B-sag: 3. Regnskabsprognose 2014

Udvalget skal tage stilling til 3. regnskabsprognose 2014 og status på den samlede økonomi i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 

1. at udvalget godkender 3. regnskabsprognose 2014

Formålet med denne indstilling er at præsentere forventningerne til det samlede regnskabsresultat for 2014. Udvalget har tidligere på mødet den 5. februar 2014 fået forelagt en indstilling vedrørende en generel indsigt i grundstrukturen i økonomien og forvaltningen har som lovet fortsat rapporteringsformen først ved 1. og 2. regnskabsprognose 2014 og sidenhen ved 3. regnskabsprognose 2014.

Af cirkulæret for budgetopfølgning, som blev behandlet af Økonomiudvalget den 26. november 2013 fremgår det, at fagudvalgene 3 gange årligt skal modtage en prognose for regnskabsresultatet. På den baggrund forelægges Børne- og Ungdomsudvalget 3. regnskabsprognose 2014.

Overordnet forventning og ændring siden sidst
I 3. regnskabsprognose 2014 forventes et samlet mindreforbrug på Børne- og Ungdomsudvalgets regnskab på ca. 29,5 mio. kr. på driftssiden udover den decentrale opsparing. Det svarer til en afvigelse på ca. 0,3 pct. set i forhold til det forventede budget. Mindreforbruget består både af mer- og mindreforbrug på de enkelte bevillingsområder. Resultatet kan primært henføres til tendenser på dagtilbudsområdet samt aktivitetstildelinger på specialområderne, der endnu ikke er udmøntet som konkrete pladser. Udover de 29,5 mio. kr. forventes også et mindreforbrug i forhold til den decentrale opsparing på ca. 36,2 mio. kr. Forventningerne er baseret på de første 9 måneder af 2014.

Helt overordnet balancerer den samlede økonomi for 2014 og der er på nuværende tidspunkt ingen grund til at foretage ekstraordinære tiltag. Forvaltningen følger udviklingen i økonomien løbende og vil, såfremt det bliver nødvendigt, orientere udvalget.

Udvalgets forventede budgetramme for 2014 er genereret af det af Borgerrepræsentationen vedtagne budget 2014 tillagt marginale ændringer. De marginale ændringer i et budgetår godkendes politisk i de kvartalsvise sager om de fleste bevillingsmæssige ændringer eller i de løbende indstillinger. På nuværende tidspunkt er disse ændringer kendte og indarbejdet i det budget, som udvalget her præsenteres for – herunder også den 3. sag vedrørende bevillingsmæssige ændringer til budget 2014, som udvalget også behandler på dette møde.

Tabel 1: Samlede forventede driftsramme 2014 (mio. kr.)  

Udvalgets forventede driftsramme 2014	2. prognose 2014	3. prognose 2014	Forskel
Vedtaget budgetramme 2014	9.495,0	9.495,0	0,0
Overførselssagen fra 2013 til 2014	63,7	63,7	0,0
Demografi - efterregulering 2014	-37,0	-37,0	0,0
1. sag vedrørende bevillingsmæssige ændringer 2014	12,0	12,0	0,0
2. sag vedrørende bevillingsmæssige ændringer 2014	-10,4	-10,4	0,0
3.sag vedrørende bevillingsmæssige ændringer 2014	0	6,4	-6,4
Øvrige ændringer i 2014.*	20,0	27,5	-7,5
Forventet korrigeret budgetramme	9.543,3	9.557,3	14,0

* De øvrige ændringer i 3. regnskabsprognose på 27,5 mio. kr. vedrører blandt andet varige effekter fra. 4. fejebakkesag 2013 på 18,9 mio.kr. tildelte DUT midler på 9,9 mio. kr. i august 2014 samt øvrige negative korrektioner på 1,3 mio. kr.

Siden 2. regnskabsprognose 2014, jf. BUU 13.august 2014, har det samlede forventede budget ændret sig med ca. 14,0 mio. kr.  Årsagen er mindre korrektioner samt omplaceringer på samlet set 6,4 mio. kr., som er indeholdt i 3. sag vedrørende bevillingsmæssige korrektioner til 2014.

