Opskrivning til daginstitutioner
Opskrivning til daginstitutioner
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 5. april 2006
6. Opskrivning til daginstitutioner
J.nr. 300778
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne-
og Ungdomsudvalget,
at Børne- og Ungdomsudvalget fastholder de nuværende principper for anvisning på 0-2 års området (vuggestue/dagpleje)
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2006
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Børne- og Ungdomsudvalget har på udvalgsmøde den 22. februar 2006 bedt forvaltningen om en redegørelse for søskendehensyn på 0-2 års området.
De nuværende anvisningsregler på 0-2 års-området er baseret på ansøgningsanciennitet og institutionsspecifikke ventelister. Det giver gennemsigtighed i forhold til ventelisterne og adgang til frit valg af dagtilbud, hvilket i vid udstrækning efterspørges af borgerne.
På den anden side giver institutionsspecifikke ventelister færre muligheder for at tage søskendehensyn end generelle ventelister. Da ulemperne ved en ændring af anvisningsreglerne til generelle ventelister overstiger fordelene, anbefales det at fastholde de nuværende regler.