Kristeligt Studenter-Settlements Socialpædagogiske Fritidsforanstaltning
Kristeligt Studenter-Settlements Socialpædagogiske Fritidsforanstaltning
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 6. juni 2007
4. Kristeligt Studenter-Settlements Socialpædagogiske Fritidsforanstaltning
J.nr. 1101-262946
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget skal tage stilling til udmøntningen af
bevillingen til Kristeligt Studenter-Settlement i perioden 2007-2009.
Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), 1. at udvalget tager til efterretning, at Kristeligt Studenter-Settlements bevilling på 1,3 mill. kr. årligt for perioden 2007 til 2009 udmøntes til koordinering af Settlementets samlede tilbud samt den særlige sociale og psykologiske rådgivningsfunktion Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 6. juni 2007 Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
I budget 2007 er der afsat 1,3 mill. kr. årligt i en treårig periode fra 2007 til 2009 til Kristeligt Studenter-Settlement til styrkelsen af indsatsen over for de svageste
Settlementet har i september 2006 ansøgt Københavns Kommune om finansiel støtte på 1,245 mill. kr. i forhold til strukturtilpasning. I samme forbindelse er der ansøgt om ny overenskomst som ungdomsklub med baggrund i den særlige integrationsindsats på Vesterbro for børn og unge. Settlementet har haft overenskomst med Københavns Kommune siden 1984 og forvaltningen er enige med Set tlementet om en ny aftale.
Udmøntningen af de 1,3 mill. kr. pr. år i den 3-årige periode tager udgangspunkt i, at organisationen Kristeligt Studenter-Settlement har et bredt aktivitetsområde, som strækker sig over tre forvaltninger: BUF, Socialforvaltningen (SOF) og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF).
Settlementet har behov for at stabilisere finansieringen af rådgivningen over for de svageste samt overbygningen til organisationen, det vil sige en delvis finansiering af den sociale og psykologiske rådgivning (0,425 mill. kr.), den koordinerende forstanderstilling (0,350 mill. kr.), administration og udvikling (0,470 mill. kr.).
Løsning
Det fremgår af budgetvedtagelsen den 5. oktober 2006 i Borgerrepræsentationen, at der som led i styrkelsen over for de svageste afsættes 1,3 mill. kr. i perioden 2007 – 2009 til Kristeligt Studenter-Settlement.
Settlementet har ansøgt Københavns Kommune om 1,245 mill. kr. i september 2006 før den endelige vedtagelse af budget 2007. Det fremgik, at det skete på grund af strukturtilpasning vedrørende Kristeligt Studenter-Settlements brede aktiviteter, der strækker sig over tre forvaltninger: Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Baggrunden for behovet er at få stabiliseret finansieringen i forhold til puljemidler og medfinansiering fra Settlementets aktiviteter. Settlementet fremhæver i sin ansøgning behov for en stabilisering af finansieringen af Settlementets sociale og psykologiske rådgivning i forhold til de svageste og finansiering af overbygningen i forhold til koordineringen og administrationen af de mangeartede aktiviteter. Det drejer sig således om delvis finansiering af den koordinerende forstanderstilling, administration af samtlige aktiviteter og drift af den sociale og psykologiske rådgivning. Rådgivningen består af en lønnet leder og frivillige ulønnede faglige medarbejdere.
BUF´s aktiviteter vedrører først og fremmest klubaktiviteter på børne- og ungeområdet. Der er her netop indgået en ny tidssvarende overenskomst for Settlementets klubaktiviteter. Settlementets målgruppe er børn og unge på Vesterbro med indvandrerbaggrund, som hverken har tilknytning til fritidsinstitutioner eller foreningstilbud i bydelen. De har behov for en særlig opmærksomhed i forhold til kriminalitetsforebyggelse og er vanskelige at fastholde i et sædvanligt fritidstilbud.
Aftalen tager udgangspunkt i, at Settlementet arbejder aldersintegreret med børn og unge ned til 7 år og op til 25 år med baggrund i en ungdomsklubnormering. Det pædagogiske arbejde foregår i små enheder, kønsopdelt og i forhold til alder og har bl.a. udgangspunkt i opsøgende arbejde.
Kristeligt Studenter-Settlement står derudover bag en lang række aktiviteter, som har relation til SOF og SUF. Det drejer sig om integrationsarbejde med rådgivning, undervisning og klubaktiviteter for indvandrere både børn, voksne og ældre. Der er etableret et sundhedsprojekt i samarbejde med bydelens læger og netværks- og værestedsaktiviteter i butikker og værksteder i Sidegadeprojektet i Saxogade.
Pensionist- og omsorgsarbejdet foregår bl.a. med daghøjskolen Madam Blå og erhvervsmæssige aktiviteter med aktiveringsopgaver for de svageste arbejdsløse er forankret i Beskæftigelseskonsortiet Settlementerne. Der er derudover ferie- og idrætsaktiviteter, hvor klubtilbudet profiterer af Settlementets Boldklub med over 1400 medlemmer.
Kristeligt Studenter-Settlements aktiviteter vedrører foruden børne- og ungeområdet således en lang række aktiviteter, som kræver samordning. Dette er et vigtigt afsæt for at styrke indsatsen over for Settlementets målgruppe blandt de svageste børn, voksne og ældre. Det er på denne baggrund, at Settlementet søger konsolidering af finansiering af overbygningen og rådgivningen.
Forvaltningen anbefaler derfor, at BUU tager til efterretning, at Settlementets bevilling på 1,3 mill. kr. årligt for perioden 2007 – 2009 anvendes til at stabilisere og sikre finansieringen af Settlementets overbygning i forhold til de mangeartede tilbud og aktiviteter samt den særlige sociale og psykologiske rådgivning.
Økonomi
Der afsættes 1,3 mill. kr. årligt i perioden 2007 – 2009 til Kristeligt Studenter-Settlement, funktion 5.16.1. på BUU´s budget.
Videre proces
-
BILAG
-
Else Sommer Marie Thun