet forventes der:
ingen afvigelse i antal af børn og unge (0-17 år) i forhold til de budgetterede 88.199
På miljøområdet forventes der:
ingen afvigelse i antal af børn og unge (5-16 år) i forhold til de budgetterede 45.429
5.2 Opfølgning på realiserede
aktivitetstal for de første 7 måneder
Forvaltningen følger hvert kvartal op på de realiserede aktivitetstal og sammenholder dem med de budgetterede aktivitetstal for hele året:
På undervisningsområdet forventes der:
1177 færre elever i forhold til de budgetterede 44.673
På specialundervisningsområdet forventes der:
198 færre elever i forhold til de budgetterede 1.516
For undervisningsområdet og specialundervisningsområdet vil der være behov for at få afstemt forvaltningens egne registreringssystemer i forhold til en total opgørelse af antallet af elever undervist. Ovenstående oplysninger er derfor opgivet med forbehold.
&nbs
p;
På dagtilbudsområdet forventes der:
70 flere private børnepasningspladser (0-2 årige) i forhold til de budgetterede 148
4 færre private børnepasningspladser (3-5 årige) i forhold til de budgetterede 101
100 flere købte private pladser i forhold til de budgetterede 240
177 flere solgte private pladser i forhold til de budgetterede 461
1 dagplejeplads mindre end de budgetterede 1.080
183 flere vuggestuepladser i forhold til de budgetterede 10.338
923 færre børnehavepladser i forhold til de budgetterede 17.428
90 færre fritidshjemspladser i forhold til de budgetterede 2.234
20 færre klubpladser i forhold til de budgetterede 1.315
33 færre pladser i puljeinstitutioner (0-2 årige) i forhold til de budgetterede 197
1 ekstra plads i puljeinstitutioner (3-5 årige) i forhold til de budgetterede 192
21 færre købte puljepladser (0-2 årige) i andre kommuner i forhold ingen budgetterede
10 færre købte puljepladser (3-5 årige) i andre kommuner i forhold ingen budgetterede
Der er etableret 35 vuggestuepladser i den nye institutionsform Privatinstitutioner
På Dagtilbud – special forventes der:
ingen pladsafvigelse særlige dagtilbud og særlige klubber i forhold til de budgetterede 233
På fritidshjem- og klubområdet forventes der ingen pladsafvigelser i forhold til de budgetterede 24.984
På Fritidshjem og klubber – special forventes der en stigning i efterspørgslen. Den faktiske stigning kan konstateres i forbindelse med opgørelsen af de faktiske belægningsprocenter i september måned.
På sundhedsområdet forventes der:
ingen afvigelse i antal af børn og unge (0-17 år) i forhold til de budgetterede 88.199
På miljøområdet forventes der:
ingen afvigelse i antal af børn og unge (5-16 år) i forhold til de budgetterede 45.429
Økonomi
Ingen yderligere bemærkninger
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Forventet regnskab 2006 pr. april
· Bilag 2: Regnskab for de første syv måneder 2006
· Bilag 3: Oversigt over finansposter pr. august 2006
· Bilag 4: Aktivitetsoversigt til Økonomiforvaltningen
· Bilag 5: Prognoseark til Økonomiforvaltningen
· Bilag 6: Serviceudgifter til Økonomiforvaltningen
· Bilag 7: Statusrapport fra PricewaterhouseCoopers vedrørende undersøgelse af merforbrug 2004 og 2005
· Bilag 8: Brev fra Københavns Ejendomme af 8. august 2006 vedrørende huslejeopkrævninger 2006.
· Bilag 9: Brev fra Økonomiforvaltningen af 30. juni 2006 om indkaldelse af bidrag til regnskabsprognosen
· Bilag 10: Oversigt over daginstitutionernes regnskab 2005
· Bilag 11: Oversigt over fritidshjem og klubbers regnskab 2005
· Bilag 12: Oversigt over skolernes regnskab 2005
· Bilag 13: Oversigt over målopgørelse 2006
· Bilag 14: Økonomiforvaltningens notat til Økonomiudvalget den 29.august 2006 om status for økonomien i Børne- og Ungdomsudvalget
· Bilag 15: Brev af 29. august 2006 til alle daginstitutioner, fritidshjem og klubber, skoler og serviceinstitutioner
· Bilag 16: Brev af 29. august 2006 til alle centrale kontorer og distriktskontorer
Else Sommer
Kurt G. Jensen