Opskrivning til daginstitutioner

Børne- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 5. april 2006

6. Opskrivning til daginstitutioner

J.nr. 300778

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

at Børne- og Ungdomsudvalget fastholder de nuværende principper for anvisning på 0-2 års området (vuggestue/dagpleje)

RESUME

Børne- og Ungdomsudvalget har på udvalgsmøde den 22. februar 2006 bedt forvaltningen om en redegørelse for søskendehensyn på 0-2 års området.

De nuværende anvisningsregler på 0-2 års-området er baseret på ansøgningsanciennitet og institutionsspecifikke ventelister. Det giver gennemsigtighed i forhold til ventelisterne og adgang til frit valg af dagtilbud, hvilket i vid udstrækning efterspørges af borgerne.

På den anden side giver institutionsspecifikke ventelister færre muligheder for at tage søskendehensyn end generelle ventelister. Da ulemperne ved en ændring af anvisningsreglerne til generelle ventelister overstiger fordelene, anbefales det at fastholde de nuværende regler.

SAGSBESKRIVELSE

På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 22. februar 2006 i forbindelse med et udvidet foretræde, bad udvalget forvaltningen om en redegørelse for søskendehensyn, herunder det omvendte søskendehensyn (at tilbyde forældre en alternativ institution, hvor søskendebørn kan få plads sammen).

Principperne for anvisningsregler på 0-2 års området blev ændret i 2002, fra at være baseret på en generel venteliste med aldersanciennitet til at være baseret på institutionsspecifikke ventelister med ansøgningsanciennitet. Til børnehavepladser (3-5 år) er der en generel venteliste, hvor forældrene derudover kan angive 3 vejledende institutionsønsker. Der anvises efter alder, og der gives fuldt søskendehensyn, hvilket betyder, at søskendebørn får anvist plads før ikke-søskendebørn.

Til vuggestue får forældrene med andre ord tilbudt plads, når der er en plads ledig i en af de to institutioner, de har ønsket. Til børnehave får forældrene fortrinsvis tilbudt plads, når der er en plads ledig i en af de tre institutioner, de vejledende har ønsket, eller i en anden institution i deres nærområde. Dette er for at sikre, at børnene skifter til en børnehaveplads, når de er 2 år og 10 måneder, så vuggestuepladsen kan tilbydes et nyt barn.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har tidligere svaret på forespørgsler fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om muligheden for indførelse af søskendehensyn til vuggestue. Men på g rund af kommunens brug af institutionsspecifikke ventelister, er det ikke muligt indenfor lovgivningen at indføre søskendehensyn i anvisningen. Dette skyldes, at kommunen ikke må stille én gruppe borgere bedre: Ved brug af generel venteliste bliver forældrene lovet en pasningsplads i kommunen, men ved brug af institutionsspecifikke ventelister bliver forældrene lovet en plads i en udvalgt institution, og derfor er det ifølge lovgivningen ikke retfærdigt, at de kan blive sprunget over af et søskendebarn til denne konkrete institution.

Ændringen af anvisningsreglerne i 2002 skete på baggrund af utilfredshed blandt borgerne dels i forhold til mulighederne for frit valg af institution dels i forhold til, at børn blev sprunget over af andre børn, der var skrevet op senere, men som på grund af deres alder havde en højere anciennitet. Den manglende gennemsigtighed ved brug af generel venteliste og aldersanciennitet betød desuden, at retssikkerhedsfølelsen hos borgerne var lav.

Ændringen i 2002, som i øvrigt var en udmøntning af det forrige udvalgs beslutning herom, gav anledning til megen usikkerhed og kritik af kommunen. Forvaltningen vurderer, at en ny ændring af anvisningsreglerne ligeledes vil blive meget ilde modtaget af forældre, som står på venteliste, eller er på vej mod at lade deres børn skrive op.

Det er dog muligt at ændre anvisningsreglerne til vuggestue/dagpleje til de regler, der er gældende for børnehaveområdet. Der er forskellige fordele og ulemper ved de to former for anvisningsregler, jf. tabel 1.

Tabel 1: Fordele og ulemper ved generelle og institutionsspecifikke ventelister.

Fordele

Ulemper

Institutions-specifikke

ventelister

Forældrene er sikret, at de får én af de to institutioner, de ønsker.

Ventelisterne har høj gennemsigtighed og forældrene har mulighed for at følge disse bl.a. på internettet.

Ventelisteformen er en imødekommelse af forældrenes tilkendegivelser om, hvad de foretrækker.

Det er ikke indenfor lovgivningen muligt at indføre søskendehensyn.

Generel venteliste med angivelse af vejledende ønsker

Det er muligt at indføre søskendehensyn.

Det er administrativt mindre kompliceret at anvise pladser ud fra generel venteliste.

Ventelisteformen strider klart imod forældrenes tilkendegivelser om, hvad de foretrækker. Forventes at give stor kritik.

Forældrenes mulighed for at få en specifik institution er begrænset.

Det er ikke muligt for forældrene at gennemskue deres plads på ventelisten.

Der er flere forældre, som vil skrive sig op til overflytning, hvorved der risikerer at opstå "gennemtræksinstitutioner".

