Anlægsbevilling til gennemførelse af etape 1 og 2 på Randersgades Skole
Anlægsbevilling til gennemførelse af etape 1 og 2 på Randersgades Skole
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 5. april 2006
7. Anlægsbevilling til gennemførelse af etape 1 og 2 på Randersgades Skole
J.nr. 300773
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives en anlægsbevilling på 15,5 mio. kr. til gennemførelse af etape 1 og 2 af udbygningen af Randersgades Skole i henhold til helhedsplanen. Udgiften afholdes med 10,3 mio. kr. i 2006 og 5,2 mio. kr. i 2007. Der anvises dækning for udgiften på 10,3 mio. kr. i 2006 på konto 3.01.3 rådighedsbeløb til folkeskoler på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2006. For udgifterne i 2007 anvises dækning inden for udvalgets samlede anlægsramme
at forslaget efter procedure for inddragelse af Kultur- og
Fritidsudvalget i anlægsbevillinger pr. 1. januar 2006 sendes til udtalelse i
Kultur- og Fritidsudvalget inden behandlingen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2006
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 3. november 2004 (U142/04), at der skulle udarbejdes en revideret helhedsplan for Randersgades Skole med en udvidelse af skolen til 2 spor. Den 1. december 2005 godkendte BR (BR 661/05) den fremlagte helhedsplan med en samlet anlægsramme på 17,8 mio. kr. plus 0,9 mio. kr. til etablering af 4 glaskarnapper efter ønske fra skolen – i alt en samlet anlægsramme på 18,7 mio. kr. Samtidig godkendte udvalget en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag.
Der er nu på baggrund af helhedsplanen udarbejdet projektforslag, som er godkendt i skolens byggeudvalg, og der søges derfor en anlægsbevilling på 15,5 mio. kr. til udførelse af etape 1 og 2 af helhedsplanen. Af anlægsbevilling på 15,5 mio. kr. overføres 14,9 mio. kr. til Københavns Ejendomme (KEjd)
Byggeriet i forbindelse med 1. og 2. etape forventes igangsat i juni 2006 og afsluttet i august 2007.