Forvaltningen udmelder langt størstedelen af budgetrammen efter de politisk vedtagne budgettildelingsmodeller. Denne udmelding ændrer sig i løbet af året i takt med, at antallet af børn og unge i skole- eller pasningstilbud ændrer sig. Summen af de udmeldte budgetter ved årets start og de forventede ændringer til udmeldingen skaber den forventede budgetudmelding i 2014.

Den forventede budgetudmelding vil aldrig stemme helt overens med den marginalbudgetterede budgetramme. Selv små ændringer i dækningsgraderne eller mængden af børn i forskellige aldersgrupper kan generere store udsving i den samlede aktivitet, som ikke opfanges i marginalbudgetteringen af budgetrammen, da ændringerne her kun slår i gennem i demografireguleringen. Det faktiske forbrug vil også afvige fra budgetudmeldingen.

I forbindelse med denne regnskabsprognose har alle de budgetansvarlige enheder udarbejdet prognoser for det forventede regnskab, hvilket indgår i den samlede forventning til 2014. Skoler, institutioner og øvrige decentrale enheder overfører efter politisk beslutning mer- eller mindreforbrug til det efterfølgende år. Med den nuværende model for budgetoverførsel er der automatisk mulighed for at overføre en opsparing på op til 4 pct. af driftsbudgettet. Fra 2013 til 2014 blev der samlet set overført ca. 69,8 mio. kr., hvoraf de 33,6 mio. kr. lå over 4 procents grænsen og blev overført til anlægsrammen. Det er på nuværende tidspunkt enhedernes egen forventning, at der skal overføres netto ca. 36,2 mio. kr. fra 2014 til 2015. Der er således tale om, at opsparingen ændrer sig med ca. 16,7 mio. kr. mellem 2013 og 2014. Den endelige decentrale opsparing vil dog først være kendt ved udgangen af 2014 og hermed også, hvor meget der forventes overført til anlæg.

Overblik over udvalgets forventede budget, forbrug og afvigelse
Rapporteringen til udvalget har fokus på områder med afvigelser i forhold til budgettet. Tabellen herunder giver et samlet billede over udvalgets forventede budget, forbrug og afvigelse i 2014 nedbrudt på otte tværgående kategorier, som giver en indsigt i økonomiens sammensætning og styring.

Tabel 2. Børne- og Ungdomsudvalgets forventninger til driften i 2014   

Forventet budget, forbrug og afvigelse i 2014 (mio. kr.)	Budget	Forbrug	Afvigelse
Egne skoler og institutioner:
Elev- og Pladspriser	5.154,0	5.158,2	-4,2
Husleje	868,8	864,2	4,4
Øvrige bevillinger	1.724,0	1.708,3	15,6
Egne skoler og institutioner i alt	7.746,8	7.730,9	15,8
Privat- og efterskoler	475,4	473,9	1,6
Øvrige kernetilbud	900,6	880,3	20,3
Øvrige tilbud	609,6	613,2	-3,6
Understøttende aktiviteter	279,0	276,2	2,8
Øvrige aktiviteter	420,5	417,2	3,1
Forældrebetaling og fripladser	-927,5	-916,9	-10,5
I alt ekskl. opsparing	9.504,4	9.474,8	29,5
Decentral opsparing	52,9	16,7	36,2
I alt	9.557,3	9.491,7	65,7

Den største budgetkategori er egne skoler og institutioner med et samlet budget på 7,7 mia. kr. Det illustrerer klart, at hovedparten af økonomien er placeret på skoler og institutioner, hvor budgetterne tildeles efter budgettildelingsmodeller, som er vedtaget af Borgerrepræsentation. Udsving i aktiviteten er helt afgørende for forbruget. Det samme kan siges om privat- og efterskoler, øvrige kernetilbud og forældrebetalingen. De øvrige kernetilbud er på undervisningsområdet frit skolevalg og undervisning til anbragte børn. På dagområdet er det udgifterne til dagplejen og private pasningsordninger. På specialundervisningsområdet er det primært udgifter til undervisning af dag- og døgnanbragte børn og køb af Særlig Tilrettelagt Undervisning (STU) til unge i private tilbud, mens det vedr. sundhed er kerneydelserne Børne- og Ungdomstandplejen samt Sundhedsplejen.