Københavns Kommunes søskendehensyn

Der er forskellige former for søskendehensyn i kommunens anvisningsregler:

1. Generelt søskendehensyn - hvor søskendebarnet springer øvrige børn på ventelisten over.

2. Bevarelse af anciennitet - søskendebarnet kan bevare sin anciennitet på en specifik institutionsventeliste og blive overflyttet, når det får tilbudt plads, selv om det har plads i en anden institution i den mellemliggende periode.

3. Reserverede pladser – søskendebørn kan blive skrevet op på en reserveret plads på ventelisten. De reserverede pladser er pladser i anvisningssystemet til tilflyttere og søskendebørn, der er én eller få pladser på hver institutions venteliste. For at blive skrevet op på en sådan plads, skal barnet være ældre, end det barn, der kommer til at stå foran.

4. Omvendt søskendehensyn – Pladsanvisningen vejleder om mulighederne for at samle søskendebørnene i en alternativ institution.

Nedenfor beskrives, om disse former for søskendehensyn er gældende i henholdsvis vuggestue og børnehave:

	Anvisningsregler til vuggestue	Anvisningsregler til børnehave
Generelt søskendehensyn		X
Bevarelse af anciennitet	X	(X)
Reserverede pladser	X	(X)
Omvendt søskendehensyn	X	X

Muligheden for søskendehensyn til anden institution (omvendt søskendehensyn)

Udvalget har bedt om en redegørelse for muligheden for at anvende søskendehensyn til en anden institution end den ønskede (omvendt søskendehensyn).

Pladsanvisningen tilbyder allerede i dag en anden institution, hvor der er plads til søskendebørn, til forældre, som udtrykker ønske herom. Det er jævnligt muligt at tilbyde en institution i nærheden af familiens bolig, der har to ledige pladser. Det vurderes dog, at det reelt er sjældent, at dette ender med at være familiens foretrukne løsning. Ønsket om søskendehensyn motiveres ofte ud fra praktiske argumenter såsom nemt at hente og bringe, kun skal forholde sig til én institution osv. Forvaltningen vurderer, at når så relativt få siger ja tak til omvendt søskendehensyn, er forklaringen, at det specifikke valg af institution er væsentligere end varetagelsen af søskendehensynet.

Københavner-undersøgelsen – brugerundersøgelser blandt forældre i Københavns Kommune

Hvis der igen indføres en generel venteliste til 0-2 års pladser i Københavns Kommune, og der dermed gives mulighed for generelt søskendehensyn, vil dette være i konflikt med forældrenes udbredte ønske om frit valg. Således fremgår det af Københavner-undersøgelsen 2005 (fremlagt for udvalget den 8. marts 2006), hvor forældrene bl.a. blev spurgt om, hvor vigtigt det er, at de frit kan vælge mellem daginstitutioner, at 95 % mener, at det er vigtigt med frit valg mellem institutioner. Undersøgelsen viser dog også, at det kun er lidt over halvdelen der er tilfredse, og knapt ¼ der er utilfredse med de konkrete muligheder i Københavns Kommune for at vælge mellem daginstitutionerne. I de åbne besvarelser fremgår det, at dette blandt andet hænger sammen med, at nogle forældre ønsker et større søskendehensyn, således at de har mulighed for at få deres børn indmeldt på det tidspunkt, de ønsker, i samme institution.

Det vil sige, at grundlæggende er der en gruppe forældre i Københavns Kommune, der har søskendebørn i 0-6 års alderen og derfor ønsker søskendehensyn, men at forældregruppen som helhed ser det som højere prioriteret, at de frit kan vælge dagtilbud til deres barn, og at de kan gennemskue barnets placering på ventelisten.

Fordeling af søskendebørn

Som det vil fremgå af nedenstående oversigt som udvalget ligeledes har bedt om, er sidstnævnte gruppe antalsmæssigt størst, og hvad angår gruppen af forældre med søskendebørn, er der allerede en relativt stor del, som med de gældende regler får deres ønske om fælles institution til deres børn opfyldt.

Tabel 2: Oversigt over fordeling af søskendebørn samt aktuel søgning

Antal københavnske børn under 2 år og 10 måneder indmeldt i daginstitution.	9.681 børn
Antal vuggestuebørn med søskende i en vuggestue/børnehave i Københavns Kommune	2.816 børn
Antal vuggestuebørn, der går i samme institution som sin(-e) søskende	1.342 børn

Tal trukket primo marts 2006

Der var derudover den 1. marts 2006 942 børn mellem 0 og 2 år, der stod på venteliste til en institution, hvor de har en søskende, der har plads.

Det skal understreges, at det ikke er alle familier med flere børn, der ønsker, at børnene skal gå i samme institution. Der kan være andre ønsker om plads i dagpleje, rene vuggestuer og lignende, der gør, at forældrene aktivt vælger at have deres børn i forskellige institutioner.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser knyttet til denne indstilling

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Høring

Ingen bemærkninger

BILAG VEDLAGT

Ingen

Peter Rasmussen

Jan Dehn

Til top