EAT

Udvalget skal tage stilling til om yderligere 3 skoler skal være EAT skoler i 2011.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at Rødkilde skole, Husum Skole og Kirkebjerg Skole bliver EAT skoler

I 2011 tilbyder p.t. 29 skoler EAT-skolemad. Da EAT blev besluttet i 2008, var det mhp, at alle skoler skulle have EAT. Idet mange skoleboder ikke stod klar i 2011, og fordi flere skoler gav udtryk for, at de ikke mente at EAT var en madordning, der fungerede på deres skole, blev driftsmidlerne til disse skoler besparet i budget 2011. De skoler, der har EAT i 2011, er blevet valgt på baggrund af en ansøgning fra skolerne, hvor salgstal, skolens engagement og skolens størrelse blev anvendt som udvælgelseskriterier. Efter at besparelsen blev vedtaget, har det vist sig, at flere skoler end forventet ønsker EAT, ligesom salgstallene langsomt er stigende.

Da der netop er indgået en aftale om afregningsprisen for skolemad, der er bedre end forventet, betyder det, at der er midler til at yderligere 3 skoler, der ønsker det, kan blive EAT skoler.

De skoler forvaltningen indstiller til at blive omfattet af EAT, er valgt ud fra de samme vurderingskriterier, som i august/september 2010 lå til grund for valg af EAT skoler i 2011.

Husum Skole, Kirkebjerg Skole og Rødkilde Skole

De tre indstillede skoler har alle været EAT skole indtil januar 2011. På de tre skoler steg salget af EAT kraftigt i løbet af efteråret 2010 efter beslutningen om lukning af skoleboden var truffet. I slutningen af året endte de alle med at have et salg, der er højere, end salget aktuelt er på enkelte af de skoler, der har EAT i dag.  

Årsagen til at disse skoler blev valgt fra i første omgang var, at udvælgelsen var baseret på hvordan salget havde været i løbet af foråret 2010. Forklaringen på det dengang mindre gode salg kan være, at det kan tage lang tid for nogle forældre og elever at ”opdage” skolemaden. Det tager tid at lære hvordan man gør, både som forældre og som skole, ligesom der var mange af de understøttende systemer som forvaltningen har ansvaret for, som på det tidspunkt ikke fungerede optimalt. I løbet af efteråret blev det dog tydeligt, at der er et grundlag på disse skoler for at få ordningen til at fungere. Det er også tre skoler, der gennem skoleledelse, skolebestyrelse og forældre har vist, at de er meget indstillet på at prioritere EAT, så det kan blive en velfungerende ordning for skolen.

Plan for opstart
Opstartsdato vil blive aftalt med den enkelte skole. Datoen skal koordineres i forhold til om de har personaleressourcerne og kompetencerne på skolerne, eller om de først skal ansætte nye personer til opgaven. Det er en stor fordel at komme hurtigt i gang, idet skolerne, forældre og elever kender systemerne og opgaverne. 

To af skolerne har givet udtryk for, at de forventer at kunne starte op meget hurtigt, idet de stadig har kompetencerne til stede på skolen.

Status på de øvrige skoler
Flere af de andre skoler, der fik afslag på at blive EAT skole, har givet udtryk for, at de også ønsker at starte op med EAT igen, hvis det er muligt. Og flere af disse kunne også fremvise et stigende salg i løbet af efteråret. De 3 skoler som forvaltningen foreslår, har dog et markant større salg end de andre, når der ses på salgsprocent såvel som antal portioner, der sælges til eleverne (bilag 1).

 

Følgende skoler, søgte i august/september 2010 om at være EAT skole, men fik afslag :

 

Brønshøj Skole

Grøndalsvængets Skole

Husum Skole

Kirkebjerg Skole

Kirsebærhavens Skole

Rødkilde Skole

Strandparkskolen

Vanløse Skole

Vigerslev Allés skole

Herudover er der 5 skoler, som aldrig har haft EAT, fordi deres skolebod ikke har været færdigbygget, og 6 skoler der ikke ønsker EAT.

Forklaring på mindreforbruget

Årsagen til at der nu er budget til 3 EAT skoler mere er, at de priser for den producerede mad, der nu er aftalt med SUF/DGB (De gamles By) er lavere end det BUF hidtil har betalt for maden. Da produktionen i DGB/SUF startede op, var det ikke muligt at aftale en pris, så længe det faktiske produktionsomfang ikke kunne defineres. Der er i 2010 gennemført interne og eksterne analyser (senest efteråret 2010 af revisionsfirmaet BDO/Kommunernes Revision) af økonomien i forbindelse med produktionen af skolemad i DGB. På baggrund af BDO/KRs analyse i efteråret er der nu lavet en samarbejdsaftale med en lavere pris på maden gældende fra januar 2011. Denne  pris har givet BUF en forbedret økonomi på ca. 1,6 mio. kr.

 

Forvaltningens prognoser for skolemadens økonomi 2011, viser nu et mindreforbrug på skolemaden på 1,5-2,0 mio. kr. Dette er under forudsætning af det nuværende produktionsniveau.

Sammenhæng mellem salg/produktionsniveau og økonomi
Forvaltningens udgifter pr. EAT skole varierer, afhængig af hvor stort salget er på skolen. For hver skole, der skal have EAT, er der nogle faste udgifter og nogle variable udgifter. De faste udgifter er de midler skolerne får til løn og drift på skolen og de variable er udgifter til mad, transport, emballage mv.

 

Skolemadens økonomi er efterspørgselsstyret: Det vil sige, at økonomien afhænger af hvor meget mad eleverne køber. Dette kræver særligt fokus på prognosearbejdet og økonomistyringen af EAT.

 

Derudover er der den særlige præmis, at jo mere mad der sælges, jo dyrere bliver det for forvaltningen.

 

Forklaringen på det er, at omkostningerne pr. måltid, er større end den pris eleverne betaler, og da EAT-bevillingen ikke er aktivitetsbestemt men en fast bevilling, balancerer økonomien på et givent produktionsniveau, hvor omkostningerne svarer til bevillingen. Når produktionsniveauet overstiger dette, bliver den samlede økonomi dårligere, mens økonomien ”forbedres”, hvis produktionsniveauet er under dette niveau.

 

Forvaltningen har udarbejdet gode prognoseværktøjer, så omkostningerne ved de forskellige mulige produktionsniveauer kan forudsiges. Med det aktuelle EAT-budget balancerer økonomien ved en gennemsnitlig produktion på 4.500 måltider pr. dag. Der forventes en gennemsnitlig produktion i 2011 på minimum 2.800 enheder pr dag.

.

Antal enheder i gennemsnit pr dag	2.500	3.000	3.500	4.000	4.500
Mindreforbrug t. kr.	2.500	1.900	1.400	800	300

Såfremt udvalget godkender indstillingen planlægges opstart af EAT på de tre skoler umiddelbart herefter senest august 2011. 

    Else Sommer
                                                                    /Kristina Koch Sloth

Cecilia Lonning (V) stillede ændringsforslag om, at de tre skoler bliver EAT-skoler i ét år og efter skoleåret 2011/12 får mulighed for forlængelse, såfremt salget udvikler sig tilfredsstillende.

Forslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 2 medlemmer: C og V
Imod stemte 6 medlemmer: A, B, F og Ø.

Indstillingen blev herefter godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 6 medlemmer: A, B, F og Ø
Imod stemte 2 medlemmer: C og V.

C og V havde følgende protokolbemærkning: "C og V er imod at udvide EAT til 3 skoler, hvis salg ligger 1/3 af det oprindeligt fastsatte target på 25 %".