De øvrige tilbud er alle de øvrige forskelligartede tilbud og ydelser, forvaltningen tilbyder børn og unge udover selve kernetilbuddene, mens de understøttende og øvrige aktiviteter dækker over midler til f.eks. pædagogisk IT og kompetenceudvikling. Budgettet for de enkelte bevillingsområder og budgetkategorier er uddybet med aktivitetsmængder og priser i bilaget.

Det er hensigten, at budgettet justeres så lidt som muligt i løbet af året, så der er et stabilt grundlag for styringen og afvigelsesforklaringer. Udvalgets samlede budgetramme er dog ikke statisk, da udvalget i løbet af budgetåret tilføres eller afgiver budgetmidler.

Der er et samlet forventet mindreforbrug på ca. 65,7 mio. kr.,heraf kan de ca. 15,8 mio. kr. relateres til egne skoler og institutioner, de ca. 13,7 mio. kr. til øvrige forhold og de ca. 36,2 mio. kr. til den decentrale opsparing.

I forhold til egne skoler og institutioner er der et forventet mindreforbrug på ca.15,8 mio. kr., som kan henføres til både mer- og mindreforbrug på flere bevillingsområder. Tilsvarende udviser forklaringskategorien øvrige kernetilbud et forventet mindreforbrug på 20,3 mio.kr. ud af samlet set 13,7 mio. kr., som kan relateres til øvrige forhold. Afvigelserne kan relateres til både budget- og forbrugssiden, jf. nedenstående forklaringer.

Forventet mindreforbrug – Egne skoler og institutioner.
På dagtilbudsområdet medfører et højere aktivitetsskøn på i alt 309 pladser på 0-9 års området øgede udgifter til pladsafregningen til institutionerne på 8,9 mio.kr. som følge af flere passede børn indenfor de sidste 12 måneder. I dette aktivitetstal indgår også en stigning på 62 pladser som følge af stigende dækningsgrader på institutionsområdet. Dækningsgraderne på dagtilbudsområdet har i 2014 udviklet sig med to modsatrettede tendenser. Stigende dækningsgrader på kommunale/selvejende institutioner og faldende dækningsgrader på dagpleje og private institutioner og – pasningsordninger. Når børnene flytter fra én pasningstype til en anden, giver det i perioder merudgifter, mens kapaciteten tilpasses efterspørgslen efter pladser. Forvaltningens aktuelle forventning til stigende dækningsgrader på ca. 20 mio. kr. i 2014, hvoraf der forventes udgifter til stigende dækningsgrader for ca. 30 mio. kr. på kommunale/selvejende institutioner og et fald i dækningsgrader for ca. 10 mio. kr. på øvrige pasningsformer. I lighed med tidligere år er der på specialområderne stadig et etableringsefterslæb på ca. 151 pladser fordelt med 121 pladser på specialområdet og 30 specialklubpladser med et mindreforbrug på 21,3 mio. kr. til følge. I forbindelse med budget 2016 vil hele aktivitetsområdet på specialområderne blive analyseret nærmere. Derudover er der øvrige mindreforbrug på blandt andet husleje mv. på 3,4 mio. kr. 

Forventet mindreforbrug – Øvrige forhold
På dagtilbudsområdet forventes et fald i antallet af pladser både på privat børnepasning med 62 færre børn og på dagplejen med et fald på 156 dagplejepladser både indenfor den private og kommunale ordning. Faldet i antallet af pladser medfører mindreudgifter på samlet set 13,7 mio. kr. Ordningerne pasning af eget barn samt private og puljeinstitutioner viser derimod et merforbrug på 3,8 mio.kr. Et øget salg af 104 pladser samt køb af 52 færre pladser medfører faldende udgifter på 12,5 mio.kr. på 0-13 års området generelt.  På specialundervisning forventes derimod et merforbrug på 8,0 mio.kr. på køb af pladser til dag og døgnbehandling dog begrundet i en prisstigning for alle 689 pladser, mens prisfald på andre typer tilbud som Særligt tilrettelagt Undervisning (STU) giver mindreudgifter på 3 mio. kr. Undervisningsområdet har et mindreforbrug på 3 mio. kr. som følge af at flere elever vælger at gå i skole i andre kommuner end København. Samlet set medfører det mindreudgifter på ca. 20,3 mio.kr. på øvrige kernetilbud, mens der et samlet  merforbrug på ca. 6,6 mio.kr. på de resterende forklaringskategorier. 

