Mødedato: 05.12.2018, kl. 17:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Temadrøftelse om faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Se alle bilag
Det er praksis, at forvaltningen orienterer udvalget om de kommunale skolers faglige resultater tre gange i løbet af et skoleår. Det sker typisk i
  • August, når de kommunale tal foreligger, idet det er erfaringen, at tallene behandles i medierne
  • November/december, når de landsdækkende resultater af folkeskolens prøver, resultater for nationale test og øvrige relevante data om elevernes faglige udvikling foreligger
  • Februar, hvor udvalget i lige år, senest sket i 2018, skal behandle kvalitetsrapporten, herunder udvalgets anbefaling over for Borgerrepræsentationen samt hvert år indstille eventuelle skoler til faglig handlingsplan.
Udvalget præsenteres med denne temadrøftelse og tilhørende bilag for de faglige resultater i København og øvrige resultater i tilknytning hertil for 2018 sammenholdt med resultater på landsplan.

Formålet med temadrøftelsen er at orientere udvalget om en række væsentlige data vedrørende folkeskolens faglige resultater, herunder resultaterne fra folkeskolens prøver og de nationale test, overgang til ungdomsuddannelse, trivsel mv. som afsæt for udvalgets drøftelse om kvalitetsudviklingen i folkeskolen. Enkelte data, som endnu ikke foreligger i Undervisningsministeriets datavarehus, vil udvalget blive orienteret om i forbindelse med en sag om skoler på faglig handlingsplan i foråret 2019 samt via opdateret bilag om faglige resultater.

Samlet set peger data på, at det generelt går fremad, og at skolerne i København løfter sig hurtigere end landet, at de dygtigste elever bliver dygtigere, og at færre siver ud af folkeskolen. Der er fortsat udfordringer indenfor chancelighed i forhold til de fagligt svageste og i nogen grad også inden for matematik.

Der vil være oplæg fra forvaltningen.

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 5. december 2018:

Drøftet.

Til top