Valg af og gennemførelse af erhvervsuddannelser

Udvalget skal drøfte tiltag, der kan fremme at flere københavnske unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget drøfter katalog over tiltag, der kan fremme, at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse
2. at forvaltningen på baggrund af drøftelsen udarbejder budgetforslag, der kan indgå i den videre proces frem mod Budget 2015

Børne- og Ungdomsudvalget drøftede på sit møde den 5.2.2014 et medlemsforslag fra Henrik Svendsen (O) om folkeskolernes medvirken til, at københavnske elever fuldfører en erhvervsuddannelse, se bilag 1 Tidligere politisk behandling.

Baggrunden for medlemsforslaget var det store frafald fra erhvervsuddannelserne. Frafaldet var i København i 2012 på 54%, mens det på landsplan var 48%. Udvalget besluttede, at forvaltningen skulle udarbejde et katalog over forslag, der kan fremme, at flere københavnske unge gennemfører en erhvervsuddannelse.

Men også en vigende søgning medvirker kraftigt til, at antallet af unge med erhvervsuddannelse er meget lavt. Forvaltningen har udvidet redegørelsen med forslag til, hvad der kan gøres for også at skabe større interesse for at påbegynde en erhvervsuddannelse. Søgningen for en enkelt årgang i København direkte fra folkeskolens 9. eller 10. klasse er faldet fra 19,2% for elleve år siden til 7,1%  i 2013. På landsplan er faldet betydeligt mindre. De seneste tal for 2014 viser imidlertid, at søgningen i København er steget med 10%, hvilket er større end stigningen på landsplan (3 %) og i Region Hovedstaden (7 %).Stigningen er således sket fra et meget lavt udgangspunkt.

Det et krav i folkeskolereformen, at folkeskolen klæder udskolingseleverne bedre på til at vælge og at gennemføre en ungdomsuddannelse. Grundlæggende set er problemet omkring frafald, at for mange unge ikke har de nødvendige faglige, sociale og personlige kompetencer for at gennemføre en ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse. Derudover ved en del unge for lidt om forventninger og studiemiljø på ungdomsuddannelserne - og dette gælder i særlig grad på erhvervsuddannelserne.

Der er stor variation i de københavnske folkeskolers evne til at få de unge til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder en erhvervsuddannelse:

• variationen mellem andelen af skolernes elever, der 23 måneder efter afsluttet 9. klasse er igang med en ungdomsuddannelse, er fra 93% til 64,8%.   Variationen mellem andelen af skolernes elever, der 23 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en erhvervsuddannelse, er fra 5% til 34%.

Det er en central politisk drøftelse om man ønsker at udrulle initiativer i samtlige københavnske folkeskoler eller mere målrettet at prioritere de skoler, som eksempelvis har større frafald end gennemsnittet. Generelt er der stærk sammenhæng mellem elevernes faglige niveau og deres evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder en erhvervsuddannelse. Et stærkt fokus på faglige resultater er derfor centralt for at reducere et senere frafald. Disse forhold er beskrevet i forbindelse med den faglige udmøntning af folkeskolereformen, jf. BUU-mødet den 26.2.2014.

Imidlertid kan der også peges på en række øvrige indsatser, som kan styrke elevernes uddannelsesparathed, og som kan støtte frafaldstruede unge.

Forslagskataloget, bilag 2, omfatter en række initiativer, der kan igangsættes fra kommende skoleår eller senere afhængig af finansiering:

• Krav om handleplan: De skoler med størst behov skal udarbejde en intensiv plan for skolens arbejde med elevernes orientering mod erhvervsuddannelserne, dvs. krav til undervisningen i Uddannelse, Erhverv og Arbejdsmarked, obligatorisk deltagelse på messen Uddannelse i Centrum
• Folkeskolerne øger orienteringen mod erhvervsskoler: Krav om en del af undervisningen foregår på erhvervsskoler, fx. obligatoriske valgfag i medfør af Folkeskolereformen
• Styrket samarbejde om frafaldstruede unge: Der arbejdes med et tættere, koordineret og forpligtende samarbejde  med uddannelsesinstitutionerne  om frafaldstruede unge. Pulje til udvidet mentorordning i de første uger på en ungdomsuddannelse, som supplement til den mentorordning, der i dag er mulighed for at anvende
• Etablering af dialogforum mellem ungdomsuddannelserne og folkeskolerne i form af et aftagerpanel med henblik på en tydeligere gensidig forventningsafstemning
• Ændret pædagogisk tilgang til to-sprogede elever: Ændrede metoder og pædagogik i undervisningen af to-sprogede drenge. Denne særskilte problemstilling er drøftet i udvalget på mødet den 2.4.2014 og vil efterfølgende blive omsat til konkrete forslag til muligheder for praksisændringer og justeringer 
• Øge lærernes kendskab til erhvervsuddannelser: Gentagelse af kurser for 8. klasseslærere om erhvervsuddannelserne. Det foregik i 2013, men der er fortsat et potentiale, idet ikke alle relevante lærere deltog.

Fælles for ovenstående forslag er, at de kan skaleres op og ned afhængigt af behov og den økonomiske ramme, der afsættes hertil. Umiddelbart er det forvaltningens vurdering, at det er hensigtsmæssigt at målrette indsatsen på de skoler, hvor der er størst forbedringspotentiale – dvs. at bruge forvaltningens styrings-setup som udgangspunkt for en drøftelse med den enkelte skoleleder.

Derudover har Københavns Kommune allerede en række initiativer, som man politisk kan prioritere at opskalere. De indgår derfor også i forslagskataloget og omfatter blandt andet:  

•  UIC-messen i Forum rettet mod 7-10. klasses elever
• Danmarksmesterskabet i erhvervuddannelser ”Skills” i 2015 i Bellacentret. Dette indebærer at flere 8. klasser kommer til at deltage i Skills-stafetten
• Erhvervsfortællinger, hvor håndværkere mv. fortæller deres personlige historier til elever i grundskolen (foregik på 2 skoler primo 2014)
• Partnerskaber med lokale virksomheder (fx Smart Stars i København SV)

Lovgivning og udfordringer
Der findes i lovgivningen en række aktiviteter rettet mod at få flere elever til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. En oversigt over dette fremgår af bilag 2. Dette omfatter særligt:

• det timeløse fag ”Uddannelse-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
•   vejledningsindsatsen, som varetages af UU
•  brobygningsforløb i 9. og 10. klasse
•  introduktionskurser på ungdomsuddannelser i 8. klassetrin

Ovenstående er imidlertid i større omfang under revision i medfør af reformen af erhvervuddannelserne, som er aftalt nationalt siden medlemsforslaget blev stillet. Der er blandt andet lagt op til kraftige besparelser på vejledningsindsatsen, jf. forvaltningens notat herom til udvalget på mødet den 2.4.2014. Som følge heraf overlades en større del af ansvaret for elevernes uddannelsesvalg til folkeskolen.

Denne sag er udarbejdet med kendskab til hovedelementerne af reformen af erhvervsuddanenlserne, og forvaltningen vurderer således, at de enkelte forslag vil styrke valget af erhvervsuddannelse og fastholdelsen af eleverne.

På baggrund af udvalgets drøftelser udarbejder forvaltningen budgetforslag, som kan indgå i budgetprocessen.

Prioriterede forslag vil kunne indgå i processen vedr. budgetforslag 2015.

Erhvervsuddanelsesreformen foreligger p.t. kun som  udkast til lovforslag og de kommunaløkonomiske konsekvenser er ikke færdigforhandlet. Forvaltningen forventer at fremlægge indstilling om erhvervsuddannelsesreformens konsekvenser inden sommerferien 2014.

I samme indstilling vil indgå, hvorledes de uddannelsesforberedende tilbud kan bidrage til en øget søgning og fastholdelse på erhvervsuddannelserne. Dette omfatter også institutioner, som ikke er kommunale, fx. produktionsskoler og ungdomsuddannelser, men som sammen med folkeskolen er centrale for at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. 

             Else Sommer                 /Jacob Eberholst

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.