Siden 2. regnskabsprognose 2014 har forventningerne til året som helhed primært ændret sig fra et mindreforbrug på 36,8 mio.kr. til et mindreforbrug i 3. regnskabsprognose på 65,7 mio.kr. Stigning i mindreforbruget på 28,9 mio.kr. kan begrundes i flere forhold som decentral opsparing, aktivitet, køb og salg samt administration. Forventningen til den decentrale opsparing i forbindelse med 3. regnskabsprognose 2014 er 13,4 mio.kr. højere end enhedernes forventninger ved 2. regnskabsprognose 2014. Der er dog stadig en usikkerhed om det endelige regnskabsresultat for 2014 og forventninger kan ændre sig frem til afslutningen af regnskabet for 2014, hvilket forvaltningen er meget opmærksom på.   

På dagtilbudsområdet er der sket en ændring på aktiviteten i nedadgående retning i forhold til børnehave- og fritidshjemsbørn i daginstitutioner med en konsekvens for pladsafregningen, hvilket medfører mindreudgifter på 6,3 mio. kr. siden 2. regnskabsprognose 2014. På specialområdet er det primært køb- og salgsområdet som udviser et større mindreforbrug på samlet set 6 mio. kr. Stigningen i mindreforbruget på administrationen på 1,7 mio.kr. skyldes, at der har været en tilbageholdenhed i forhold til nye ansættelser som følge af organisationsjusteringen pr. 1.jan. 2015. Det forventede mindreforbrug på især administrationsområdet er udelukkende etårigt, da mindreudgifterne varigt indgår som en del af effektiviseringsstrategien i 2015 og er en del af udmøntningen af budget 2015. Derudover er der en række øvrige mer- og mindreforbrug som samlet giver et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. 

Decentral forventning
I forhold til den decentrale opsparing er der et forventet mindreforbrug på ca. 36,2 mio. kr. Der blev overført i alt 69,8 mio. kr. i decentral opsparing fra 2013 til 2014. Heraf lå de ca. 16,9 mio. kr. over 4 procents grænsen og er derfor overført til anlægsrammen, mens de resterende ca. 52,9 mio. kr. er overført til driftsrammen. Skolerne og institutionerne forventer samlet set netto (drift og anlæg) at bruge for ca. 33,6 mio. kr. af deres overførte opsparing i løbet af året. Efterfølgende reduceres den decentrale opsparing til ca. 36,2 mio. kr., som vil søges overført til budget 2015 i forbindelse med regnskabsafslutningen og overførselssagen fra 2014 til 2015.

Institutionerne forventer at øge deres opsparing, mens skolerne forventer at bruge en stor del af deres overførsel fra 2013 til 2014. Dette er der en helt naturlig forklaring på, da en stor del af opsparingen kan henføres til uforbrugte lønmidler som følge af lockouten i 2013, hvor resterende erstatningstimer og undervisningsrelaterede aktiviteter bliver gennemført i løbet af 2014.

Anlægsrammen og Finansposter forventes umiddelbart at balancere i 2014.
Det er forventningen, at økonomien i 2014 balancerer. Udmøntningen af budget 2015 bygger på en økonomi i balance i 2014, og der er i forbindelse med udmøntningen af budget 2015 taget højde for varige økonomiske effekter fra 2014. Alle enheder vil få udmeldt budgetter for 2015 medio december 2014, og herefter vil forvaltningen foretage en samlet rammeafstemning, der bygger på de nyeste budgetteringsforudsætninger og aktivitetstal. Udvalget vil herefter i starten af 2015 blive præsenteret for et overblik over den samlede økonomi på Børne- og Ungdomsområdet.

Fagudvalgenes regnskabsprognoser for 2014 indgår som en del af den samlede prognose for Københavns Kommune, der behandles af Økonomiudvalget.              


        Else Sommer            /Sti Andreas Garde

Indstillingen blev godkendt.