Mødedato: 06.09.2006, kl. 08:15

Høring vedrørende DUT-sager

Se alle bilag

Høring vedrørende DUT-sager

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. september 2006

 

 

11.      Høring vedrørende DUT-sager

  J.nr. 318783

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalget godkender forslag til høringssvar til Økonomiforvaltningen om bevillingsændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 2005/2006 (DUT)

 

 

RESUME

Børne- og Ungdomsforvaltningen har fra Økonomiforvaltningen modtaget høringsmateriale til Børne- og Ungdomsudvalget i tre sager om ændrede bevillinger som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 2005/2006 (DUT).

 

DUT-kompensationerne vedrører årene 2006-2009.

 

Den samlede kompensation fra staten til Københavns Kommune vedrørende de tre sager i høring udgør i 2006 i alt 3,774 mio. kr.

 

Økonomiforvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget tilfører udvalget 2,458 mio. kr. i 2006 som følge af tre sager.

 

Forvaltningen har på baggrund af overstående udarbejdet forslag til høringssvar til Økonomiforvaltningen.


SAGSBESKRIVELSE

Efter Økonomiudvalgets principper for processen omkring udvalgenes DUT-kompensation (ØU 25/2005) fremsendes større DUT-sager, hvor kommunes mer- eller mindreudgifter overstiger 2 mio. kr. til høring i de berørte udvalg.

 

I 2006 høres Børne- og Ungdomsudvalget således i tre sager fra lov- og cirkulæreprogrammet i 2005/2006:

 

LCP-nr

Programpunkt

189

Ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Modernisering, udskillelse af regler om barselsdagpenge) *)

296

Forslag til ændring af lov om folkeskolen (formål, landsresultater af test, flere timer og styrkelse af det kommunale ansvar)

333

Børnemiljøvurderinger i dagtilbud

*) Kompensationen vedrører alle udvalg

 

Ad LCP 189: Ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Modernisering, udskillelse af regler om barselsdagpenge)

 

Bevillingsændringen vedrører årene 2006-2009 og alle udvalg.

 

Ændringen påvirker kommunen som arbejdsgiver og i forhold til overførsler til borgerne. Barselsreglerne er taget ud af sygedagpengeloven, der er sket udvidelse af perioden for aftale om refusion af dagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom, regresbestemmelsen er ændret, satsreguleringen er justeret, der er ændret i beregningsgrundlaget vedrørende selvstændige og der er indført ens sats for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.  

 

Staten øger det økonomiske tilskud til København med 0,912 mio. kr. i 2006 stigende til 2,139 mio. kr. i 2009.

 

Økonomiforvaltningen har opgjort virkningen af de ændringer, der vedrører kommunen som arbejdsgiver til en besparelse i forvaltningerne på samlet set 437.000 kr., og udvalgets andel heraf til 205.737 kr. i 2006. 

 

For Børne- og Ungdomsudvalget vurderes Økonomiforvaltningens forslag at betyde uændret økonomi, da forvaltningens udgifter forventes at falde svarende til reduktionen i bevillingen.

 

 

Ad LCP 296: Forslag til ændring af lov om folkeskolen (formål, landsresultatet af test, flere timer og styrkelse af det kommunale ansvar)

 

Bevillingsændringen vedrører årene 2006-2009 og Børne- og Ungdomsudvalget.

 

Timetallet for dansk- og historieundervisningen i folkeskolen øges. Det forøgede timetal vil være fuldt indfaset i 2010, og effekten på kommunens bidrag til staten for elever i privatskoler vil være slået fuldt igennem i 2013. Der er modregnet i udgifterne til fritidsordninger for det forøgede timetal i skolen.

 

Staten øger det økonomiske tilskud til København med 1,446 mio. kr. i 2006 stigende til 15,206 mio. kr. i 2009. Tilskuddet i årene 2010-2013 er ikke aftalt - det vil indgå i de kommende årlige DUT-aftaler. Som det ses af nedenstående tabel beløber meromkostningerne for Børne- & Ungdomsforvaltningen sig til 1,099 mio. kr. i 2006 stigende til 11,847 mio. kr. i 2009.

 

Meromkostningerne for forvaltningen er mindre end statens samlede tilskud, da forvaltningen har en mindre andel normalklasser og en større andel specialklasser og et større kommunalt bidrag til private skoler end der er forudsat i beregningsgrundlaget for kommunens andel af DUT-kompensationen. Den samlede virkning af LCP 296 bliver dermed en forbedring af Københavns økonomi i 2006 på 0,349 mio. kr.  stigende til 4 ,899 mio. kr. i 2009. 

 

Tabel: Merudgifter til flere undervisningstimer i dansk og historie i kr.

