Høring om Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025

Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til høring om Sundheds- og Omsorgsudvalgets udkast til Sundhedspolitik 2015-2025, samt bidrage med input til handleplaner for psykisk sundhed og alkohol og stoffer.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender indstillingen som høringssvar om Sundhedspolitik 2015-2025 samt handleplaner for psykisk sundhed og misbrug af alkohol og hash

Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) besluttede den 14. august 2014 at sende udkast til en sundhedspolitik for 2015 - 2025, og udkast til to handleplaner om henholdsvis psykisk sundhed og misbrug af alkohol og hash i høring, se bilag 3. Nyt for sundhedspolitikken er, at den løber over en 10-årig periode, hvor der undervejs i perioden udarbejdes 4-årige handleplaner. SOU ønsker, at alle udvalg får ejerskab til den kommende sundhedspolitik, og lægger derfor op til en bred involvering tidligt i processen. BUU har derfor nu mulighed for at drøfte og give input til udkast til en ny sundhedspolitik og de to første handleplaner. Sundhedspolitikken sendes i en bred høring i februar måned 2015. SOU vil, over de 10 år politikken løber, udpege og igangsætte nye handleplaner, og planen er, at også kommende udkast til handleplaner vil blive sendt til udvalgene med henblik på bidrag og input. 

Forvaltningen vurderer, at der er tale om et godt udkast til en ny sundhedspolitik med relevante mål, som kan danne grundlag for at fremme et godt liv for københavnerne, og at det er fornuftigt at have en overordnet sundhedspolitik, med et 10 års perspektiv suppleret med løbende konkrete handleplaner. Opdraget med at fremme børnesundheden er stort og kræver en langsigtet indsats. BUU finder endvidere de to første handleplaner centrale ift. at opnå den overordnede vision.

Det er fint at udvalgene inddrages tidligt i processen og ser frem til det fortsatte samarbejde om at udforme handleplanerne. For at sikre det bedste resultat, er det afgørende, at BUU og SOU samarbejder om udfordringerne på børne- og ungeområdet og sammen sikrer, at de nye initiativer, som udspringer af af politikken, er implementerbare og kan integreres i kernedriften. Forvaltningen foreslår i indstillingen en række indsatser, som kan være en del af handleplanerne. Nogle af indsatserne er allerede iværksat, mens andre indsatser udspringer af det, som vi ved virker, herunder Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De foreslåede indsatser kan ikke implementeres direkte i kernedriften, da de er formuleret overordnet, og derfor skal konkretiseres yderligere. Nogle af indsatserne forudsætter desuden politisk prioritering, såfremt der skal ses en bydækkende en effekt.

Sundhedspolitikken ”Nyd Livet”
SOU forslår 6 grundlæggende principper for arbejdet med politikkens handleplaner. Forvaltningen er enig i, at det er helt centralt, at den sammenhængende sundhedsindsats styrkes, hvilket fremhæves som et af principperne (se SOUs høringsmateriale bilag 1). En sammenhængende sundhedsindsats handler dog ikke blot om at undgå sygdom og forebyggelse, men om at fremme trivslen og sundheden, bl.a. ved at styrke det tværfaglige samarbejde i og på tværs af forvaltninger. Det betyder, at borgerne oplever mødet med kommunen som en helhedsorienteret indsats, samt at de rette kompetencer bliver sat i spil på det rette tidspunkt og med indsatserne forankret i relevante fagforvaltninger. 

Forvaltningen finder det desuden væsentligt, at der med sundhedspolitikken sikres fælles data i kommunen om børns sundhed og trivsel. Data kan således være et værktøj til brug af ledelse og fagprofessionelle i dagtilbud og skoler, så de i højere grad kan opspore og prioritere indsatsen, der hvor der er behov, og dermed bidrage til politikkens tre overordnede mål.

Handleplan om psykisk sundhed
Udkastet til handleplan for bedre psykisk sundhed foreslår fire spor til at imødegå udfordringerne med københavneres psykiske sundhed, hvoraf spor 1 har fokus på børn og unge (se SOUs høringsmateriale, bilag 4).

Spor 1: Flere børn og unge skal have en god mental sundhed og trivsel. SOU foreslår, at Københavns Kommune vil:

• Sikre, at alle københavnske børn og unge har en tilgængelig og kompetent voksen, der tidligt kan opdage tegn på mistrivsel og har mulighed for at lytte og støtte ved trivselsproblemer
• Sikre, at børn og deres familier, tidligere end i dag, får støtte ved social stress og stressende livsbegivenheder

Forvaltningen finder, at begge er indsatser relevante, men ser også et stort behov for at drøfte, hvordan der konkret arbejdes med så bredt formulerede problemstillinger. Opdraget hænger fint sammen med de øvrige indsatser, som forvaltningen har igangsat med styrkelse af det tværfaglige samarbejde om børn der har det svært samt udrulning af opsporingsmodel i dagtilbud og afprøvning af screeningsmodel i sundhedsplejen (se bilag 1).

Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om Mental Sundhed og med afsæt i forvaltningens vurderede behov, anbefaler forvaltningen at indsatsområder suppleres med:

• at sikre inkluderende miljøer i dagtilbud og skoler, hvor børn og unge støttes i at udvikle robusthed ikke mindst de socialt sårbare. Der eksisterer allerede nu let anvendelige metoder, som understøtter både forældre og børn og unges robusthed og handlekompetence, og som er målrettet alle aldersgrupper. BUF arbejder målrettet med inklusion og fællesskab både i dagtilbud og skoler, fx gennem en anerkendende tilgang til børnene. 

• at sikre gode overgange. Børn og unge er særligt sårbare i overgangsfaser. Samtidig formodes det, at indsatser der kan sikre gode overgange har særlig stor effekt på den mentale trivsel. Den helt tidlige indsats fra under graviditeten har stor betydning for barnet senere i livet. Derfor bør der arbejdes på at samarbejdet mellem fødesteder, praktiserende læger og den kommunale sundhedstjeneste styrkes. Samarbejdet om de udsatte gravide er etableret, men der er behov for at styrke indsatsen for den gruppe gravide, der er i risiko for at blive udsatte. Ligeledes er de tidlige overgange mellem hjem (sundhedsplejen i hjemmebesøg) og dagtilbud samt dagtilbud og skole væsentlige for, at forældre og de fagprofessionelle får de bedste kort på hånden for at skabe gode rammer for børnene, hvilket bl.a. sker ved at styrke det tværfaglige samarbejde. Overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne bør have en bevågenhed, fordi den er afgørende for den unges fremtid. Dette kan bl.a. ske ved et øget samarbejde mellem grundskoler, klub, fritidstilbuddet, uddannelsesforberedende tilbud (herunder 10. klasse) samt ungdomsuddannelserne. Med budget 2015 fik SOF midler til at støtte de unge i overgangen til ungdomsuddannelserne med fortsættelsen af socialrådgiverordningen på skoler, og med tilbud om rådgivning til unge med psykiske problemer på ungdomsuddannelserne.  

• at sikre gode rammer for unges fritidsliv. Vi ved, at når børn og unge knyttes til foreningslivet, og de større børn har fritidsjob, er det med til at sikre dem en fortsat tilknytning til samfundet, uddannelse og arbejde. Samtidig fremmer integrering af udsatte børn og unges brug af fritidsaktiviteter deres mulighed for at skabe nye sociale relationer og øget livskvalitet. I Børne- og Ungdomsforvaltningen søges børnene og de unges tilknytning til foreningslivet og sammenhæng mellem skole, klub og fritidsliv understøttet i udviklingen af Fremtidens Fritidstilbud (jf. BUUs beslutning om principper for udviklingen af fritidssektoren den 11. juni 2014).  

Handleplan mod misbrug af alkohol og hash 2015-2018
Udkastet til handleplan mod misbrug foreslår tre spor (se SOUs høringsmateriale bilag 5). Spor 1 og spor 2 vedrører børn og unge.

Spor 1 Tabuet om alkoholafhængighed skal brydes
SOU foreslår, at Københavns Kommune vil:

• Afdække barrierer for tidlig opsporing af storforbrug af alkohol og alkoholproblemer hos borgere og familier i København.
• Arbejde for, at færre københavnske børn vokser op i familier med alkoholproblemer
• Forebygge at færre voksne københavnere har et storforbrug af alkohol

Forvaltningen er enig i ovenstående indsatser, da for mange børn lever i familier med et alkoholmisbrug. Selvom sundhedsplejersken har en særlig opgave ift. tidligt at opspore børn med mistrivsel, og pædagoger har en daglig kontakt til børn og forældre, er alkoholafhængighed tabubelagt, fordi det opfattes som et privat anliggende. Det er derfor centralt, at sundhedsplejersker og pædagoger kender tegnene hos barnet, når en forældre har et alkoholmisbrug, ligesom de skal kende de handlemuligheder de har, når der er tale om mistanke om alkoholafhængighed.

Spor 2 Færre unge skal have problemer med alkohol og hash
SOU foreslår, at Københavns Kommune vil:

• Udvide skole- og forældresamarbejdet om unges alkoholvaner til alle københavnske skoler
• Arbejde for lokalt ejerskab til alkoholdagsordenen på ungdomsuddannelserne

Forvaltningen vurderer, at indsatserne er relevante og på linje med forvaltningens igangværende indsatser (se bilag 2). Forvaltningen ser, at kimen til en sundere alkoholkultur i høj grad handler om at styrke skole- og forældresamarbejdet, og derfor vil forvaltningen videreudvikle indsatsen "En teenager i familien", som forvaltningen allerede har gode erfaringer med på de københavnske skoler. Dertil vil forvaltningen styrke sundhedsplejens sundhedspædagogiske indsats på de skoler, som har særlige udfordringer med alkoholforbruget.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Handleplanerne kan dog afføde budgetønsker til budget 2016.

Endeligt udkast til Sundhedspolitik 2015-2025, samt handleplaner for psykisk sundhed og alkohol og hash forelægges SOU den 11. december 2014, hvorefter den sendes i bred høring frem til februar 2015. I foråret 2015 forelægges den endelige sundhedspolitik og handleplaner for SOU med henblik på godkendelse i Borgerrepræsentationen.                        

        Else Sommer                                 /Lina Maria Johnsson

Folkesundhedschef Katrine Schønning holdt oplæg som indledning til punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.