11.847.045

 

2006

2007

2008

2009

Kommunal folkeskole

709.726

2.413.069

4.826.137

7.665.042

Reduktion fritidsinstitutioner

-33.075

-112.455

-224.909

-357.208

Privatskole

144.189

490.243

980.487

1.557.244

Specialklasser

275.922

938.135

1.876.270

2.979.959

I alt

1.098.769

3.731.000

7.459.993

 

Merudgifterne til flere undervisningstimer i dansk og historie er beregnet efter Undervisningsministeriets model. Ifølge denne kompenseres de kommuner ikke, der allerede underviser mere end 300 timer i dansk. Københavnske første klasser undervises 360 timer i dansk i skoleårene 2005/2006 og 2006/2007, og de øgede merudgifter i 2006 vedrører derfor kun 2. og 3. klasse. Det indgår desuden i Undervisningsministeriets model, at der modregnes for sparede udgifter på fritidsinstitutioner som følge af den øgede undervisning. Det er her forudsat, at mindreudgiften på fritidsinstitutioner svarer til 15 pct. af timeforøgelsen i skolen. Normeringen antages i snit at svare til 13,4 børn pr. pædagog, og der er regnet med en årsnorm pr. pædagog på 1640 timer til en gennemsnitsløn på 305.000 kr. Reduktionen er vist i tabellen.

 

Der er en afvigelse i ovenstående tabels opgørelse af meromkostningerne til privatskoler for 2007 til 2009 i forhold til bilaget. Det skyldes, at Børne- og Ungdomsforvaltningen i bilaget har anvendt en forkert formel til beregningen af indfasningen. Konsekvensen af ændringen er en forøgelse af Børne- og Ungdomsforvaltningens udgifter på 448 t.kr. i 2007, 959 t.kr. i 2008 og 1.544 t.kr. i 2009. Spørgsmålet er rejst over for Økonomiforvaltningen.

 

 

Ad LCP 333: Børnemiljøvurderinger i dagtilbud

 

Bevillingsændringen vedrører årene 2006-2009 og Børne- og Ungdomsudvalget.

 

Alle dagtilbud skal udarbejde en børnemiljøvurdering. I beregningsgrundlaget er det antaget at det drejer sig om 681 institutioner med vuggestue, børnehave og fritidshjemspladser, men omfanget er større idet blandt andet også puljeordninger og privatinstitutioner er omfattet. Der regnes med en belastning af den enkelte institution på 20 timer.

 

Staten øger det økonomiske tilskud til København med 1,416 mio. kr. i 2006 stigende til 2,399 mio. kr. i 2007 og frem.

 

Økonomiforvaltningen foreslår at Børne- og Ungdomsudvalget tilføres 1,567 mio. kr. i 2006 stigende til 2,325 mio. kr. i 2007 og frem.

 

For forvaltningen vil Økonomiforvaltningens forslag betyde uændret økonomi i 2006, da forvaltningens udgift til børnemiljøvurderinger forventes at stige tilsvarende.

 

 

Kompensation for ændring af lov om social service og lov om børnefamilieydelse (styrkelse af forældreansvaret – LCP 35)

 

Sagen handler om udgifter til forældreprogrammer foranlediget af den fremrykkede indsats i forhold til børn, der har alvorlige adfærds- og tilpasningsproblemer, ulovligt fravær fra skolen, begår kriminalitet og hvor forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder.

 

Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår, at kompensationen i denne sag henføres til Socialudvalget alene.

 

Mindre DUT-sager

I de mindre DUT-sager, hvor kommunens mer- eller mindreudgifter er under 2 mio. kr., fordeles kompensationen fra staten til kommunen uden videre til forvaltningerne.

 

I ti mindre DUT-sager kompenseres Børne- og Ungdomsudvalget for merudgifter på samlet 229.000 kr. i 2006.

 

Forvaltningen bemærker, at en DUT-sag om styrkelse af forældreansvaret, som efter klassifikationen er en mindre sag, er henført til Socialudvalget.

 

Andre udgiftsforøgende aktiviteter

Forvaltningen har gjort Økonomiforvaltningen opmærksom på, at der er et behov for resursetilførsel til forvaltningen for at opfylde kravene i den nye bekendtgørelse om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

 

KL har i forbindelse med høringen om den nye bekendtgørelse taget forbehold over for DUT. Dette er dog indtil videre afvist af Undervisningsministeriet.

 

 

Forvaltningens forslag til Børne- og Ungdomsudvalgets høringssvar

 

Forvaltningen foreslår, at udvalget svarer, at udvalget ingen bemærkninger har til Økonomiforvaltningens forslag, herunder om forslaget om at henføre forældreprogrammer til Socialudvalget alene.

 

 

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Mail af 11. august 2006 fra Økonomiforvaltningen til Børne- og Ungdomsforvaltningen

 

 

 

 

Else Sommer

Kurt G. Jensen

 

 

 

 


 

Til top